Åndespillet {Færdig}

Anglique Night er en vampyr,der er lidt rebelsk. Hun er datter er den, øverste vampyr konge. Alt forandres da hun ved en fejl, forvandler Emily Summers. Især fordi, de er som vand og ild. Men hvad vil der dog ikke ske, når Anglique faktisk har overtrådt en af vampyrenes helligste regler?


Ps vi vil meget gerne have konstruktiv kritik.


5Likes
5Kommentarer
1071Visninger
AA

14. Emily's synsvinkel

Jeg tror lidt at hendes selvsikre smil gav mit modet tilbage. Ja altså, jeg sprang i hvert fald ud af køen med Angelique lige i hælene.

"Hvad sker der?" råbte en af tumperne fra Night rådet, da han så os hoppe ud af køen. Alle foran os vendte sig om og stirrede lige på os.

"Nu jeg tænker over det, syntes jeg ikke lige at det var den bedste ide bare at springe ud i det," mumlede jeg lavt til Angelique.

"Du har sgu nok ret..."

"Det var ikke lige det smarteste træk. Vi har en heks," skreg en smilende kvinde fra Night rådet.

"Tak for ikke at lade det være en overraskelse," råbte Angelique grinende tilbage. "Åh heks, kom frit frem vi ved du er der." Hun smilte ondskabsfuldt. Hendes smil blegnede dog da en høj smuk heks trådte frem fra skyggerne. Hun havde det samme hår, og det samme mærke i panden som den tidligere heks. Den eneste forskel var at hendes øjne var helt sorte.

"Øjnene betyder at hun er meget kraftfuld," hviskede Angelique med store øjne.

"Det er ikke godt vel?" spurgte jeg, men jeg kendte allerede svaret. Hun rystede på hovedet.

"Ja nu er du vist ikke så kæk mere vel?" spurgte hun med en lys stemme. Angelique løb lynhurtigt hen imod hende, men blev kastet hårdt tilbage mod væggen blot af at heksen lettede hånden. Jeg stormede hen imod Angelique. "Er du okay?" hviskede jeg. Hun nikkede. Jeg så op med hadet strålende ud ad øjnene. Jeg vidste ikke hvad der skete, men pludselig så jeg hende hæve sin hånd mod mig, men det var helt utydeligt. Jeg kastede mig til siden, men lagde så mærke til at hun først lige var ved at løfte sin hånd. Så kom jeg i tanke om det. Efter at have dræbt heksen havde Angelique fortalt mig at jeg kunne forudsige fjendens næste træk. Hun så forbløffet på mig. Angelique var nu kommet op og stå ved siden af mig. Hun løftede hånden igen, men denne gang så jeg det også før det skete, og nåede lige at skubbe Angelique til siden.

"Tak," mumlede hun forbløffet.

"Så lidt."

"I klarer jer meget fint i forhold til hvad jeg havde forventet," sagde heksen. Hun lød bange. Et godt tegn.

"Når jeg siger nu angriber vi," hviskede jeg. Jeg stirrede på hende i håb om at få endnu et syn. Der kom det. Jeg så hende løfte sine hænder og...

"Nu!" skreg jeg, og vi løb hen imod hende. Hun sank hænderne i forbløffelse. En stor fejl. Vi var over hende på nul komma fem. Angelique nåede lige at sætte tænderne i hende, før en Night vampyr stormede hen og flåede hende væk. Hun sled sig fri inden han nåede at skade hende. Pludselig blev jeg skudt væk fra hende med en utrolig kræft. Jeg landede lige ved siden af Angelique.

"Gør det der igen!" sagde Angelique højt. Jeg stirrede på hende igen. Alt blev sløret. Hun skulle til at gøre noget, men jeg blev hurtigt flået ud af visionen. Jeg forstod det ikke. Ikke før jeg kiggede ned. En spids pæl sad fast lige ved siden af mit hjerte. Varmt tykt blod strømmede ud af såret. Angelique var hurtigt nede ved siden af mig. Hun flåede pælen ud og rejste sig op. Hendes øjne skød lyn da hun løb hen mod heksen... Alt blev sort.

*****

Jeg vågnede midt i kampen. Angelique var omringet. Lig lå overalt for hendes fødder. Blandt andet heksen. Mit sår var allerede i gang med at hele. Jeg rejste mig op ved siden af Angelique. Vampyrerne omkring os smilede ondt. En høj vampyr stod lige foran Angelique.

"Min far," mumlede Angelique bange. "Vi tager ham når han siger noget. Vær ligeglad med de andre vampyrer. Han er vigtigst," hviskede hun skingert. Jeg nikkede. Det virkede som en lidt dårlig plan, men hvad kunne vi ellers gøre omringet af vampyrer.

"Angelique, Angelique, Angelique. Hvad troede du dog at du..."

"Nu," hviskede hun. Hun stormede frem og tog fat i hans hoved. Jeg holdt fast i ham og Angelique trak til. Men altså så nemt skulle det jo ikke gå vel? Han rystede os af som fluer. Så stormede han hen i mod Angelique og tog fat om hendes hals. Pludselig stivnede han og kiggede ned af sig selv. Angelique havde stukket ham med sin magiske stav. Jeg løb frem, tog fat om hans hals, og flåede hans hoved af. Night vampyrerne skreg og løb i alle retninger. Vi løb væk.

 

Kapitel skrevet af: The Moonprincess.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...