The friendship that never ended

Molly er en del af skolens populære vennegruppe. Alt i hendes liv ser ud til, at gå glat. Men en dag opdager Molly, at en pige som gruppen mobbede, da de alle var små, er kommet efter dem, for at tage hævn. Men kan hun i tide overbevise sine venner, om at pigen er efter dem? Hvad sker der så, da alle hendes venner begynder, at forsvinde en efter en? Og hvad er den grusomme hemmelighed, som pigen har?

4Likes
12Kommentarer
761Visninger
AA

7. En ven fundet

Da jeg kom ud fra mit værelse, sad Cody og Joyce allerede ved bordet, og spiste morgenmad. Jeg trak min stol ud fra bordet, og satte mig ned. Joyce og Cody var midt i en samtale, men jeg var nødt til at afbryde dem. "Uanset hvad, så er vi nød til at være sammen alle tre fra nu af hele tiden." De kiggede begge undrende på mig. "Jeg kan ikke forklare jeg det lige nu." Jeg stak min gaffel ned i min toast, og begyndte at spise. Der var tavshed et øjeblik, før Joyce sagde noget. "Har du hørt om hende pigen fra nyhederne?" Jeg rynkede brynene. "Pigen fra nyhederne?" spurgte jeg. Joyce begyndte at ryste. Var hun bange? Cody lagde vist også mærke til det, så han begyndte at fortælle i stedet. "Det handler om en pige, som man tror, er blevet tæsket. Hun blev fundet livløs ikke så langt herfra!" Det var ikke til at tro! Kunne det være Melanie eller Savannah, som der blev snakket om?! Jeg styrtede straks hen til fjernbetjeningen og tændte for fjernsynet. TV2 kørte på breaking news. "En uidentificeret pige på cirka seksten år, blev i torsdags fundet i en skov i Oregon. Pigen lå livløs i skovbunden, og lægerne kæmper stadig, for at redde hendes liv. Ingen har meldt nogen savnet i Oregon, så ingen ved hvem hun er. Hvis nogen ved noget, så ring til politiet, på nummeret på skærmen..." Der dukkede et nummer op på skærmen, og der blev vist et billede af pigen. Det var som jeg havde frygtet; Det var Melanie. Det var slemt, at hun måske ikke ville overleve. Men på den anden side kunne hun, jo netop have været død. Det betød at jeg stadig havde en chance, for at redde hende. "Ser hende der pigen ikke lidt bekendt ud?" spurgte jeg. Cody og Joyce rystede begge på hovedet. Men jeg ville ikke give op. "Hun ligner da lidt en som er meget elegant!" Joyce og Cody kiggede på hinanden, som om de tænkte 'Hvad snakker hun nu om?' Men jeg fortsatte alligevel. "Hun ligner en som nærmest ligner en balletdanser når hun går. Hun ligner også en som elsker fyre og tøj..." sagde jeg, mens jeg tænkte tilbage på Melanie. Men Cody og Joyce kunne stadig ikke genkende hende. Pludselig satte Cody sig lidt tættere på mig. "Du har snakket meget, om en pige ved navn Coco." sagde han. Jeg lyste op i et stort smil. "Kan du da huske noget om hende?" spurgte jeg. Men til min store ærgrelse rystede han endnu en gang på hovedet. "Du får os til at tro, at du hellere vil være sammen med hende, end os." Troede de virkelig det? "Så hvorfor besøger du hende ikke bare?" spurgte Joyce. Besøger hende? Gid I vidste hun var død. Men... sikke en god idé! Jeg kunne jo gå hjem til hende, og spørge hendes forældre om de vidste noget!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...