A broken soul is hard to heal - {1D}

How can a broken soul, love like it have never been broken?
Kaitlin finder en sød familie i London som hun skal være Au Pair hos. Kender I det når man lige skal falde til et nyt sted? Det gør Kaitlin. Men det er svært at falde til når man lige støder ind i den berømte Zayn Malik. Hun begynder at få følelser for ham men er de gengældt? Hun tror hun umuligt kan blive elsket så derfor vælger hun at betragte ham kun som en ven. Men følelserne er for stærke. Vil hendes sår på sjælen holde hende tilbage?
Hun får nye bekendtskaber. Både gode og dårlige. Vælger hun den rette vej?
Kan hendes nye rigtig gode veninde hjælpe hende ud af de problemer hun har bragt sig selv ind i?

16Likes
50Kommentarer
2201Visninger
AA

10. snakken

Zayn’s synsvinkel

 

Jeg ved det var forkert bare at gå min vej men jeg kunne ikke tage mig sammen og gå hen og snakke med hende. Selvom det nok var min eneste rigtige chance for at få snakket det hele igennem. Jeg mangler hende. Jeg vil holde om hende, kysse hende og aldrig give slip. Hun er kommet under huden på mig. Det er så frustrerende ikke at kunne snakke med hende. Jeg vil ringe til hende og finde ud af hvad fuck jeg skal gøre for at vi kan blive gode venner igen.

 

 

Kaitlin’s synsvinkel

 

Jeg vågner op og har det elendigt. Hvad fuck tænkte jeg dog på? Jeg havde for helved’ taget stoffer! Jeg plejer ikke at gøre sådan noget. Zayn har ikke kontaktet mig efter igår. Jeg ved han så mig på klubben igår. Jeg nåede nemlig lige at få øjenkontakt med ham, da han var på vej ud af døren. Han så ikke ud til at hygge sig særligt meget. Jeg gik kun ud på dansegulvet med Ana for at vise ham, at jeg har andre at være sammen med. Desværre havde jeg jo ikke aflyst at tage med ham og drengene, men han havde nok regnet med, at jeg ikke kom med, da han jo ligesom har ignoreret mig i flere dage. Han gider åbenbart ikke snakke om i onsdags. Har forhelved’ givet ham en chance til at forklare sig. Han kunne ringe når han var i bedre humør men det er åbenbart ikke lige tilfældet.

 

 

Zayn’s synsvinkel

 

Det ringer på. Jeg gider ikke rejse mig, så jeg ignorerer det bare. Jeg forventer ikke gæster så det er sikkert bare en, der vil sælge et eller andet.

Kort efter bipper min iPhone. Det er en besked fra Niall.

’Luk lige op’

Åh nej han vidste der var noget galt. Han læste mig sikkert som en åben bog igår. Han kender mig bedre end nogen anden. Han er min bedste ven.

 

Niall træder ind af døren. Vi går ind i stuen. Jeg kan se han ikke kan vente med at bombarderer mig med spørgsmål. Han er sur og skuffet over jeg løj igår for han vidste sikkert udmærket godt at jeg stod og løj ham i ansigtet. Men jeg ved også at ingen af os gad tage den snak på klubben, så det undre mig faktisk ikke at han er her nu og vil have svar. Jeg har brug for at han ved det, brug for hans råd og vejledning.

Han ved sikkert hvad jeg skal gøre. Selvfølgelig ved han det. Det er Niall vi snakker om.

Niall spørger efter lidt akavet stilhed, hvor mine tanker fløj af sted med lynets hastighed. ”hvad er der galt?” Jeg kunne ikke holde mine tanker tilbage og fortalte ham hvor smask forelsket jeg er i hende. Hvordan jeg havde reageret og hvad hun havde sagt, som det sidste til mig. Alting, jeg fortalte ham det hele.

Han sidder og fordøjer lige alt det jeg har fortalt ham. Det var godt at få det sagt.

Efter noget tid siger han så: ”du er nødt til at få snakket med hende. Ring til hende nu og inviter hende herover så I kan snakke” han har jo ret. Jeg er nødt til at tage mig sammen. Jeg tager min mobil frem og taster hendes nummer ind.

”Hey Det’ Kaitlin. Hvad vil du Zayn?” lyden af hendes stemme får min puls til at stige. Åh gud hvor har jeg savnet den.

 

 

Kaitlin’s synsvinkel

 

Min mobil vibrerer i min baglomme. Jeg kigger på skærmen. Det er Zayn. Mit hjerte skipper et slag. Jeg tager den og siger: ”Hey Det’ Kaitlin. Hvad vil du Zayn?” ”Jeg vil sige undskyld. Kan vi snakke?”

