First Meeting

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 maj 2013
  • Opdateret: 6 jun. 2013
  • Status: Igang
Louise er en 16-årig dansk pige, der lige er flyttet til LA med sin familie, for at forfølge hendes drømme. Siden hun var helt lille har hun ikke drømt om andet end at stå på en scene, og få folk til at smile. Karrieren nærmer sig, og det er hårdere arbejde end Louise lige havde regnet med. Plus hun er i et helt fremmet land med et fremmet sprog, men et par gange ser hun en mystisk dreng, der går rundt i forklædninger. En dag beslutter hun sig for at stoppe ham, og til sin store overraskelse genkender hun ansigtet..

0Likes
1Kommentarer
251Visninger
AA

3. Suprise

"Hey!" råbte jeg efter ham "Hey! You!"
Han vente sig om og kiggede lidt rundt, indtil han fik øje på mig. Jeg kunne se han spærrede øjnene op og så en smule chokeret ud. Jeg fortsatte hurtigt mod ham, og få meter fra ham stoppede jeg pludselig op. Jeg blev lammet i kroppen. Det var Justin Bieber. JUSTIN BIEBER!!! Jeg har aldrig været den store fan, men alligevel blev jeg overrasket. Hvad lavede han her? Alene? Kunne han overhovedet det. Han smilede skævt og så lidt undersøgende til mig. 
Da jeg endelig fik samlet mig sammen, gik jeg helt over til ham. Stay cool, sagde jeg til mig selv og tog en dyb indånding. 

"Yo" sagde han tørt og kiggede væk. Godt så. Derfor havde jeg aldrig brudt mig om ham. Arrogant diva. 

"I'm sorry, i just.." sagde jeg og rystede lidt på hovedet og besluttede mig får at vende om. Rend mig, tænkte jeg. 

"Wait! Haven't i seen you before?" Sagde han så lige inden jeg skyndte mig væk. Han havde nu taget hætten af og smilede faktisk ægte til mig. Et kort øjeblik mødtes vores øjne, og jeg mærkede noget gennem min krop. Hans øjne var nøddebrune og skinnede som havet på en helt fortryllende måde. Nu forstod jeg, hvorfor alle de Beliebers var så vilde med hans udseende. Han så charmerede ud, som han stod der. Han var en smule højere end mig, og jeg må indrømme at han var en yderst atraktiv fyr. 
Pludselig fangede jeg mig selv i mine tanker, mens jeg bare stod og beundrede ham. No way. Han har dårligt åbnet munden, og din mening om ham, har allerede ændret sig, tænkte jeg. Jeg prøvede at huske det han havde sagt for et øjeblik siden.

"I don't know" sagde jeg. "But i've definitely seen you before" Jeg smilede lidt usikkert, og han gengældte med et sødt smil og et kort, hæst grin. 

'Yeah, i've thought that. Actually it would scares me if you hadn't." Sagde han og blinkede. Diva, tænkte jeg. Jeg sukkede og modstod trangen til at rulle med øjnene, mens han fortsatte "But i recognize your face. I don't know where i've seen you, but.. wait" Man kunne virkelig se han gennem rodet sit hovedet. Han lød faktisk en smule intresseret, og jeg overvejede at pointere, hvor han havde set mig. Men jeg havde jo faktisk været på hans grund. Hans private grund. 

"Okay, i don't know.. Maybe it just me" sagde han med en stemme der automatisk fik mig til at smile. 

"oh, it's okay. i'm new here. i just moved in last month" sagde jeg hurtigt. Hans blik åbnede lidt op.

"Cool. where are from?" spurgte han. "Denmark. I don't know if you remember it. Last year you did a concert there." Svarede jeg og noget inden i mig håbede at han huskede lille Danmark. For jeg savnede det, og var stolt af at være dansker. Men jeg var glad for at flytte til USA, da det jo altid havde været min drøm. Og til min store overraskelse svarede han "Yeah, i do. I remember Denmark. It was nice." En glæde spredtes i min krop. 

Pludselig ringede Justins mobil og han fumlede den op af lommen på sine bukser. Jeg overhørte lidt af samtalen, og regnede mig frem til at det måtte være en ved navn Scooter. Jeg genkendte navnet, men vidste ikke helt hvem det var.
"Fine. i'm commin'" Sagde Justin og afsluttede opkaldet. Hans nu ellers så bedårende ansigt havde ændret sig fra et bredt smil, til at se en smule irriteret ud. Jeg stod bare og smilede til ham og lignede sikkert en kæmpe idiot. Der var et øjebliks tavshed.
"I've to go. you know, work are calling" Sagde han så med et halvhjertet smil. Jeg nikkede og jeg afslørede vist en skuffet suk, for han skyndte sig at tilføje "Well, nice to meet you. See ya" Så drejede han om på hælene og vinkede kort til mig. Jeg gjorde det samme. Inden jeg fik set mig om var han ude af rækkevidde.


 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...