Time of my life!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 maj 2013
  • Opdateret: 21 maj 2013
  • Status: Igang
Det her er et oneshot om den 17-årige pige Payah Cosumbiane, hun har en bedsteven som hedder Dylan Reabe. Han er hendes bøsseven og den største directioner Payah kender. Han har lokket hende med til deres koncert, og han er overbevist om at det bliver fantastisk. Payah er ikke helt enig, men hun gør alt for Dylan og omvendt. Hvad kan hun forvente til denne ene aften? Hvordan ender hun med at reagere? Og ender det som en god aften?

0Likes
0Kommentarer
357Visninger
AA

2. So ready i can be.

 

Payah´s pov.

"PAYAH!" Min fars mørke gruset stemme ramte min øregang, jeg orkede ikke at stå op nu. Jeg var stadig vildt træt, hvad  var meningen med at skulle op nu? Jeg skulle ikke engang i skole, det var lørdag.. "PAYAH? ER DU VÅGEN?" blev der endnu engang rungende råbt, vent nu lidt. Det var ikke lørdag i dag, det var fredag og jeg skulle i skole, og jeg skulle skynde mig. "Ja paps, jeg er oppe!" Skyndte jeg at råbe tilbage, jeg nærmest sprang ud af sengen og løb ud på mit badeværelse. Jeg kom hurtigt i tanke om at mit håndklæde lå henover min stol inde på værelset, jeg løb tilbage og tjekkede klokken på mit natbord. SHIT! Der var en halv time til klokken ringede og jeg havde 5 minutter alene derhen. 

 

Jeg var lige ved at falde da jeg var på vej ned af trappen, jeg havde været i bad og tørret mit hår. "Hvad er klokken?" spurgte jeg min far da jeg fløj forbi ham med ildebrand under fødderne, han svarede hurtigt at den var 08:00. Så havde jeg stadig et kvarter til at komme derhen, jeg gik ud i gangen, tog sko og overtøj på og sagde farvel til min far. "Ses senere far!""Kommer du hjem efter skole?" spurgte han, jeg skulle altså i skole. "Nej, jeg har en aftale med Dylan!" Efter jeg havde sagt hvad jeg skulle skyndte jeg mig ud af døren, jeg kom over til garagen og trak lynhurtigt min cykel ud. Jeg trak min mobil op af lommen og så at klokken allerede var blevet 08:07, fuck fuck fuck! jeg når det aldrig. Jeg ender med at komme for sent, jeg satte mig op og kørte afsted mod skolen. 

Da jeg satte min cykel i cykelstativet og vendte mig mod hoveddøren ringede klokken, jeg tjekkede min mobil og det var heldigvis kun første gang den ringede. Der var stadig 2 minutter til, så jeg satte i spurt mod min klasse med en meget tung taske på ryggen. 

 

