Åndespillet {Færdig}

Anglique Night er en vampyr,der er lidt rebelsk. Hun er datter er den, øverste vampyr konge. Alt forandres da hun ved en fejl, forvandler Emily Summers. Især fordi, de er som vand og ild. Men hvad vil der dog ikke ske, når Anglique faktisk har overtrådt en af vampyrenes helligste regler?


Ps vi vil meget gerne have konstruktiv kritik.


5Likes
5Kommentarer
1146Visninger
AA

10. Emily's synsvinkel

Jeg blev siddende på den komfortable, røde lædersofa, imens Angelique gik udenfor med en af drengene på min skole.

"Hvad så nørd? Hvad sker der lige for det beskidte tøj? Det er meget muligt det også var grimt før i tiden, men nu er det sgu også beskidt," sagde en af mobberne. Han høstede mange latteranfald for den kommentar.

"Hold dig væk fra mig," hvislede jeg ud igennem mine tænder.

"Du kan ikke gøre mig bange."

Pludselig trådte Angelique ind ad døren. "Jeg tror det er tid til at gå," sagde hun og smilede charmerende til drengene. Jeg rejste mig lettet op. "Vi skal altså have noget nyt tøj, jeg er ved at være godt træt af det her look," sagde hun og klirrede lidt med pengene i sin lomme. "Du kunne også godt bruge noget nyt. Jeg giver." Hun smilte glad. Så tog hun min hånd i et fast greb, og vi gik ud på den menneske befolkede gade. Hun trak mig med hen til en gigantisk tøjbutik. Jeg nåede ikke at se hvad den hed før hun havde trukket mig med derind. Der var intet af det tøj jeg plejede at gå med derinde.

"Jeg valgte den her for at du ikke havde en mulighed for at vælge noget af det der tøj," sagde hun og pegede på min tykke sweater. Jeg sendte hende dræberblikket. Hun gik hen imod et par stramme jeans. "Uh, dem skal jeg have. Hvad skal du have?" spurgte hun imens hun lagde jeansene over armen. Jeg nåede ikke at svare før hun rakte mig et par stramme sorte jeans. De lignede hendes udover at hendes var mørkeblå. "Her."

"Øm, tak," sagde jeg. Hun havde ret i at jeg ikke havde ringeste mulighed for at vælge noget af mit normale tøj herinde. Jeg gik hen og tog en stram sort bluse. Udover stramheden var den rimelig normal. "Seriøst, den der er sgu kedelig, men det er vel dit valg. Du har også brug for nogle nye sko."

"Tak igen." Jeg gik hen til skohylden. Der var ikke andet end højhælede sko der så ud til at ville ødelægge ens ankler. Jeg valgte de laveste og de var sorte. Angelique havde også valgt sig noget tøj og nogle ekstremt høje stiletter. Vi betalt med Angeliques penge, og begav os ud af butikken på jagt efter et sted at skifte. Vi fandt et par offentlige toiletter og gik derind. Da vi kom ud så vi vel rimelig godt ud.

"Nå lad os gå ind i skoven," sagde hun. Sammen gik vi hen imod den. Da vi var inde under træernes beskyttende skygge begyndte jeg at kunne lugte noget. "Hekse," hvæsede Angelique. "Det eneste gode ved dem er at man kan få deres kræfter når de er døde. Du har godt nok brug for nogle."

"Angelique," lød en klokkeklar feminin stemme. Pludselig trådte en smuk ung kvinde ud mellem træerne. Hun havde sort langt hår og lilla øjne. På hendes glatte blege pande var en smuk mørkeblå stjerne. "I skal begge to dø."

"Ja, ja held og lykke. Kan vi ikke bare komme i gang med at kæmpe nu?" spurgte hun måske lidt overmodig. Jeg havde lyst til at træde hende over foden, men fik ikke tid da hun pludselig farede hen i mod heksen. Hun tog fat om hendes skulder og maste hende op ad det nærmeste træ. Jeg løb hende og tog fat om hendes hoved med begge hænder. Med en hurtig bevægelse havde jeg trukket hendes hoved af. "Gør dig klar. Vi skal have et par kræfter nu," sagde hun med en hæs stemme. Pludselig kom blå og gule bølger af lys op ad heksens hals. Angelique åbnede munden let, og alt det gule kom ind i hendes mund. Det samme gjorde jeg, men her var det bare det blå der kom ind i mig. "Jeg føler mig stærkere," sagde Angelique. Jeg følte også en forandring. "Men hvad er min kræft?" spurgte jeg forvirret. Hun lagde sine blege hænder på mine skuldre. Hun lukkede øjnene i et øjeblik. Så åbnede hun munden og sagde: "Du kan forudsige fjendens næste træk." Det lød slet ikke som hende.

"Ej du skal altså lige være forberedt på at dette var like den svageste heks jeg nogensinde har mødt. Du må være klar på meget stærkere kræfter. Hun nåede jo ikke engang at bruge sin magi," sagde hun og lød nu normal igen.

 

Kapitel skrevet af: The Moonprincess.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...