A broken soul is hard to heal - {1D}

How can a broken soul, love like it have never been broken?
Kaitlin finder en sød familie i London som hun skal være Au Pair hos. Kender I det når man lige skal falde til et nyt sted? Det gør Kaitlin. Men det er svært at falde til når man lige støder ind i den berømte Zayn Malik. Hun begynder at få følelser for ham men er de gengældt? Hun tror hun umuligt kan blive elsket så derfor vælger hun at betragte ham kun som en ven. Men følelserne er for stærke. Vil hendes sår på sjælen holde hende tilbage?
Hun får nye bekendtskaber. Både gode og dårlige. Vælger hun den rette vej?
Kan hendes nye rigtig gode veninde hjælpe hende ud af de problemer hun har bragt sig selv ind i?

16Likes
50Kommentarer
2315Visninger
AA

12. sikke en lorte dag

Zayn’s synsvinkel

 

Harry kommer hen til os, da vi står og stirrer på hinanden, i hvad der føles som evigheder. Kaitlin har ikke sagt et ord. Harry så nok, at jeg smadrede min hånd ind i væggen. Han kunne nok se alvoren i det. Han trækker mig væk fra Kaitlin. Til sidst spørger han så:

”Hvad skulle det til for? Kender du hende? Eller ja det kan jeg jo nok regne ud at du gør, men hvorfor opfører du dig sådan?”

”Det er Kaitlin”

”Hende pigen, du kom til at gå ind i, her i mandags?”

”Ja”

Pludselig kommer Kaitlin gående hen imod mig og Harry. Hun skænker ikke et eneste blik til Harry. Hun viger ikke fra mit blik. Hun holder øjenkontakten. Da hun står lige foran mig stopper hun op. SLAM. Hun giver mig en lussing.

”Hvorfor fuck skal du ødelægge min aften? Jeg har squ da ret til at snave med ham hvis jeg vil! Du er ikke min far Zayn! Jeg troede vi var venner! Venner gør ikke sådan noget her imod hinanden”

Fuck. Hun har jo ret. Jeg skulle ikke have revet dem fra hinanden. Vi er jo ikke kærester. Men hvor meget jeg end ønsker det, så har hun åbenbart ikke følelser for mig. Det er jo forhelved’ også godt. Jeg kan ikke beskytte hende. Jeg vil hellere lide end at hun skal blive hadet. Hvad hvis mine fans kan finde på at gøre hende fortræd. Scenen fra igår popper op i mit hoved. Pigernes samtale om os. De så ikke glade ud i hvert fald. Jeg ved hvad vrede og jalousi gør ved en. Jeg slog forhelved’ min hånd ind i en væg pga. de to ting. Kan ikke en gang tænke på hvad de kan finde på at gøre mod Kaitlin, hvis hun var min kæreste.

Jeg er som limet fast til gulvet. Jeg står helt musestille. Som om jeg er sat på pause. Frosset til is.

Kaitlin går sin vej. Imens jeg bare står og ser på, løber Harry efter hende.

 

 

Kaitlin’s synsvinkel

 

Forhelved’ altså. Jeg må da snart være løbet tør for væske. Ham jeg har kysset med, holder stadig fast i min arm og kigger ind i mine øjne. Ikke at han kan se så meget da de er helt vandede. Jeg kan næsten ikke se ud af dem. Han hiver mig med. Jeg ser ikke hvorhen. Jeg går bare med ham, for har ikke rigtig lyst til at være her mere.

Vi sætter os ned i en sofa over i et hjørne. Jeg tørrer mine øjne og kigger på ham. Jeg kender ham ikke, men alligevel kan jeg ikke lade være med at stille ham en masse spørgsmål:

”Hvorfor er Zayn så fucking irriterende? Hvorfor er han så vred hele tiden? Hvad har jeg gjort siden jeg ikke må have et liv?”

Han kigger på mig med et mærkeligt blik.

”Undskyld det var ikke min mening. Jeg er bare ikke helt mig selv lige nu. Jeg er nødt til at gå nu. Jeg skal hjem” siger jeg imens jeg rejser mig fra sofaen.

