Ghost quest

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 maj 2013
  • Opdateret: 15 aug. 2013
  • Status: Færdig
Dette er historien om Kokoro, en pige med japansk og dansk afstamning som er død. Hun tror ikke der er nogen som kan se hende, men en dag er der rent faktisk en der kan. De to kommer ud på en længere rejse for at finde ud af hvor hun er begravet, men tingene er tilsyneladende ikke som de så ud til at være.

15Likes
19Kommentarer
894Visninger
AA

21. Forkert

James kom til festen, den var allerede startet og folk var allerede lettere beruset, han gik ind i stuen og satte sig ned, han skulle ikke have noget at drikke, for han skulle køre hjem, men kunne stadig hygge sig. Han gik hen og satte sig på en stol, straks var der en pige der dansede op af ham, hendes lange blonde hår var lokkende, men på en måde føltes det bare ikke rigtigt, ikke ægte nok.

Han skubbede tanken væk og lagde sine hænder på hendes hofter som opmuntrede hende yderligere. Hun gik i gang med at give ham et lapdance, det så lyst ud for ham, men det føltes forkert og han kunne ikke rigtigt komme ind i hendes rytme, selvom han sad ned. Nogle af drengene klappede og piftede, for han havde jo scoret selvom han kun havde været der i fem minutter. Det føltes bare så overfladisk og det ville sikkert bare være et engangsknald, noget han ikke havde noget imod, men han følte sig som en der var igang med at være utro. Det var en grum følelse. Han prøvede at skyde følelsen fra sig, men han følte sig alligevel bundet til Kokoro selvom de bare var bekendte.

Pigen mistede ikke interessen for ham, hun blev mere ihærdig, hun bøjede sig ned og snavede ham. Han var ikke meget for det, men snavede alligevel igen, for at se om følelsen blev mindre. Det gjorde den ikke, den blev værre. Da hun var færdig, sad han lidt fortumlet over sine følelser, havde han virkelig følelser for Kokoro? Eller var det noget han bildte sig ind? Han var i tvivl og det var svært at tænke med en tøs på skåret som gjorde kur til ham. 

Han besluttede sig for at han måtte finde Kokoro igen og indrømme hun nok ikke betød så lidt som han troede hun havde gjort. Han flyttede pænt tøsen og rejste sig op, skyndte sig over til sine venner.

"Jeg må gå" sagde han bare kort.

Oliver, vennen, kunne se alvorligheden i det, og nikkede så anerkendende. James skyndte sig ned til bilen og startede den, men der var problemer med motoren, den ville ikke starte. Han prøvede igen og igen. Endelig startede den, men hvem var nu det der kom mod bilen. Det var hende tøsen fra før, hun åbnede døren til passagersædet.

"Hvor skal vi hen" grinte hun.

Hun var tydeligvis meget ihærdig på at få ham. Han sukkede og ville ikke virke uhøflig som hun var. Hun var virkelig opsat på ham og han stod nu mellem et valg. At tage hjem med hende, eller tage hele den lange vej hen til Kokoro. Det burde ellers være let for ham, det havde det altid været. Hun fniste og lænede sig ind imod ham for at kysse ham igen, skulle han tage chancen, eller skulle han lade vær?

"Jeg må bede dig om at gå, jeg har noget vigtigt for" svarede han så.

Han følte sig så dum da hun fornærmet steg ud af bilen og han følte for at følge efter hende, men følelsen for at finde Kokoro og være sammen med hende, var større. Han følte sig så forvirret, men han vidste han var nødt til det. Han kørte da afsted uden at se sig tilbage. Han kørte roligt, men følelsen af savn, forelskelse og det sug i maven over nærmest at have været hende utro, ville ikke aftage. Hvad skulle han gøre?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...