The friendship that never ended

Molly er en del af skolens populære vennegruppe. Alt i hendes liv ser ud til, at gå glat. Men en dag opdager Molly, at en pige som gruppen mobbede, da de alle var små, er kommet efter dem, for at tage hævn. Men kan hun i tide overbevise sine venner, om at pigen er efter dem? Hvad sker der så, da alle hendes venner begynder, at forsvinde en efter en? Og hvad er den grusomme hemmelighed, som pigen har?

4Likes
12Kommentarer
781Visninger
AA

9. En enkel ven tilbage - et enkel håb tilbage

Coco hvæsede. Hendes øjne lyste op. Hun lignede ikke længere et menneske. Joyce begyndte at græde, da Coco bøjede sig ind over hende. "Vil du ikke nok lade være?" råbte Joyce skrækslagen, og tog instinktivt hænderne op foran ansigtet, for at beskytte det. Men Coco ignorerede hendes bøn. "Du slipper aldrig væk!" Uden at tænke, sprang jeg hen mellem Coco og Joyce. "Coco, lad hende være!" sagde jeg med en skarp stemme. "Hun har ikke gjort dig noget! Det er jo mig, som fortjener, at dø!" Pludselig gik der panik i mig. Ville Coco dræbe mig nu? Ville hun endelig få fred? Men jeg tog fejl. "Vent til det bliver din tur!" råbte Coco med en stemme, der umuligt kunne tilhøre et menneske. Til min store overraskelse skubbede Coco mig væk med sådan en kraft, at jeg røg ind i en stor eg. Jeg sank sammen på jorden foran træet. Det gav et stød i hele min venstre arm efter slaget.

Da jeg endelig havde nok kræfter til at kunne komme på benene, var både Joyce og Coco forsvundet. "Det er bare løgn!" råbte jeg op mid himmelen. Nu var Joyce også væk. Jeg havde kun et eneste håb tilbage... og det var Cody.

Jeg skyndte mig tilbage til bilen, så hurtigt jeg kunne. Jeg kunne ikke længere lade Cody være alene. Coco kunne tage ham når som helst.

Jeg sprang ind i bilen og tog hurtigt selen på. "Kør." beordrede jeg Cody. Han drejede nøglen, og tændte motoren. "Du var længe, om at tisse!" Jeg magtede ikke, at tale med nogen lige nu. Ikke engang ham. "Ja, det var jeg." snerrede jeg.

Den nat kunne jeg ikke sove. Jeg var hele tiden bange for, at jeg ikke skulle vågne op igen. Sveden haglede af mig, da jeg endelig gled ind i en dyb søvn.

Jeg fik mareridt. Jeg drømte om utallige måder, hvorpå Coco først torturerede mig og derefter Cody. Jeg vågnede igen med et skrig. De første par minutter troede jeg, at mareridtet var ægte. Men jeg indså hurtigt, at det var det ikke. "Tænk dig nu om Molly." sagde jeg til mig selv, mens jeg knugede min bamse hårdt ind til mit bryst. "Det kan ikke lade sig gøre. I morgen går vi hen til Cocos forældre og får løst det hele. Coco er sikkert ikke engang død. Det var sikker bare noget, som jeg bildte mig ind..." Men næste dag nåede jeg slet over til forældrenes hus. Men den dag fik jeg svarene på alle mine spørgsmål...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...