Lige som jeg kom ind i klassen trådte et velkendt ansigt ind foran mit, Dylan stod og smilede fra det ene øre til det andet. Han var altid glad, men det her skræmte mig en smule. Jeg bevægede mig over imod mit bord og satte min taske ned, da jeg vendte mig om fik jeg et kæmpe chok. "DYLAN!" Han begyndte at grine lidt og begyndte så igen at smile lusket, jeg kiggede på ham og håbede han havde forstået min hentydning til en uddybelse af hans sære opførsel. Men da han ikke fortsatte gav jeg op, jeg sukkede stille og satte mig på kanten af mit bord."Hvorfor er du så over-hyper-super-duper-sindssygt-glad i dag?" spurgte jeg og lagde bestemt ikke skjul på at jeg ikke var et morgenmenneske, jeg gabte højt og længe så Dylan grinte af mig."Jeg har en fantastisk nyhed til dig!" Han så virkelig spændt på mig smilede stadig over hele femøren. "Hvad er det så?" spurgte jeg lettere utålmodigt. "Gæt" Han smilede drillende og jeg havde snart lyst til bare at klaske ham en, hvad var det svære ved bare at fortælle mig det. "Sig det nu bare, jeg orker ikke dine julelege lige nu" mumlede jeg og kiggede træt på ham. "Jeg har skaffet noget helt uvirkeligt, noget sindssygt og jeg glæder mig så meget til at opleve det med min bedste veninde!" han skreg nærmest det sidste, Dylan hvinede og begyndte at lave noget som vidst nok skulle forestille en dans. Oh, fik jeg sagt at Dylan er min fantastiske, skøre og helt igennem bedste bøsse ven? Nej, det mindes jeg ikke lige.. men det er han i hvert fald. "Hvad er det så du har skaffet for pokker?!?" Han drejede sit hoved og sin krop imod mig og begyndte at hoppe op og ned i mens han skreg noget jeg ikke helt forstod, så jeg blev nødt til at spørge igen. Jeg tog fat i hans arme og afholdte ham fra at hoppe rundt som en stukket gris på speed, jeg spurgte ham endnu engang og sagde han skulle forklare det langsomt og mindre støjende. "Okay, du ved jo godt hvor meget jeg elsker One Direction-" "Det der boyband du hele tiden plaprer løs om?" spurgte jeg undrende, jeg var kun lige begyndt at lytte lidt til deres musik på grund af Dylan. Jeg kunne ikke rigtig deres navne og så heller ikke grund til at gøre det endnu mere besværligt for mig selv. "Jaja, hold så op med at afbryde.

"JEG HAR SKAFFET TO BILETTER TIL DERES KONCERT I FORUM, OG DU SKAL MED MIG!!!" jeg kiggede bare målløst på ham som om jeg fattede brikker af hvad han fortalte mig, det måtte ikke være rigtigt. "Dylan, jeg gider ikke med til deres koncert. Har de biletter ikke været vildt dyre?" Han kiggede på mig og skubbede sin underlæbe ud, NEJ DYLAN. Jeg kender kun én person der kan lave hundeøjne og grædende underlæbe, og jeg kan ikke stå for det.  

Det var da også bare utroligt! Jeg skulle fandeme ikke til One Directon koncert, ikke om så det blev over mit lig. Jeg røg ud af min egen lille verden og kiggede tilbage på Dylan der stadig stod og gloede olmt på mig, jeg vidste godt at han på et eller andet tidspunkt ville få mig overtalt.

1. Fordi jeg ikke ville have at han skulle tage afsted alene.

2. Fordi jeg ikke havde lyst til at han skulle tage en anden med. 

og 3. Fordi hans hundeøjne højest sandsynligt ville få ram på mig.

Så i bund og grund kunne jeg egentlig lige så godt bare sige ja nu, men det ville også bare være for let. "Kom nuuuuuu!" Jeg smilede til ham og rystede på hovedet. 

Klokken ringede og vores lærer kom ind af døren, han sukkede tungt og satte sig på sin plads. Hans plads var 3 borde foran mig, vi sad i 2 rækker og havde én sidemakker. Han kiggede tilbage på mig og skubbede endnu en gang sin underlæbe ud og så virkelig ynkelig ud, Dylan vendte sig om mod læreren igen og begyndte at larme helt vildt. 

Pludselig blev der knipset foran mig og Christian der sad foran mig sad med et stykke krøllet papir, jeg kiggede uforstående på ham og tog papiret han skubbede over imod mig. Jeg foldede det ud og så en lille besked.

 

Han var en klovn, jeg havde jo allerede bestemt mig for at sige ja, men det vidste han selvfølgelig ikke. Jeg tog en blyant op fra mit penalhus og begyndte at skrive en besked.

 

Vær´ sød at tage med mig? Jeg beder dig, jeg har allerede købt biletterne og jeg vil gerne dele det her med dig....
Du ved hvem;)
 Jeg lagde blyanten på bordet da jeg havde skrevet tilbage til ham.

 
Okay så, men på én betingelse. Hvis du har meet and greet, skal jeg ikke med på billedet!