”Har du brug for et lift hjem?” spørger han mig.

”Nej jeg går bare. Der er ikke så langt. Ellers tak”

”Er du sikker? Det er altså ikke noget problem. Ellers kan jeg godt bestille en taxa hvis det er”

”Nej det er helt fint. Jeg har brug for lidt luft”’

”Det er ikke særligt smart at tage hjem på gåben når man er i din tilstand”

I min tilstand? Hvad bilder han sig ind? Jeg har det da helt fint.

Jeg går min vej. Siger lige farvel til ham og undskylder endnu en gang. Det var nok ikke lige det han havde regnet med ville ske i dag. Det havde jeg i hvert fald ikke.

Jeg går ud af klubben og sætter kursen hjemad. Altså hjem til Karin og Jerry selvfølgelig. Ikke Danmark, der er lidt langt.

 

 

Zayn’s synsvinkel

 

Jeg går og leder efter Harry og Kaitlin. Jeg kan se Harry sidde over i en sofa. Hvor er Kaitlin? Hun er sikkert på toilettet. Jeg går hen til Harry, og sætter mig ved siden af ham i sofaen.

”Hvor er Kaitlin?” spørger jeg ham om.

”Hun er lige gået. Hun skulle hjem. Jeg tilbød hende et lift, men hun ville hellere gå” siger han.

GÅR hun hjem?” siger jeg vredt.

Hun er jo for dum. Hvad nu hvis der sker hende noget? Der er jo langt hjem.

Jeg sætter kurs mod udgangen. Jeg løber efter hende.

 

 

Kaitlin’s synsvinkel

 

Jeg går, og går. Mine fødder tager livet af mig. Mine stilletter er ret høje, så jeg går lidt sært, da de er svære at gå i og at jeg er lidt fuld gør det ikke meget bedre.

Jeg stopper op for at tage stiletterne af. Da jeg kigger op igen, står der en foran mig. Jeg hopper af skræk. Jeg får lige pludselig kvalme. Det er ham fra igår.

”Det var ikke for at forskrække dig” siger han.

Han står og svajer lidt. Han stinker af billig vodka. Hun er virkelig fuld. Han tager fat i min arm og hiver mig ind til ham. Så kysser han mig på halsen. Jeg prøver at skubbe ham væk. Men han er stærkere end mig.

Hvad har han gang i?

”Du vil jo gerne” siger han med et frækt smil på læben. Jeg får kvalme igen. Han er bare så klam.

”Giv slip! Lad mig være! Så slip mig dog!” råber jeg og fægter med arme og ben. Han vender mig rundt og ligger mig ned, så jeg skraber knæet på asfalten og så fører han mig ind i en gyde, da vi ligesom er på åben gade. Så skubber han mig ind mod muren. Det her sker bare ikke. Jeg sparker bagud og rammer åbenbart plet. Han tager sig til skridtet og falder ned på jorden. Jeg retter på min kjole og løber væk, fra den klamme stodder. Jeg løber hen mod klubben igen. Der er ikke særligt langt. Jeg finder mobilen frem fra min skuldertaske og vil ringe efter en taxa.

Bump. Jeg er lige løbet rundt om hjørnet. Og slam løber jeg ind i en.

”Undskyld!” råber jeg og løber videre.

 

 

Zayn’s synsvinkel

 

Jeg skal til at løbe rundt om hjørnet, da der er en der løber ind i mig. Jeg når ikke at se hvem det er. Hun løber bare videre og råber: ”Undskyld!”

Det er Kaitlin. Hvorfor løber hun? Og hvorfor løber hun den her vej? Var hun ikke på vej hjem? Der er sket et eller andet.

”Kaitlin kom tilbage!” råber jeg efter hende. Hun hører det heldigvis. Hun vender sig om.

Hun ryster på hovedet og løber videre. Hvad fanden er der sket? Hun ser forfærdelig ud. Hendes mascara løber og hendes tøj sidder mærkeligt. Åh Gud! NEJ!

