Dont ask me.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 maj 2013
  • Opdateret: 13 aug. 2013
  • Status: Igang
Hun har boet på gaden siden hendes forældres død, med et chok der stadig brænder hende op indvendig og som også har gjort hende stum. Et chok, som hun helst ikke vil tale om og som også er hendes dybeste hemmelighed. Hun stjæler fra de rige og bruger pengene på at forsøge sig selv. Hun har aldrig været opdaget, lige til en dag, hvor hun var så dum at stjæle fra en berømthed, med alt for mange sikkerhedsvagter.

6Likes
11Kommentarer
659Visninger
AA

3. Brune øjne!!!

Nialls synsvinkel:

 

"Bang!"

Jan skød.

Jeg så den sorte, lille og runde kugle flyve gennem luften, som en toptrænet ørn, som skulle vise sine ørneunger, at det altså var sådan her en rigtig ørn fløj!

Lige i det kuglen ramte hendes ben, faldt hun sammen på jorden. Det så lidt ekstremt ud, men Jan sagde jo, at det nok skulle gå.

Vi løb alle fem derover, med en hast, der næsten var større en pigens, men også kun næsten! Mine ben hjulede under mig, samtidig med at mine tanker bare var rettet mod at løbe, løbe, løbe-og få hjulpet hende.

Da vi endelig kom derover, efter noget der føles som en evighed, lå hun helt stille på jorden. Var hun død? Jeg tog hånden hen til hendes hjerte, som bankede voldsomt. Nej, hun var stadig i live.

Hendes ben blødte, faktisk meget efter min mening. Hun havde et stort åbent sår. Det så grimt ud!

Godt det ikke var  mig!

Okay, det lød mega meget egoistisk!

Min pung lå i hendes hånd, hun havde rigtige klaver fingre. Gad vide om hun spillede klaver? Jeg tog pungen og gav dem til en af mine bodyguard ér, som vist nok hed Robert. Han var stor, muskuløs og var nok den der kunne passe bedst på den. Pungen var i sikre hænder-håbede jeg!

Jeg kiggede ned på pigen, hun havde tabt meget blod. "Skal vi ikke ringe efter en ambulance?" Spurgte jeg, for helt ærligt det her var ved at ende galt. "Chris er i gang." Svarede Jan og hentydede nok til den lyshårede af mine bodyguard ér, som stod med en mobil i hånden og talte dæmpet, det var nok ham jeg synes var mest svagpisser - agtig, han lignede en tændstik og kunne da fandme sove i et sugerør. Hvordan de fandt ud af at han kunne beskytte folk og få en uddannelse som en sikkerhedsmand, havde jeg ingen ide om? Men de folk der bedømte, trængte enten til stærkere briller eller havde en eller anden psykisk sygdom! Undskyld mig! Men jeg føler mig altså ikke særlig beskyttet af ham Chris-fyren der!

"Ambulancen er her om fem minutter og så kører vi videre til dit interview, Niall." Meddelte Chris, sådan rigtig mandigt! Gal en joke han var og så fik han endda løn for det. Jeg burde klage.

"Interview?" Spurgte jeg, for jeg kunne da ikke huske noget om et interview.

"Spontant!" Sagde Lawren, ham den fjerde og alt for høje bodyguard! Det høje helvede jo. "Det er klokken to, i Groogie centrum, Ana Green er intervieweren." Fortsatte han stolt, fordi han kunne huske alt informationen...vi skulle næsten give ham en hånd-NOT! Han lød total mekanisk.

Jeg mumlede et eller andet, som de selv måtte tolke hvad betød, for jeg gad ikke rigtig svare, når jeg havde en pige foran mig der var ved at forbløde.

Hun var faktisk ret pæn, hvis hun ikke var en tyv, ville jeg have kaldt hende smuk.

Hun havde lang, ned over hofterne, brunt hår og lange øjenvipper, der ikke bestod af mascara. Hun havde faktisk ingen Make-up på. Sjældent man ser det. Hun havde korte, hullede shorts. Man kunne se de ikke var købt hullede, men ja...hjemmelavede eller hvad man kaldte det. Hun havde en løs T-Shirt på, sådan en gammel en af slagsen, med en brunlig agtig farve.  Nogle gamle Vans med alt for mange huller og skrammer, havde hun trukket på fødderne. Hun så i hvert fald ikke rig ud.

"Ved i hvem hun er?" Spurgte jeg om, Robert, Jan, Chris og Lawren rystede på hovedet. Ingen vidste det, som det så ud lige nu.

Jeg hørte en sirene i det fjerne.

Ambulancen var på vej.

Jeg så den køre ind i vejkanten hvor vi holdte til og skynde sig hen til pigen. En af dem spurgte hvad der var sket og Jan fortalte dem historien og hvem jeg var.

De forstod det heldigvis ellers kunne det være gået grueligt galt. Man skyder jo ikke bare lige folk.

De hele gik så hurtigt, før jeg fik set mig omkring havde de lagt hende op på en båre og stoppet blødningen-heldigvis!

"Tak fordi i ringede." Sagde en af dem og vi smilede alle venligt tilbage til ham og sagde, at det var da mere tak fordi de kom.

Der lød et host ovre fra båren.

En underligt slags host, det lød næsten som en syg hund eller en sæl, på dødslejet.

Hun var vågnet!

Pigen vi havde skudt!

Tænk nu hvis hun kunne genkende mig? Jeg er jo kendt!

Hun kunne sagsøge mig!

Det ville ikke være så godt! Uha, så ville jeg da først miste nogen penge, til hende!

Alle ambulancefolkene styrtede hen til hende, spurgte om hvad hun hed, hende alder og alt muligt andet omkring hende.

Men hun stirrede bare på dem, som om hendes stemme havde låst sig fast i halsen.

Som om hun gerne ville svare men kunne ikke.

Bare stirre!

Med store brune, dybe øjne.

De  øjne ville jeg aldrig glemme.

 

Tak fordi i læser med, det her var så 3. kapitel.

Tak for over 100 der har læst det her, nogle få favoritlister, likes og kommentarer, som jeg gerne svarer på. <3<3<3

Hver eneste af dem får mig til at smile!

Nå, jeg startede på den igår, der skrev jeg to kapitler og det har jeg også tænkt mig at gøre i dag.

Men i morgen når skolen starter får jeg ikke tid til at skrive så meget, men jeg skal nok skrive mindst hver anden dag! Hvormindre der sker et eller andet sygt forfærdeligt eller mine arme falder af!

Tak igen!!!<3

XX yeahhoran!

P.s,Hvad synes i? Har i nogen gode ideer. Næste kapitel bliver i Hayleys synsvinkel, kan jeg allerede fortælle jer!

LOVE YEA!!!!!!!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...