 

Det var squ også på tide mand!

 

”Ja men undskyld er ikke nok. Du har haft chancen til at forklare dig i de sidste par dage. Men det er åbenbart først gået op for dig nu efter du så mig igår eller hvad?” ”Nej jeg har først set din besked igår. Gad ikke skrive med dig i onsdags da jeg var helt ude af den, fordi jeg var bange for at der var sket dig noget. Og det gjorde rigtig ondt da du sagde ”Lad mig være" Men kan vi ikke tage den facetoface?”

 

Så han havde ikke set beskeden?

 

”Jo men det går mig stadig på. Hvorfor skrev du ikke til mig alligevel?” ”Jeg følte jeg havde mistet dig som veninde fordi jeg havde været sådan et fjols og råbte af dig for noget du ikke havde gjort med vilje. Jeg ville ikke skrive til dig fordi jeg ville give dig tid. Tid til at tilgive mig. Og tænkte også at det må være svært at være dig. Ny by og helt nye venner og ’familie’.”

Jeg var helt mundlam. Mistet mig som veninde? Han sagde han havde været et fjols. Wauw det var noget af en mundfuld at fordøje. Åh Zayn. Den dejlige følelse spreder sig i hele min krop. Gud hvor har jeg dog savnet ham. Og det indser jeg først nu. Har brug for ham. Har brug for et kram, brug for at være i hans arme. Tja det lyder bedre end at jeg har brug for hans krop mod min. Uh hans læber. Hans hår. Hans fejlfrie ansigt. De øjne. Jeg har brug for at se ham.

”Kan vi mødes et sted?” spørger han så efter en lille stilhed. Han kunne nok fornemme, at jeg prøvede at fordøje alt sammen. ”Hvad med at vi mødes i Starbucks? Jeg kunne godt bruge en kakao” siger jeg smilende.

 

Jeg står uden foran Starbucks. Der er godt proppet derinde. Jeg finder et lille bord med plads til 2 ind derinde. Så kommer der en tjener hen til mig og spørger mig hvad jeg skal have. Jeg bestiller en varm kakao.

 

 

Zayn’s synsvinkel

 

Jeg er på vej til Starbucks og da jeg når døren, går jeg indenfor. Jeg kigger hurtigt rundt for at prøve at få øje på hende. Prøver at få øjenkontakt med de smukkeste øjne jeg nogensinde har kigget ind i.

”Zayn!!!!” skriger en pige. Jeg kigger hurtigt i retningen hvor det kom fra. 4 piger går hen imod mig. Jeg skriver hurtigt et par autografer. Og for taget nogle billeder med dem. De går tilbage til deres bord, helt over i hjørnet ved vinduerne.

Jeg får øje på Kaitlin. Hun sidder og smiler. Hun kunne nok ikke undgå at se mig, da pigerne skreg mit navn.

 

 

Kaitlin’s synsvinkel

 

Jeg kunne næsten ikke holde op med at grine. De piger er jo helt vilde. Sådan er det nok bare at være kendt. Han er færdig med at skrive autografer. Han får øjenkontakt med mig og jeg kan ikke holde et grin inde. Han kommer hen til mig.

Det føltes som om intet nogensinde var sket. Jeg havde brug for at være tæt på ham, så jeg løber hen og omfavner ham. Han ser forskrækket og forvirret ud, men ændres til glæde. Venner krammer da, right? Han tager mig ind i et kram og bare holder mig ind til ham. Det var så dejligt at være i hans arme. Der hvor jeg allerhelst vil være. Min mave føltes mærkelig. En varm følelse blander sig med sommerfuglene i maven. Hvorfor er jeg så fucking nervøs i hans nærvær?

 

 

Zayn’s synsvinkel

 

Jeg går hen mod hende. Hun ser godt ud. Hun har bølget sit hår. Sort top, cowboyjakke og et par pastelfarvet shorts. Da jeg næsten er henne ved hendes bord rejser hun sig op og løber hen imod mig. Overraskende omfavner hun mig. Fuck hvor har jeg længtes efter hendes krop mod min, have hende i mine arme. Hele min krop har den der stikkende følelse, når jeg rører hendes hud. Jeg krammer med og tager hende helt ind til mig. Jeg ville ønske at jeg aldrig skulle give slip. Pludselig begynder hun at tude. ”Undskyld Zayn” Mit hjerte gør ondt at se hende sådan her. ”Det er okay. Jeg undskylder også. Jeg har været dum.” forsikrer jeg hende om. Hun må ikke være ked af det. ”Skal vi ikke gå en tur?” spørger jeg hende om, da jeg kan mærke pigernes blikke på os. Hun nikker. Hun drikker lige sin kakao, som hun havde drukket lidt af, da jeg skrev autografer.