 

Han kiggede tilbage på mig da han havde fået sin seddel tilbage, og mimede et "Det har jeg" og "Tak" 

Timen var slut og vi kom ud på gangen, jeg gik direkte over til mit skab og lagde mine bøger ind. Jeg trak mine fransk bøger ud og smuttede hurtigt og uset over til klasseværelset. Jeg var ikke specielt god til fransk så jeg satte mig for det meste nede bagi ved et bord i hjørnet. Dylan havde ikke fransk, han havde valgt spansk men da jeg havde haft fransk i folkeskolen havde jeg valgt at køre videre med det i gymnasiet. Der skete aldrig noget spændene i fransk timerne, og jeg hadede det virkelig. Det sidste "morsomme" der skete var da Anna snublede midt i klassen efter en dødsyg fremlæggelse, det var så højdepunktet i den time og det var en uge siden...

 

***

 

Dylan og jeg var hjemme hos ham lige nu, vi var i gang med at gøre os klar da det allerede var i aften. Hvordan han havde fået fat i biletterne havde jeg ingen idé om. Han havde fortalt at han købte dem af nogle der havde fortrudt, så han havde kun betalt 1100,- for begge billetter + meet and greet. Han var helt oppe og køre over det hele, han havde siddet klar på sengen i næsten en halv time og vi skulle først derud om 1 time. 

Jeg var lige blevet færdig og vi var nu på vej nedenunder for at få noget at spise inden koncerten startede. Vi var blevet enige om at det nok ville blive for besværligt at købe noget derude, så vi snuppede en sandwich nu og fyldte vores flasker med koldt vand. 

Klokken var ved at være mange og vi begyndte at samle vores ting sammen, Dylan havde lavet en tjekliste og lige nu stod han og læste den inde i sig selv. Jeg smilede kort da hans pande lavede en lille sød rynke, det gjorde han altid når han var forvirret.

"Hvad nu, Dylan?" spurgte jeg stille, der var omkring 10 minutter til at vi skulle køre så jeg vidste at han ville flippe ud hvis ikke jeg hjalp ham.

"Lyt lige og se om vi har det hele, gider du?" Jeg nikkede stille og han begyndte at remse alle mulige ting op.

"Vandflasker?"

"Tjek"

"Overtrøjer?" 

"Tjek"

"Telefoner?"

"Tjek"

"Lille taske?"

"Tjek"

"Penge?"

"Tjek"

"Snacks?"

"Tjek"

"Kamera?"

"Det må vi ikke have med?" Sagde jeg undrende.

"Jeg tjekker bare om du har læst på billetten" smilede han, Damn it! Han grinte da jeg rullede øjne af ham. Jeg kiggede på klokken og nu skulle vi virkelig køre!!

"Dylan vi skal afsted!" Sagde jeg højt og hurtigt, så hurtigt at han ikke fik det hele med. Jeg tog ham i armen og trak ham ud mod gangen, vi fik jakkerne på og låste hans dør. Vi satte os ind i bilen og Dylan startede den med en høj brummende lyd, han elskede at vise sin bils "muskler."

 

Vi kørte imod forum og en underlig spændingsfølelse kom frem i min mave, det var sært.. Vi kørte et stykke tid og jeg var så småt begyndt at tænke på om vi skulle have været tidligere afsted, Dylan ville blive virkelig skuffet hvis ikke vi nåede det. Meet and greet var nemlig inden koncerten og man skulle være der klokken 19:00, det var der et kvarter til. Vi kørte rundt på en vej jeg aldrig havde været på før, og jeg var meget i tvivl om vi var på rette vej.

Men da den store bygning kom til syne foran os, stadig med 10 minutter i baglommen følte jeg mig pludselig mere rolig. Jeg kunne se ud af øjenkrogen at Dylan´s ansigt langsomt lyste op i et stort smil, jeg drejede mit hoved og det samme smil som han havde haft til morges, sad plantet på hans læber igen. Jeg var virkelig glad på hans vegne, jeg havde ikke selv nogle idoler men jeg elskede at se hvad drengene kunne gøre ved hans humør. Når Dylan var glad, var jeg glad og drengene kunne i hvert fald give ham et boost energi og glæde. 

