Ghost quest

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 maj 2013
  • Opdateret: 15 aug. 2013
  • Status: Færdig
Dette er historien om Kokoro, en pige med japansk og dansk afstamning som er død. Hun tror ikke der er nogen som kan se hende, men en dag er der rent faktisk en der kan. De to kommer ud på en længere rejse for at finde ud af hvor hun er begravet, men tingene er tilsyneladende ikke som de så ud til at være.

15Likes
19Kommentarer
998Visninger
AA

6. Grev William

Hun var chokket, var hendes mor død uden hun kunne huske det? Ja det var hun og hendes grav var der. Kokoro kiggede bare på graven som forstenet, han var tydeligt også påvirket af det. Det var kommet som et chok for dem begge. Hun stod der i lang til og fik så endelig revet sig løs og kiggede på ham.

"Fandt du min grav?" sagde hun så dirrende.

Han rystede på hovedet og så lidt ned i jorden, han troede vel stadig at han var sindsyg, og hun bebrejdede ham ikke. Hun kiggede lidt rundt også op imod slottet og pegede.

"Det var deroppe jeg døde, oppe på slottet, i salen, på det blågrå marmorgulv" sagde hun stadig dirrende.

Han kiggede den vej hun pegede og så ud som om han tænkte lidt og nikkede så.

"Vi må derop så, det kan være greven der ejer slottet ved noget, grev William" sagde han roligt.

Han virkede til at have det hele under kontrol, men hans bevægelser sagde noget andet. Hun sagde dog ikke noget til det, for hvis han ikke ville snakke om det, så ville han ikke det. De gik nogenlunde roligt ud af kirkegården, hun kiggede tilbage mod sin mors grav, der var kun visne blomster tilbage som ingen havde fjernet, havde hendes mor været så ensom. Havde hun ikke selv kunne leve og fjerne dem og sætte nye? Hvad var der sket? Hun gik videre med alle de spørgsmål i hovedet, men holdte stadig øje ikke at blive væk fra ham. Folk strømmede stadig til slottet op af den snoede vej deropad. De bevægede langsomt deropad, hun ville gerne græde over tabet af sin moder, men så var det ligesom at hun selv var død, så det var der ikke så meget at gøre ved. De gik videre og jo længere de kom deropad, jo tættere blev mængden af folk. Det var fordi folk skulle ind af en lille port, den var ikke så stor, men det var fordi kun halvdelen af gitterporten var åben, der stod ingen vagt derved, det så ud som om alle kunne komme derind. De sagde ikke noget til hinanden, eller hun kunne sagtens snakke, men han kunne ikke uden at blive set som mærkelig, så de forsatte i stilhed. 

De kom ind i salen og gik videre, men da var det Kokoro huskede det spot hun var død på. Hun stoppede op ved det spot og han så tilbage da hun ikke fuldte med og ventede på at hun kom over sorgen. Hun kom sig hurtigt og gik videre, de kom ind midt i salen. Kiggede rundt efter greven, men han var ingen steder at se, James kom helt tæt på hende.

"Hvad gør vi så nu?" hviskede han.

Hun skulle lige til at svare da nogle minder fra det tabte år kom, hun faldt sammen på gulvet og så tom ud i ansigtet, han ville gerne hjælpe hende, men han kunne intet gøre og ingen kunne se hende. Hun lå der i lang før hun kom tilbage fra sin rejser i mindernes verden, hun huskede så noget om slottet og rejste sig.

"Jeg husker noget... jeg husker at jeg sad og græd på den trappe da min mor døde, den trappe fører også op til grev Williams kontor" hviskede hun.

Hun havde ingen grund til at hviske men gjorde det alligevel, hun var ovenud lykkelig for at huske noget, men at det var det, var hun ikke så glad for. Hun følte sig dog ikke så ked af over tabet af sin mor så meget længere. De skyndte sig begge hen til trappen uden at blive set, hun førte an op af den lille snoede trappe til anden sal. De kom derop og han kiggede rundt, der var så mange lukkede døre, hvilke af rummene var det?

"Hvilket et af rummene er det så?" sagde han stadig lavt.

Hun førte an ned af den lange gang. Han fuldte bare med uden at sige noget. De begge listede afsted, skønt hun ikke behøvede, gjorde hun det nu også. Hun stoppede foran en dør og pegede. han gik hen og bankede på.

"Kom ind" lød svaret derindefra.

James åbnede døren og trådte ind, Kokoro gik lige igennem døren før han åbnede den og kom derfor ind, det der mødte dem var et fint kontorværelse. En udstoppet bjørn i hjørnet og en rødt tæppe på det mørke flisegulv, væggene var taperede med et rød og guld mønstret tapet. Der stod et bord i midten af rummet og på hver side var en stol, den stol der var på deres side var lille og lignede mere en skammel. Den stol der var på den anden side var en stor rødlig læder kontorstol. Han sad med ryggen til dem, men vendte sig så om og kiggede på James.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...