Jeg tager hendes hånd og vi går ud af Starbucks og jeg kan ikke undgå at høre pigerne sige: ”Hvem er hun? Er det hans kæreste? ” de siger det ret nedgørende og jeg føler en pludselig trang til at gå hen og sige at det ikke rager dem. Men de er mine fans og jeg elsker dem selvom de er irriterende en gang imellem. Man kan squ heller ikke have en kæreste eller noget privat uden man skal være rædselsslagen, for at der sker hende noget. Tanken gør mig trist. Hvad hvis der er nogen, der vil gøre hende ondt fordi de tror hun er min kæreste? Jeg slipper hendes hånd. Der må ikke ske hende noget. Så hun må ikke tro at jeg er forelsket i hende. Hun kigger på mig med et uforstående blik.

 

 

Kaitlin’s synsvinkel

 

Vi går hen mod parken. Hånd i hånd. Min hånd har den der stikkende følelse. Jeg er så lykkelig lige nu. Jeg tror vi har tilgivet hinanden. Altså jeg er ikke sikker men jeg tror han også føler noget for mig. Er vi kun venner nu eller er vi på vej til at blive mere?

Men lige pludselig giver han slip på min hånd. Hvad nu? Jeg troede vi var ok? Eller faktisk mere end ok? Men hvorfor afviser han mig lige pludselig? Jeg er forvirret. Han kigger hurtigt på mig og kan se han har set mit forvirrede ansigtsudtryk. Han kigger lidt væk.

Vi går i stilhed. Det føltes akavet. Hvad er det lige sket? Vi har lige omfavnet hinanden og holdt i hånd. Ja nærmest flettet fingre. Og så lige pludselig afviser han mig sådan her?

 

En vibration i min baglomme flår mig ud af mine tanker. Det er en besked fra Ana.

’Klar på fest i aften smukke? :*’

Tanken frister. ’ja helt klart! :* hvor henne?’ svarer jeg hende.

 

 

Zayn’s synsvinkel:

 

Hun kigger ikke på mig og vi går i stilhed. Hvorfor skal det være sådan her? Hvorfor kan vi for helved’ ikke bare være venner og snakke som vi gjorde første gang vi mødtes?

 

Hun går og skriver med en eller anden. ”Hvem skriver du med?” spørger jeg interesseret. ”Bare en veninde” svarer hun.

Jeg prøver at starte en samtale for at komme ud af den her akavet stilhed. Den er utrolig ubehagelig og jeg vil bare gerne have at vi kan starte forfra.  En tanke slår mig.

”Hej mit navn er Zayn. Hvad hedder du?” siger jeg for at prøve at få hende til at smile og for muligvis at starte forfra. ”Hej Zayn. Mit navn er Kaitlin” fniser hun. Den akavede stilhed er ovre. Pyha. ”Dejligt at møde dig Kaitlin. Du er ikke herfra er du?” Hun kan ikke holde et smil og en fnisen tilbage. Det minder hende nok om første gang vi mødtes, eller rettere stødte ind i hinanden. Tænk at en person man knap nok kender og kun har mødt få gange, kan betyde så, næsten ubeskriveligt, meget for mig. Hun er noget af det bedste i mit liv. Men ved også allerede nu, at hun er den der kan såre mig mest. Tanken gør mig ilde tilpas. Jeg kigger hen på hende og hun sidder stadig med et smil på læben.

 

 

Kaitlin’s synsvinkel:

 

Zayn kigger på mig og siger lige pludselig: ”Hej mit navn er Zayn. Hvad hedder du?” jeg kan ikke holde en fnisen tilbage, da det går op for mig at han også gerne vil starte forfra. ”Hej Zayn. Mit navn er Kaitlin” siger jeg med et smil på læben.

”Dejligt at møde dig Kaitlin. Du er ikke herfra er du?” det fik mig til at tænke på første gang vi mødtes og kunne ikke lade være med at tænke på hvor sjovt det må have set ud da jeg faldt på røven midt på fortovet. Et smil sniger sig frem på mine læber. Og et fnis baner sig vej ud mellem mine læber.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...