Ghost quest

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 maj 2013
  • Opdateret: 15 aug. 2013
  • Status: Færdig
Dette er historien om Kokoro, en pige med japansk og dansk afstamning som er død. Hun tror ikke der er nogen som kan se hende, men en dag er der rent faktisk en der kan. De to kommer ud på en længere rejse for at finde ud af hvor hun er begravet, men tingene er tilsyneladende ikke som de så ud til at være.

15Likes
19Kommentarer
918Visninger
AA

9. Endnu en dag

Hun havde jo ikke sovet, men var faldet hen flere gange. Han havde snorket lidt et par gange og hun havde kigget på ham et par af gangene da han havde gjort det. Hun kom så i tanke om, var dette første gang hun havde sovet med en dreng? Hun kunne ikke huske om det var, da det sidste år af hendes liv var meget sløret. Hun kunne kun huske det fra rysteturene, men ellers intet andet. Hun havde tænkte på hvorfor hun mon ikke kunne komme ind i sin krop og om mon det kunne være det forsvundet års skyld. Han vågnede roligt og kiggede på hende mens hun tænkte, han smilede bare og lagde ikke helt mærke til hendes tænksomme ansigt, men han var også stadig træt. Hun smilede da lidt genert.

"Nu kan jeg så ikke huske det helt, men jeg tror at det er første gang jeg ligger i seng med en dreng" sagde hun roligt.

Han kiggede lidt forbavset på hende, det havde han dog ikke troet om en så smuk og eksotisk pige. Han skulle til at spørge om noget men trak det i sig igen, han rejste sig da op fra sengen, hun blev liggende og iagttog ham, han tog bukser på men kiggede så på hende og grinede lidt da han kunne se hun iagttog ham. Da hun blev fanget i at iagttage ham, rødmede hun en smule, det var ikke meningen hun ville glo så grusomt. Hun kiggede hurtigt væk og han grinte lidt og hun kunne ikke lade vær med at grine lidt med. De tog klingede rimelig godt.

"Nå skal vi finde ud af hvorfor du ikke kan komme tilbage i dag?" sagde han

Han havde fået tøj på og stod lidt og så på hende, han syntes også hun var smuk og tiltrækkende, desværre var hun bare en ånd. Hun nikkede og bed sig i læben, hun havde jo en idé om hvorfor.

"Jeg tror.... jeg tror det fordi jeg ikke kan huske det sidste år af mit liv" sagde hun så

Han kiggede lidt forbavset på hende.

"Sådan lidt ligesom amnesia?" sagde han,

Hun nikkede og kiggede ned og vidste ikke helt hvad hun kunne gøre, det var jo lidt pinligt syntes hun, men det var også sørgeligt og hun tænkte meget på det.

"De eneste gange jeg har husket noget er under mine rysteture, så kommer noget af det tilbage" sagde hun uroligt.

Han nikkede lidt og så tænktsom ud, han så dog stadig godt ud med sit mørkebrune bølget hår til skulderene og sine meget dybe mørkebrune øjne. Han var helt klart hendes type sådan som tingene så ud nu, men hun vidste ikke helt med det sidste år, også det at de var gode venner og det ikke skulle ødelægges. Hans mave rumlede og han rødmede og grinede lidt

"Jeg er en smule sulten som du kan høre" sagde hun lidt genert.

Hun nikkede og rejste sig op, og gik hen til ham og stoppede ved ham kiggede ham i øjnene med sine mørkeblå øjne og smilede.

"Så lad os gå ned så du kan få lidt mad" sagde hun blidt

Hun gik så hen til døren og igennem. Han fulgte efter hende og åbnede døren for sig selv og gik nedenunder og bestilte noget morgenmad og fik det hurtigt da der ikke var så mange andre gæster i kroen. Han havde bestilt det typiske morgenmad, noget brunchagtigt, æg, bacon, brød, pølser og lidt frugt. Han spiste roligt selvom man kunne se han bare ønskede det hele hurtigst som muligt ned i maven. Hun fniste lidt over det og han kiggede lidt på hende og lagde hovedet på skrå og hun rødmede over hans charme. Han blev endelig færdig med at spise og lænte sig tilbage og kiggede tilfreds på hende og hun smilte lidt.

"Var det godt med lidt mad?" sagde hun smilende.

Han nikkede og kiggede lidt rundt og lænte sig frem.

"I dag vil jeg udspørge folk om dig så kan det være du husker mere" hviskede han til hende.

Hun nikkede og rejste sig, ligeså gjorde han og de gik begge ud udenfor.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...