Only you - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 maj 2013
  • Opdateret: 22 nov. 2013
  • Status: Igang
Alice er pige på 14, som går i 7 klasse. Hun er forelsket i Zayn, det har hun været i 6 år, men hun er for genert til at snakke med ham. En dag skal hendes to bedste veninder flytte, Alice alene og ensom. Men der kommer en ny pige i klassen, som laver om på alt ting, kærlighed,venner, humør. Alt blir vent op og ned i den problemfyldte klasse.

10Likes
29Kommentarer
666Visninger
AA

12. beskederne.

jeg vågnede op på gulvet inde i mit panikrum. jeg må have været faldet i søvn her nede, jeg åbnede øjnene og ledte efter min mobil i mørket. Jeg fandt den endelig og tænde den og op kom 10 opkald og 12 beskeder!! KLOKKEN VAR 20:00 om aftenen whuut. jeg satte mig op og tog mig til hovedet "jeg må være faldet i søvn her nede.." mumlede jeg surt og gnavent mens jeg satte mig op ad væggen.Jeg trykkede min kode og kneb øjnene sammen, lyset fra skærmen var skarpt og mine øjne var så sårbare overfor lyset.. (Vidste du jeg var halv vampyr. Hvis du forstod sådan en lille en.)

Jeg kiggede beskederne igennem og her er nogle af dem.

Besked nr.1: fra Zayn "Hvor er du henne. Lad mig forklare det hele!!!"

jeg læste den igennem flere gange og huskede lige pludselig hvordan og hvorfor jeg er endt her nede. Vreden i min krop steg jeg blev gal, frustreret og ked af det. Jeg havde lige været vidne til min bedste, aller bedste ven, kæreste mit et og alt. Til min ærkefjende ,,.,,argh jeg er så gal jeg kunne tage hendes hovede og... Kn... Æk.. Ej jeg ved godt at vrede og sådan noget det ikke er godt og at jeg ikke burde tænke sådan om andre mennesker men altså hun havde stjålet min eneste ene.

Jeg prøvede at glemme det for et sekund et minut en time bare glemme det. Jeg kiggede videre på min Tlf.

Besked nr 2: "Alice hvor er du henne jeg er bekymret for dig. Knus mor."

Hilde dysse da jeg havde helt glemt mor, hun må være helt vildt bange for hvad der er sket. Hun har sikkert ringet til politiet og 4 detektiver og c.i.a for det kunne hun sagtens finde på. Jeg ignorerede det bare pg scrollede videre.

Besked nr. 3: "Alice Elisabeth Nansen vil du så svare eller der vanker!!!" Ja, det var så endnu en besked fra min dejlige sure mor som åbenbart er bekymret, MEGET.. Også er hun den eneste som kender mit mellem navn Elisabeth det skar i mine øre. Altså det var pænt til andre, men altså det passede nok bare ikke til mig og min åbenbart store personlighed..

Besked nr. 4: "Undskyld for alt"også tænker vi alle sammen hvem mon det kan være fra...

Også så jeg så hvem det var fra. Det stod der sort på Hvidt.. (Eller hvidt på hvidt da altså jeg havde en iPhone og der er beskederne hvide, Men det ved i nok godt) og der stod det: fra Ani og jeg laver ikke sjov, jeg driller ikke fra Ani. Min mund lå nede i mit skød. Fra Ani, ja se den havde i ikke regnet med og det havde jeg heller ikke selv!

Besked nr 5: " Hej hvad laver du" ja altså det var jo nok lige meget, at svare på den nu. Men altså det er Lea, hun aner aldrig hvad der sker omkring hende. Man kan få en tattoo i panden hvor der står: Jeg har fået en ny frisurer og tatoveret denne her tattoo i panden. Men hun ville stadig væk ikke opdage det. Måske ville hun sige "har du fået lavet noget ved dit hår? Eller er det en ny neglelak?"

Efter at havde læst beskederne færdige samlede jeg mine ting sammen og tænkte over hvor jeg skulle gå hen..

1: jeg kan ikke gå til mor, hun river næsten hovedet af mig..

2: jeg kan ikke gå til det man nu kan kalde min x, da vi automatisk slog op idag.

3: jeg kan ikke sove her, jeg hunde fryser og det er et hårdt underlag.

Så selvfølgelig poppede den skørestes ide op i hovedet. Men det skøreste af det hele var, at jeg besluttede mig for at gøre det. For nogle gange handler jeg, før jeg tænker. Jeg samlede mine ting sammen og tog af sti af sted. Jeg gik den laaaaaaange vej hen til huset, som jeg havde besluttede mig for at det var der, at jeg skulle overnatte.

Jeg kom hen til havelågen og tog en dyb indånding og gik de 3-4 skridt hen mod døren, det var de længste skridt jeg noglesinde havde taget. 

Jeg stod på trappe trinnet og strøg to fingre over dør håndtaget, jeg lukkede øjnene og stod bare der og samlede mig sammen til, at presse fingeren på dørklokken. Jeg gjorde det endelig og der lød et ring også nogle fortrin,

Døren åbnede og der ja der stod hun.

****

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...