Ghost quest

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 maj 2013
  • Opdateret: 15 aug. 2013
  • Status: Færdig
Dette er historien om Kokoro, en pige med japansk og dansk afstamning som er død. Hun tror ikke der er nogen som kan se hende, men en dag er der rent faktisk en der kan. De to kommer ud på en længere rejse for at finde ud af hvor hun er begravet, men tingene er tilsyneladende ikke som de så ud til at være.

15Likes
19Kommentarer
886Visninger
AA

20. Hjemme igen

Han kørte afsted i sin røde bil og lagde det spændende eventyr bag sig, det var forbi. Han kørte langs markerne som stadig mest var brune, eller kun med ganske lidt spire på. Ind i skoven, over broen hvor han første gang så hende. Han havde første gang troet hun var faret vild, derefter stukket af fra psykiatrien, den lukkede, men nu kendte han sandheden. Han sukkede og satte speederen i bund og kørte videre langs skovens snoede veje. Skoven sluttede og han kom ud ved nogle marker, men snart begyndte husene at samles omkring ham i landskabet. Det blev først til en forstad og derefter en by, han satte farten ned og var nu omgivet af andre biler i masser af farver, dog mest sort og sølv. Han kørte videre ind i byen til han kom til et lille lejligheds kompleks. Han kørte ind og holde på en parkeringsplads dertil og steg ud af bilen.

Kokoro sad stadig på hospitalet, græd dog ikke mere, men hun var stadig meget ked af det. Det var helt utroligt, den person hun kunne lide havde forladt hende, forladt hende forevigt. Hun kunne jo ikke komme tilbage til sin krop og hun havde ingen at snakke med, hun kunne ligeså godt tage tilbage til broen, men hun følte på en måde for et nyt sted. Kokoro rejste sig op og kiggede en sidste gang på sin krop og så mod døren, der ville ikke komme nogen, aldrig mere. Så gik hun ud igennem væggen og ud i regnen, det regnede stadig der, og det var kun blevet værre, men hun var ikke blevet våd, hun kunne ikke blive våd. Hun begyndte sørgemodigt at gå, gå mod slottet. Hvis hun skulle være en sjæl eller en astralform forevigt kunne hun ligeså godt lade som om hun var et spøgelse, og et spøgelse havde brug for et slot. Desuden var det der hun hørte hjemme, på slottet.

James var lige kommet ind af døren, han havde stadig det mærkelig sug i maven, nærmest en smerte. Han sukkede og lukkede døren efter sig, i det han lukkede ringede hans mobil i lommen på ham. Han havde ikke hørt noget fra nogen i de dage han havde været sammen med Kokoro, men det var nu også meget normalt.

"Ja det James" sagde han da han tog den.

"Det Oliver, jeg tænkte om du ville komme til fest i aften, der kommer masser af hotte piger, der er sikkert også en eller to til dig" svarede drengen Oliver i den anden ende.

"Tjo det kunne godt tænkes, sms mig lige med adressen, så ser jeg på det" svarede James glad.

"Vi ses James" sagde Oliver

Han lagde på, James sukkede, han var ikke ligefrem i festhumør, men tage afsted ville nok være en god idé, for det kunne betyde han ville kunne ligge eventyret lidt bag sig. Han gik lige en runde i den lille etværelses lejlighed, der var ikke meget plads og der var næsten ingenting. Derefter gik han i bad.

Kokoro var nået op på slottet, der var lukket, men hun gik bare igennem den store trædør og ind i den store sal med marmorgulvet, hun så lidt rundt, der var ingen, ikke engang nogle tjenestefolk, hun snurrede rundt et par gange på sine bare tær, hun nød det, selvom hun ikke rigtigt kunne mærke det, men hun lod som om. Det var stadig dejligt at vende tilbage til tidligere af året hvor hun ofte havde gjort det samme. Stoppede så op, der kom nogen, det var en vagt som kom oppe fra kontoret og gik over salen og lige forbi hende og hen til døren, han så hende jo ikke. Han låste døren bag sig, ja det var jo blevet lidt sent, hun sukkede og var stadig meget trist, en tom følelse af intetheden var begyndt at brede sig i hende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...