Vi parkerede bilen på p-pladsen og steg hurtigere end lynet ud og smækkede bildøren, vi spottede den gruppe der stod ude foran bygningen og ventede spændt på at deres billet var scannet så de kunne møde deres idoler. Da nogle af de sidste var kommet igennem den skarpe security, begyndte vi at løbe.

"Vent! Vi har også meet and greet!" Råbte Dylan og en af vagterne vendte sig om og smilede venligt til os.

"Det var lige før i ikke havde nået det, kom med jeres billetter og vent så i rum nummer 5. Der kommer en og henter jer når det er jeres tur." Dylan hoppede op og ned og kom med et lille hvin, jeg smilede til ham og vi gik ind i bygningen. Rum nummer 5 blev hurtigt fundet og vi satte os i en lille sofa der stod i midten af rummet, Dylan begyndte at snakke om hvor meget  han glædede sig men jeg lukkede lidt af og nikkede engang imellem. 

"Payah?" Blev der spurgt et stykke væk, jeg kiggede op og så Dylan der kiggede på mig med et lille smil. 

"Du lyttede ikke vel?" Jeg rystede forlegent på hovedet og spurgte om hvad han havde sagt.

"Jeg spurgte bare om hvordan du tror drengene er i virkeligheden?" Jeg tænkte mig godt om og skulle til at svare da døren bag Dylan gik op, vi kiggede begge derhen og så en lille lav dame med nogle in-ears og en walkie talkie på skulderen.

"Det er jeres tur nu" Smilede hun og åbnede døren helt så vi kunne komme ud, Dylan begyndt igen at hoppe lidt og jeg kiggede sjovt på ham. Vi gik på en meget lang gang og drejede engang imellem, jeg forstod ikke hvordan de kunne finde rundt hernede for der var nye døre og nye gange hele tiden. 

Endelig kom vi til en dør for enden og der var ikke ligefrem det jeg ville kalde stille, der var faktisk virkelig meget støj og grin hele tiden. Dylan hvinede og jeg kunne tænke mig selv til at det var drengene vi om lidt skulle møde. Damen der havde hentet os i rummet gik foran og åbnede døren, vi kom ind lige efter og synet jeg mødte fik mig lyst til at grine. Der lå Dylan´s fem største idoler, på gulvet, ovenpå hinanden og færdige af grin. Jeg smilede lidt og prøvede at holde mit grin inde så godt som muligt, en fyr med meget stort og krøllet hår kiggede op på os og stoppede med at grine. Jeg fik øjenkontakt med ham og det var som om vores øjne låste sig sammen, jeg kunne ikke fjerne mit blik fra ham. Han smilede flirtende og prøvede ihærdigt at fjerne drengene der lå på ham. 

Da han kom op fra gulvet rettede han på sit tøj og kom gående hen imod os, vores øjne var stadig smedet sammen men det stoppede da Dylan skubbede mig blidt i siden med sin albue. Jeg grinte lidt og kiggede på ham og han flækkede af grin. 

"Jeg er Harry" Sagde den krøllede fyr og gav mig hånden, jeg turde ikke kigge ind i hans øjne igen da jeg vidste at jeg bare ville blive fanget igen.

"Jeg er Payah" Smilede jeg og slap hans hånd, en bag Harry rømmede sig og vi kiggede derhen hvor en virkelig flot dreng med lidt mørkere hud stod og grinte hæst. De præsenterede sig alle sammen og de virkede virkelig søde men ham som tiltrak mig mest, var helt klart Harry. Drengene havde fortalt at vi var de sidste så vi kunne blive lidt længere, vi sad lige nu på gulvet. Hvorfor vi ikke havde sat os op i sofaen anede jeg ikke, men jeg hyggede mig helt vildt så det var lige meget. Dylan havde fået sit billede og Harry havde insisteret på at jeg også skulle have et, kun med ham. 

