First Meeting

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 maj 2013
  • Opdateret: 6 jun. 2013
  • Status: Igang
Louise er en 16-årig dansk pige, der lige er flyttet til LA med sin familie, for at forfølge hendes drømme. Siden hun var helt lille har hun ikke drømt om andet end at stå på en scene, og få folk til at smile. Karrieren nærmer sig, og det er hårdere arbejde end Louise lige havde regnet med. Plus hun er i et helt fremmet land med et fremmet sprog, men et par gange ser hun en mystisk dreng, der går rundt i forklædninger. En dag beslutter hun sig for at stoppe ham, og til sin store overraskelse genkender hun ansigtet..

0Likes
1Kommentarer
299Visninger
AA

1. A New World

Hele dagen havde jeg siddet og kigget ud af vinduet. Et par gange havde jeg forsøgt at læse lidt i min bog, som jeg havde fået af min mormor lige inden vi rejste, men jeg opgav efter to minutter hvergang. Jeg havde også prøvet at skrive lidt, men mit hovede var fyldt med en masse tanker, for mange til at kunne skrive i hvert fald. Jeg lagde for femte gang bogen tilbage i skuffen og rejste mig og besluttede at gå neden under. Måske havde min mor nogle ideér til, hvad jeg kunne finde på at lave inden jeg skulle i studiet om få uger. Min mave boblede bare ved tanken.
Jeg var lige flyttet til La i Californien, til en skønt villa kvarter. Husene var enorme. I starten følte jeg slet ikke jeg passede ind her. En dansk storbys pige. Her var stille, men på den behagelige måde. Folk virkede så flink, men meget fisse fornemme, forhold til det jeg var van til. Alt var varemærker og specielt designet, og jeg kunne mærke jeg allerede var på vej den vej. Hvis det ikke havde været for det mange cifret million beløb min far vandt, tvivler jeg på om alt det her nogle sinde kunne lade sig gøre. Mit liv havde ændret sig fuldstændigt, fra et helt normalt liv hjemme i Danmark, til en rig teenager-tøs i LA, på bare to måneder. Men jeg havde lovet mig selv, at holde jordforbindelsen, for jeg har altid haft en masse fordomme om dem, der har aaaalt for mange penge. Men nu var jeg på en måde selv en af dem. urealistisk at tænke på. Vores hus var gigantisk! så stort at jeg ikke vidste, hvad jeg skulle bruge nogle af de rum, jeg havde fået tildelt, til. Mit værelse var tre gange så stort, som mit gamle, men alligevel synes jeg ikke der var plads nok. Heldigt at jeg så havde et ekstra. Åh gud, jeg var allerede blevet en af 'dem'. No way! Men okay, jeg kunne jo lige så godt udnytte det. 
Jeg nynnede en gammel vise, mens jeg fløj ned af den lange, snoet trappe. Man skulle igennem daglig stuen for at komme hen til vores enorme køkken, hvor min mor for det meste opholdt sig. En masse flytte kasser stod stadig i stuen og jeg måtte skubbe nogle til siden for at komme forbi. 

"Moooar?" Sagde jeg med en lys stemme. Hun kiggede op og smilede til mig. "Hvad skal jeg lave? Jeg har kedet mig hele dagen. har du ikke nogle ideér? Noget jeg kan hjælpe med?" spurgte jeg. Hendes mund bevægede sig fra side til side, nærmest som om hun rensede munden. Men det var bare hendes måde at tænke sig om på. 
"Hmm, det ved jeg ikke rigtig." svarede hun så og træk kort på skulderne. "Du kunne gå ud og se dig lidt omkring. Få nogle venner. Du skal jo snart tænke på, at du måske også skal finde en form for skole eller sådan, hvis planen nu ikke går som den skal." sagde hun så efter en kort pause og træk endnu engang på skuldrene. Jeg overvejede det lidt. Selv om jeg havde været rundt omkring tusind gange, for at lære stedet bedre at kende, kunne det vel ikke skade en gang mere. Vejret så helt fint ud og kvarteret var lækkert, så hvorfor ikke, tænkte jeg. og min mor havde ret, jeg havde brug for nogle venner. Men det var ret svært, da jeg i forvejen er en genert pige, og så ovenikøbet i et land med et fremmed sprog. Dog kunne jeg engelsk, men det kneb engang imellem. Jeg sagde til min mor at jeg ville gøre det og at hun bare kunne ringe, hvis der var noget eller når hun ville have mig hjem igen. 
Jeg kaldte på min hund, Nico, som vi havde med fra Danmark. Han er 8 år, godt op i årene, men stadig verdens dejligste hund. Han har altid været en af mine bedste venner, på den måde han nu kan være det på. Det er en golden retriever, så han er stor.
Jeg gik ud i entréen, tog hunde snoren og smuttede ud af døren. Luften var varm uden for, noget jeg også lige skulle vende mig til. I Danmark var vi heldige, hvis det blev over 20 grader om sommeren. Her var vi uheldige, hvis det ikke gjorde. 
Da jeg kom ud til vejen, som fortsatte længere end jeg lige kunne ane, fik jeg den idé at gå en lille tur til stranden. Stranden var som regel fyldt med mennesker, og jeg var ved at blive godt ensom. Jeg måtte flere gange stoppe op, for lige at sikre mig, jeg var gået den rigtige vej. Husene og grundene jeg så omkring, var utrolig smukke og stilfulde. Flere etager, pool, tennisbaner, alt var helt fantastisk. Jeg følte mig allerede hjemme. På så kort tid havde min verden ændret sig, det tog stadig pusten fra mig engang imellem. 
Efter et par omveje nåede jeg endelig frem til stranden. Som jeg havde forudset, var sandet dækket med mennesker. Nogle spillede beach volley og kastede deres svedige kroppe rundt efter bolden i sandet. Andre lå bare og solede sig. Jeg bestemte mig for at gå nede i vandkantet og soppe lidt. Nogle drenge smilte til mig, og gav mig anderkende blikke, jeg smilede høfligt og selvtilfredst tilbage. Pludselig gik det op for mig, hvor langt jeg havde gået. Her var kun få mennesker, et ældre ægte par, der sad og nød et glas vin og så på solen og en anden ældre herre, der også luftede sin hund, ellers var der ingen at se. Her var nærmest ødet. Så slog det mig, da jeg fik øje på et skilt 'PRIVAT AREA' stod der med rødt. Jeg kiggede mig forvirret omkring, og pludselig kom en bold flyvende. Jeg nåede lige at mærke smerten, bolden efterlod i mit ansigt, før det lysnede for mine øjne og mine ben gav efter.
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...