Ghost quest

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 maj 2013
  • Opdateret: 15 aug. 2013
  • Status: Færdig
Dette er historien om Kokoro, en pige med japansk og dansk afstamning som er død. Hun tror ikke der er nogen som kan se hende, men en dag er der rent faktisk en der kan. De to kommer ud på en længere rejse for at finde ud af hvor hun er begravet, men tingene er tilsyneladende ikke som de så ud til at være.

15Likes
19Kommentarer
921Visninger
AA

5. Graven

Slottet tårnede sig højt og majestætisk over byen. Dets tårne kunne ses langt fra, så det var højt, sikkert snørklet indeni, ikke at hun kunne huske det, hun kunne bare huske at hun døde i salen på marmorgulvet. Det var over en uge siden så hun burde være blevet begravet. Hun vidste ikke hvor lang tid der var gået men dagene havde også smeltet sammen, det ene øjeblik var det dag og det næste var det nat. Han kørte bare roligt videre og kom til bygrænsen og kørte ind, der var også et hospital, det kunne man se på en af de større bygninger, der var sådan et rødt plus på for at folk ikke var i tvivl. Vejen var asfalteret, men det var hovedvejen som den  eneste, det virkede som en meget gammel by, men med et moderne touch. Der var nogen der red forbi på heste og folk som gik opad mod slottet i fine kjoler, næsten ligeså fin som hendes. Hendes kjole var mørk havblå med en stor hvid kant forneden og et gyldent møntbælte som fik det til at se lidt eksotisk ud, næsten som en sigøjner. Hun undrede sig lidt over hvad hun havde lavet på slottet, men han kørte ind og parkerede bilen på en parkeringsplads. Han slukkede motoren og kiggede lidt på hende.

"Er du klar?" sagde han lidt halv træt.

Han havde også kørt langt og det kunne godt være udmattende på sin måde. Hun nikkede, hun var klar men også bange, hun steg ud igennem døren og stod på parkeringspladsen og kiggede rundt. Han åbnede døren og steg selv ud og lukkede døren og låste bilen. Han kiggede lidt rundt for at finde ud af hvor de præcist var også på hende.

"Ved du hvilken vej kirkegården er? For jeg har aldrig været her, kun hørt om stedet" sagde han utålmodigt.

Han ville åbenbart virkelig gerne vide at han ikke var sindsyg. Hun kunne godt forstå ham og hun ville gerne finde ud af hvorfor hun ikke var kommet videre til efterlivet, hvis det altså fandtes. Det generede hende stadig at hun intet kunne huske af det sidste år. Hvad havde hun gået glip af? Hvad havde hun mistet? Vigtigst af alt, hvordan og hvorfor hun døde.

"jeg skulle mene kirkegården ligger lidt udenfor byen, den vej" sagde hun og pegede.

Hun pegede i den modsatte retning af hvor de kom fra og han nikkede bare og begyndte at gå, hun gik, halvt svævede, med ham og kiggede rundt på de forskellige mennesker som var i byen, man kunne godt se hvilke nogen der hørte til i byen og hvem der ikke gjorde. Jamens gjorde tydeligvis ikke, og der blev kigget efter ham af unge damer i pæne kjoler der var på vej op på slottet. Hun havde ikke selv lagt mærke til det, men han var faktisk ret pæn. Det var nok fordi hun var død at hun ikke gik op i sådan noget, men hun erindrende heller ikke at have gået op i sådan noget tidligere. Måske havde hun aldrig interesseret sig for drenge, men hun huskede heller ikke at have interesseret sig for piger, måske var hun bare langt fra seksuel aktiv. 

De kom roligt afsted igennem byen, de gik på foretorvet og passere en masse folk, en del af dem gik igennem Kokoro. Men hun var ligeglad, hun mærkede ingenting. Hun huskede heller ikke at hun kom fra denne by, men det måtte hun have gjort siden det var her hun døde, hun kunne selvfølgelig have været turist. Hendes kjole passede bare til byen, det måtte være fra det tabte år, hun kunne ikke huske noget det seneste år. 

De kom til kirkegården og de smuttede ind igennem den åbne låge og han gik så igang med at kigge gravene igennem, hun var lidt bange for sandheden men fuldtes alligevel med ham. For hun måtte vide hvor hun var begravet. Da de havde brugt det meste af eftermiddagen på det stoppede hun op, hun måtte være ved de sidste grave. Han kiggede dem ivrigt igennem, han måtte finde ud af det. Så stoppede han op.

"Jeg har fundet et japansk navn, men det ikke dit, der står Chiyoko" sagde han lidt forvirret.

hun farrede sammen da hun hørte det navn, kunne det passe. Hun løb derhen og stoppede ved graven og stod så som forstenet. Han kunne tydeligt fornemme der var noget galt. Han ville gerne have lagt hånden på hendes skulder men kom i tanke om at den ville gå igennem, hun ville ikke græde, men det værste var hun ikke kunne huske hvordan det var sket.

"Hvem er det?" sagde han så forvirret.

"Min mor..."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...