Der blev banket på døren og en mand stak sit hoved ind, han fortalte drengene at de skulle gøre sig klar og at hvis vi skulle have vores pladser skulle vi komme med nu. Inden vi var ude af rummet var der en der tog fat i min arm, jeg vendte mig om og håbede at se Harry´s smukke smil. Men nej, det var Zayn jeg så. 

"Hvor har i pladser henne?" spurgte han og jeg viste ham min billet, han nikkede og smilede stort.

"Det bliver Harry glad for" Jeg kunne ikke lade være med at smile men nåede ikke at sige noget inden Dylan hev mig ud.

 

Vi stod aller forrest, jeg havde ingen anelse om hvordan vi var kommet herop men nu var vi her. Dylan havde virkelig også ast og mast for at komme hertil, og nu kunne han også få de bedste videoer. Melodien til what makes you beautiful startede og Liam´s virkelig flotte stemme lød nu i alle højtalere. Jeg var faktisk stolt over at kunne huske deres sang, Dylan havde brugt hele dagen i går på at lære mig dem. I går vidste jeg ingenting om biletterne og jeg var sikker på at det rablede for ham, men nu kunne jeg godt se meningen med det. 

"Baby you light up my world like nobody else, the way that you flip your hair gets me overwhelmed.." Jeg kom ud af min egen lille verden da Dylan endnu en gang gav mig en albue i siden, han pegede op på scenen hvor Harry stod og kiggede direkte ned på mig. Han tog hånden ned til mig og med det samme blev jeg omringet af skrigende piger der ville røre hans hånd, jeg strakte mig lidt og fik fat. Han klemte den blidt og smilede sødt til mig, jeg rødmede lidt og da han forsvandt hen til drengene igen skreg Dylan virkelig højt.

"DU RØRTE HANS HÅND!" Der var også flere piger bag mig der råbte det samme, men Dylan råbte højest. Jeg mærkede noget mærkeligt i hånden og blev overrasket da der lå et lille stykke papir, jeg åbnede det og opdagede at der stod en besked. Satans til drenge og deres sedler altså, først Dylan og så Harry. Men det var egentlig okay for der stod noget virkelig sødt i sedlen.

 

Mød mig og drengene efter koncerten, bare gå hen til bagindingen i stedet for at følge strømmen. Vis den her seddel til vagterne så lukker de jer ind til os. Harry StylesXx

Jeg smilede og lagde hurtigt papiret ned i lommen så andre ikke så det, jeg glædede mig allerede til efter koncerten var slut men hvordan skulle jeg finde bagindgangen? Dylan stod og skrålede med på den sang de sang lige nu, hvis jeg ikke tog meget fejl var det `i would´ og det var faktisk en af mine yndlings. Harry´s stemme kom igen frem og det var næsten som om mit hoved kun opfattede når hans stemme sang, jeg havde slet ikke hørt starten af den. "He drives to school every morning, while i walk alone in the rain. He´d kill me without any warning, if he took a look in my brain." Hans stemme var helt fantastisk og jeg håbede at hans personlighed også var sådan, jeg havde jo oplevet noget af den og håbede bare at det var sådan han var normalt.

Koncerten var næsten slut, de var i gang med deres sidste sang og da jeg kiggede over på Dylan stod han med tåre løbene ned af kinderne. "Hvorfor græder du Dylan?" Spurgte jeg spørgende, han kiggede på mig og smilede svagt.

"Jeg kom bare lige i tanke om at det hele snart er slut, jeg ved jo slet ikke hvornår jeg ser dem igen!" Han måtte råbe lidt da alle de skrigene piger larmede rigtig meget, jeg smilede lidt og trak ham ind i et kram. Jeg havde nemlig en rimelig god idé om hvornår han ville se dem igen, men det vidste han jo ikke noget om. Jeg havde mit hoved ved hans skulder og hviskede ind i hans øre.

