Ghost quest

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 maj 2013
  • Opdateret: 15 aug. 2013
  • Status: Færdig
Dette er historien om Kokoro, en pige med japansk og dansk afstamning som er død. Hun tror ikke der er nogen som kan se hende, men en dag er der rent faktisk en der kan. De to kommer ud på en længere rejse for at finde ud af hvor hun er begravet, men tingene er tilsyneladende ikke som de så ud til at være.

15Likes
19Kommentarer
912Visninger
AA

17. Ens?

James havde åbnet vinduet og hans brune bølget hår blafrede i den indkommende vind. Vinden var lun, og solen skinnede udenfor, det var højlys dag og det så ud som om alle havde det godt og levede deres eget liv, undtagen ham, han levede ikke sit liv lige nu. Han var på en Quest, det var spændende ja, men det virkede til tider som om de ikke kom nogle steder. Selvom de var kommet tættere på sandheden var det som om hun ikke ville tilbage, syntes han, men hvorfor vidste han ikke.

Hun sad på en stol med ryggen til vinduet og ham, en aura af fortvivlelse var over hende. Hun vidste ikke hvad hun skulle gøre, altså hendes liv var delvist bedre nu, selvom næsten ingen kunne se hende. Hun havde ham, han betød jo noget for hende, om hun stadig var skudt i ham vidste hun ikke. Hun ville gerne være venner med ham, bare venner, det kunne jo også være godt og det hele, med et kom hun i tanke om, han havde jo haft en nær døds oplevelse, og hun havde knap spurgt ind til hele ham. Hun kendte ham ikke, han var jo bare James.

"Hvad for en nær døds oplevelse har du haft?" spurgte hun ud af det blå.

Han vendte sig om da han hørte hendes stemme, og kiggede forvirret på hende. Han var en smule forvirret over hendes spørgsmål.

"Hvor kom det fra?" sagde han så.

"Jeg vil gerne vide lidt om dig, jeg kender jo kun dit navn og noget af din personlighed, men ikke din fortid, det der har gjort dig til den du er, den person der ville hjælpe mig" sagde hun.

"Øh... jeg døde et kort øjeblik da jeg fik opereret i mit hjerte, men de fik mig genoplivet meget hurtigt" forklarede han.

Han vidste ikke helt hvorfor det var relevant, eller hvorfor han egentlig fortalte hende det, for det var jo ikke noget hun behøvede at vide, men han havde alligevel sagt det. Han greb sig i at vente på det næste spørgsmål.

"Hvor gammel er du egentlig? Jeg tror selv jeg er hvad... 19?" kom det så fra Kokoro.

"Jeg er 22" sagde han med et smil.

Det var et lidt lettere spørgsmål, men ja det var måske meget godt at lære hinanden lidt at kende nu hvor de delte denne færd for at få hende tilbage. Tilbage til hendes krop.

"Er dine forældre ikke bekymret eller noget? Jeg har ikke set dig kontakte nogen i den tid vi har været sammen" sagde hun så.

Det ramte hun et ømt punkt. Han overvejede kort om han skulle fortælle det, nu hvor hun havde afsløret så meget om sig selv. Han mistede smilet og kiggede lidt på hende og sukkede.

"Jeg har ikke nogen forældre, de døde da jeg var lille og jeg voksede op hos min mormor som døde for et år tilbage, jeg bor for mig selv, så jeg har ingen at skulle kontakte"

Hun fik pludselig ondt af ham, hun var ked af det på hans vegne. Men så kom hun i tanke om at på det punkt var de ens, de hver især havde ingen, hun sukkede.

"Du jo ikke den eneste der ikke har nogen, men jeg har stadig ondt af dig, jeg kondolere" svarede hun bare dybt følelsesladet.

Han nikkede, han havde godt fattet hun ingen havde, men var de virkelig så ens? Hun var jo, ja en heks, og han var en almindelig dreng fra byen. Han vidste ikke hvad han skulle stille op med hende, det her var jo ikke sjovt længere, det var jo blevet alvorligt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...