Åndespillet {Færdig}

Anglique Night er en vampyr,der er lidt rebelsk. Hun er datter er den, øverste vampyr konge. Alt forandres da hun ved en fejl, forvandler Emily Summers. Især fordi, de er som vand og ild. Men hvad vil der dog ikke ske, når Anglique faktisk har overtrådt en af vampyrenes helligste regler?


Ps vi vil meget gerne have konstruktiv kritik.


5Likes
5Kommentarer
1094Visninger
AA

2. Emily's synsvinkel.

Jeg stod ud af min seng efter endnu en søvnløs nat. Jeg forstod det ikke. Jeg havde ikke sovet i hele fire nætter i træk, og jeg følte mig ikke den mindste smule træt. Alt det mad jeg spiste smagte af ingenting, og jeg havde konstant lyst til at kaste op. Jeg kiggede mig i spejlet. Indenfor de sidste fire dage var jeg blevet tyndere, blegere og smukkere. Mit rødbrune hår var blevet tykkere og mere glansfuldt. Men det mest underlige var dog at mine øjne havde skiftet farve, fra grøn til rødbrun og de var blevet større. Mine øjenvipper var også blevet længere og mere fyldige. Men alt ting var stadig det samme. Jeg blev stadig mobbet stygt i klassen. Men de var dog allesammen begyndt at kigge underligt på mig. Jeg havde ikke en eneste ven. Jeg blev kaldt for alt muligt. Jeg tog min tykke sweater på, og et par mørkeblå cowboybukser. Så gik jeg ud på badeværelset og redte mit hår, og børstede mine tænder. Så gik jeg nedenunder. Jeg sprang morgenmaden over. Jeg var ikke sulten. Heldigvis var det lørdag, så jeg slap for den daglige mobning. Jeg fandt min matematik bog frem. Jeg var tre bøger længere end vi skulle være. Jeg lavede hurtigt ti sider og lagde den så væk. "Godmorgen søde," sagde min mor venligt til mig. Hun havde faktisk spurgt mig hvad der skete med mig, men jeg havde bare svaret at det vidste jeg ikke. "Skal du ikke have noget morgenmad?" spurgte hun så. Jeg ville ønske at hun bare ville lade være med at spørge så meget. Jeg ved jo godt at det bare er for min egen skyld men alligevel. Jeg rystede på hovedet. Så gik hun. Hun havde vidst endelig forstået at jeg ikke rigtig gad snakke. Jeg rejste mig op og gik op på mit værelse. Der var ingen grund til at være nede og bekymre de andre. Jeg fandt en bog og lagde mig på min seng. Jeg prøvede at læse, men gav til sidst op. Alt det jeg læste glemte jeg i løbet af 0,5. Mine øjne gled nærmest bare over teksten uden at jeg forstod hvad jeg læste. Det plejede ikke at ske for mig.  Derfor lagde jeg den over på hylden igen. Jeg tog et karamle bolche fra mit sengebord. Det smagte ikke af karamel. Det smagte faktisk af slet ingenting. Det var ellers mine yndlings bolcher men... Jeg følte mig tørstig. Ikke efter vand. Efter noget andet. Det eneste problem var bare at jeg ikke vidste hvad. Jeg lagde mig på min seng. Jeg var så frustreret. Jeg spyttede bolchet i skraldespanden. Hvis de ingengang smager af noget så kan jeg  bare give dem til min lillebror, tænkte jeg så. Jeg samlede bolcherne op og satte dem ind på min brors sengebord. Han ville sikkert blive glad. Han elskede de bolcher...

 

Kapitel skrevet af: The moonprincess

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...