"Tak fordi du tog mig med Dylan, det har allerede været rigtig hyggeligt og virkelig sjovt!" Han smilede og sagde at han også var rigtig glad for at jeg tog med. 

 

Koncerten var slut. De havde spillet det sidste nummer, deres ekstra nummer og folk var på vej ud. Men ikke os, jeg trak Dylan i en helt anden retning og man kunne godt sige at han var godt og grundigt forvirret. Han forstod ingenting, men det var jo også klart da det var mig der havde fået sedlen. Han stoppede pludselig op og kiggede på mig.

"Payah, hvad er det vi skal?" Jeg grinte let og gik over til en af vagterne, det var hende der havde fået os over til drengene til at starte med.

"Undskyld mig, men Harry gav mig den her seddel og..." Hun afbrød mig "Det ved jeg godt, det er mig der skal få jer derind igen." Jeg smilede venligt til hende og nu kom Dylan op på siden af mig, hans øjne var meget store igen og lige inden endnu et hvin kom ud over hans læber, satte jeg hånden op foran. Da han var kølet af og nogenlunde normal igen, eller så normal som man kan kalde Dylan fjernede jeg min hånd. "Skal vi ind til dem igen?!?" Jeg nikkede og hans øjne lignede nu noget med jule lys i eller en lille dreng der lige havde fået at vide at den største pakke under træet var til ham. 

Igen begyndte hun at skubbe os lidt i ryggen så vi kunne komme hen til drengene, jeg kunne så småt genkende døren vi nærmede os og lyden bagved var heller ikke helt ugenkendelig. Døren blev åbnet indefra og Niall var lige ved at vælte ind i mig da jeg også ville have taget fat i håndtaget. Han begyndte at grine da han væltede over sine egne fødder, faldt ligeså lang han var og ramte gulvet. De andre drenge kom hurtigt ud og begyndte også at grine, Harry kom over til mig og lagde sin arm omkring min talje. Han var lidt højere end mig så da han skulle sige noget til mig måtte han bøje sig lidt, hans mund kom ned til mit øre og jeg kunne mærke hans åndedræt. "Må jeg få dit nummer?" Hviskede han stille og forførende. Jeg vendte mit hoved mod ham og nikkede stille.

 

Klokken var omkring 23:00 og drengene havde spurgt om vi skulle tage på en klub sammen, jeg havde været tæt på at sige nej men både Harry og Dylan havde plaget mig om at tage med så jeg til sidst sagde ja. Drengene havde åbenbart været på nogle forskellige klubber en del gange, for hele vejen derover havde de diskuteret hvilken klub vi skulle vælge. Hverken mig eller Dylan kendte specielt meget til klubberne da vi var mest til privat fester, det virkede lidt trykkere og så var det hyggeligere. Desuden havde vi Christian som næsten altid havde huset for sig selv fordi hans forældre arbejdede, hans mor var vidst hele tiden på forretningsrejser i udlandet, hans far ejede sit eget firma og det var vidst noget med at det lå tæt ved Bayern i Tyskland. Men nok om Christians familie, drengene havde udfordret os til hvem der kunne drikke deres shots først og der var ingen chance for at jeg ville tabe. Louis havde bestilt 18 jordbær shots og Liam ville tælle ned fra 3 da han ikke måtte drikke så meget. 

"3, 2, 1, drik!" Lige da Liam havde råbt, bundede jeg mit første hurtigere end de andre, jeg havde fat om mit andet da Dylan satte sit første ned, mit andet glas røg hårdt i bordet og jeg var snart færdig. Jeg tog mit sidste glas og tømte indholdet og knaldede det ned i bordkanten.

"Færdig!" De andre drenge kiggede målløst på mig da jeg havde vundet, lige efter mig kom Harry.

"Færdig!" Jeg kiggede over på ham og smilede frækt, "Men jeg vandt" Han grinte højt og satte sin hånd på mit lår og lænede sig frem og kyssede mig på munden, en boblende følelse kom i min mave og jeg håbede at Harry også følte den. Jeg vidste ikke om det var alkoholen eller om det bare var Harry´s påvirkning, men jeg tænkte at det var lidt en blanding for vi havde allerede drukket en del inden shotsene. Hans læber var stadig på mine og jeg nød det fuldt ud, han trak sig dog tilbage og kiggede mig i øjnene.

"Undskyld" grinte han hæst, jeg rystede stille på hovedet og trak ham mod mit hoved igen. Han skulle til at kysse mig men jeg hviskede noget i hans øre i stedet.

"Det er okay, vil du danse?" Han trak sig lidt væk og kiggede mig dybt ind i øjnene, jeg smilede svagt da han nikkede. Han blinkede med sit ene øje og sagde noget til de andre drenge som jeg ikke hørte, men jeg ville gætte på at det var noget med det jeg lige havde spurgt om. Det håbede jeg da i hvert fald..

Vi skubbede lidt til dem der skubbede til os, så skubbede vi til dem der stod i vejen og dem der bare irriterede mig fik også et lille skub. Men kun et lille et, jeg var jo ikke ond, vel? Vi kom hen til et sted på dansegulvet hvor der ikke var så mange, jeg stillede mig tæt op af Harry og vi begyndte at svaje stille til sangen. Selvom det langt fra var en sjæler, så havde jeg bare lyst til at stå tæt med ham, nyde og føle hans tilstedeværelse. En anden sang begyndte at spille og jeg elskede den sang, det var vidst nok en Taylor Swift sang. Den hed i hvert fald `sparks fly´ og jeg fik bare lyst til at danse med det samme, Harry kiggede sjovt på mig da jeg begyndte at danse. Normalt var jeg faktisk en rimelig god danser, men når jeg var fuld var det nok ikke helt så elegant eller smukt som jeg gerne ville have det. Jeg tror heller ikke rigtig, at mine bevægelser inde i hovedet var som dem i den virkelige verden. Harry stod bag mig og jeg gned mig op af ham, han virkede ikke helt ædru og han havde vidst ikke noget imod den dans vi dansede. Han dansede i hvert fald mere end villigt med og hans skridt begyndte at blive mere og mere hårdt som minutterne gik. 

Vi havde nok stået og danset i 30-45 minutter, faktisk var jeg ikke helt sikker men det kunne da næsten ikke være mere end det. Så havde mine ben nok været lidt mere døde, Harry prikkede mig på skulderen og spurgte om ikke vi skulle gå op til de andre. Jeg nikkede og han tog fat i min hånd, vi begyndte at nærme os baren og de andre drenge. Liam smilede stort da han så os og Louis begyndte at pifte da han opdagede at vi holdte i hånd, Harry slog ham blidt på skulderen og jeg begyndte underligt nok at blive varm i kinderne. Det gjorde jeg ellers aldrig, det var egentlig en af de ting jeg rigtig godt kunne lide ved mig selv. 

Dylan kiggede på mig og vi smilede begge, det havde faktisk været en fantastisk aften. Harry havde bestilt en tequila sunrise til os begge og lige nu sad vi alle sammen bare og snakkede. Liam kiggede over på os, åbnede munden og begyndte at snakke. 

"Burde vi ikke snart tage hjem, vi har et interview imorgen eftermiddag?" Drengene rystede vildt på hovedet og Harry tog sine arme omkring mig. 

"Jeg vil blive her med Payah, vi skal hygge!" Grinte han med et stort smile på læben, han smilede ned til mig da han stod bag min stol og krammede mig. Han kyssede mig i nakken og gav mig mig et blidt klem. 

Harry og de andre drenge rettede sin opmærksomhed mod Liam, da han igen prøvede at få drengene med hjem. Personligt håbede jeg lidt på at det fejlede men det var nu også lidt synd for Liam at de andre ignorerede ham. 

"Drenge vi burde virkelig komme hjemad, det er også mig der skal få jer sikkert hjem." Jeg var selv megt fuld, men kunne godt se at det begyndte at gå Liam lidt på. Dylan sad imellem Niall og Louis, han så over glad ud og jeg er ret sikker på hans drøm gik i opfyldelse. Jeg rejste mig op og Harry så på mig med et halv bedrøvet blik, han så faktisk virkelig ynkelig ud. Ynkelig men sød. jeg kyssede ham på kinden og lænede mig hen til hans øre.

"Hvis nu du fik mit nummer ville du så skrive til mig?" Jeg vidste godt at han både var kendt og meget fuld lige nu, men jeg havde virkelig ikke lyst til ikke at skulle se ham igen. Vi kiggede længe ind i hinandens øjne og selvom hans nærmest skvulpede rundt i hovedet på ham, kunne jeg se hans læber stille pege lidt opad. Han gav mig et passioneret kys på munden og nikkede genert da han trak sig væk igen. WOW, Tænk engang at jeg Payah Cosumbiane kunne få den verdenkendte, flirtende, vildt charmerende dreng Harry Styles til at opføre sig som en tumpe og pludselig blive genert. Det var sikkert bare alkoholen der gjorde at han opførte sig sådan, og det var ikke sikkert han ville kontakte mig igen, han ville muligvis glemme mig kort efter den her aften eftersom han var stangbacardi og han ville højest sandsynligt ikke genkende mig hvis jeg gik forbi ham på gaden.. Men det var ligemeget, lige på det tidspunkt var alt faktisk lige meget. Jeg havde haft en fantastisk aften med min bedste ven og mødt nogle overraskende unikke drenge og jeg ville lyve hvis jeg sagde at jeg ikke var faldet fuldkommen for dem alle på hver deres specielle måde. 

Louis var for lidt siden gået ud til en af vagterne og jeg tror han ville skaffe en taxa. Han var så kommet tilbage nu og smilede stort og stolt, mens han mumlede et eller andet. Jeg ved faktisk ikke om han mumlede eller om det bare var den høje musik der gjorde at det lød sådan.. 

"Hvem har skaffet taxaer? Jeg har skaffet taxaer! Hvem burde sige tak til Louis? I burde sige tak til Louis!" Skrålede Louis da vi for tredje gang havde spurgt hvad han havde sagt. Vi grinte højt med ham og begyndte at samle vores ting sammen. Harry tog min hånd og flettede vores fingre sammen, jeg smilede op til ham og han blinkede sødt med det ene øje. 

Vi nærmede os desværre udgangen og hvis ikke jeg tog meget fejl så holdte vores taxaer der allerede, jeg blev mere og mere trist til mode. Harry gav min hånd et lille klem og hviskede i mit øre.

"Det har virkelig været en hyggelig aften og jeg lover ikke at glemme den" Jeg kunne mærke at mine kinder blev meget varme selvom vi stod udenfor og det var halvkoldt, de blev heller ikke mindre varme af at Harry opdagede det, grinte hæst og kyssede mig på kinden. Dylan og jeg fik lov at tage den første taxa, selvom jeg langt hellere ville vente her med drengene. Harry holdte døren for mig da Dylan var steget ind i bilen, han tog fat i min hånd og kyssede mig hurtigt på munden. Vi trak os fra hinanden og smilede kort inden jeg fik taget mig sammen til at sætte mig med et hårdt bump ned i taxa sædet. Døren smækkede og igennem ruden kunne jeg se drengene smile og vinke samtidig. Vores taxa kørte og jeg åbnede min hånd og kiggede på den lille serviet lap Harry havde lagt i min hånd da vi kyssede. Han havde skrevet sit nummer og sit navn ovenover. Som om jeg ville glemme hvis nummer det var. En perfekt afslutning, på en perfekt aften. Intet kunne slå det her!

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...