Jeg løber efter hende. Da jeg når hen til hende, tager jeg fat i hendes arm. Hun vender sig om. Hun ser bange og skræmt ud. Jeg slipper med det samme hendes arm. Jeg studerer hendes ansigt nøje. Hun har rifter i ansigtet. Åh nej. Det er forfærdeligt.

”Det er ikke noget alvorligt. Jeg faldt bare. Du kender mig. Jeg er klodset”

Det forklarer squ da ikke hvorfor hun løber her tilbage og hvorfor hun græder?

Eller hun græd jo også før pga. med mig. Skyldsfølelsen stiger gevaldigt. Det hele er min skyld. Hvis jeg ikke havde revet dem fra hinanden til at starte med. Så var hun stadig på klubben og det her ville aldrig være sket.

Jeg ser på hendes knæ, det bløder.

”Så du løb tilbage til klubben fordi du faldt?” siger jeg mistroisk.

”Ja jeg håbede lidt på at finde Ana”

Det var da noget mærkeligt noget. Hvorfor gik hun hvis hendes veninde er derinde? Hvorfor fulgtes de ikke bare? Hun lyver det kan jeg jo regne ud.

”Lad vær med at lyve mig lige op i ansigtet Kaitlin!” siger jeg irriteret.

”Det er lige meget. Jeg skulle ikke have gået tilbage hertil. Hvorfor løb du i det hele taget?”

”Jeg løb efter dig, for du skal squ da ikke gå hjem! Og fortæl mig så hvad der er sket!”

”Jeg faldt jo forhelved’ bare!”

Jeg tager fat i hendes arm og hiver hende med ind på klubben.

 

 

Harry’s synsvinkel

 

Vi sidder alle sammen i sofaen og prøver at få kontakt med Zayn. Men han tager ikke sin telefon. Vi er bange for at han har gjort et eller andet dumt. Han var løbet efter Kaitlin, da jeg havde sagt hun var gået hjem. Han så meget sur ud.

Pludselig kan vi se Zayn komme hen imod os. Han har Kaitlin med. Hvad er der sket? Hun bløder på knæet og har rifter i hovedet. Er det Zayn der har gjort det her? Det kan han da umuligt have gjort. Hendes kjole er ødelagt, en af stropperne er revet i stykker. Nej det er løgn. Hun er vel ikke? Hvorfor stoppede jeg hende dog ikke? Skyldsfølelsen stiger og jeg får virkelig dårlig samvittighed.

Jeg rejser mig og går hen mod dem. Kaitlin kigger bare ned i jorden. Hun har det sikkert ad helvedes til. For det første er det nok ikke lige os der er hendes ynglings personer lige nu. Hun vil sikkert bare gerne væk.

 

 

Kaitlins’ synsvinkel

 

Jeg har det forfærdeligt. Mit knæ svirer. Jeg kan ikke klare at se på Zayn eller nogen andre drenge lige nu. Jeg vil bare hjem.

”vil du stadig give mig et lift?” spørger jeg ham der Harry om. Jeg kigger stadig ned i gulvet. De er ikke ligefrem dem jeg allerhelst vil snakke med lige nu.

”Ja selvfølgelig vil jeg det” svarer han mig. Et oprigtigt smil breder sig på mine læber.

”Vil du ikke nok med hjem til mig?” spørger Zayn.

Ærligt talt? Nej. Jeg har brug for at være alene. Men det kan jeg ikke rigtig hos Karin og Jerry. For Karin, Jerry og børnene er der jo ligesom også. Og jeg vil helst ikke larme. På den anden sid,e så vil jeg heller ikke hjem til Zayn. Kan ikke en gang se på ham lige nu. Jeg hader ham. Han sårer mig rigtig meget. Men lige nu, hvor jeg har mest brug for ham er han der, også selvom jeg helt klart ikke vil have det.

”Jo” mumler jeg. Men fortryder så snart jeg har sagt det.

”Men jeg vil bare gerne hjem og være alene” siger jeg så.

”Vil du ikke nok tage med mig?” spørger hen en smule såret. Han har det dårligt over at se mig sådan her. Det har de alle sammen sikkert. Selvom de ikke kender mig.

”Okay” siger jeg så.

 

Zayn’s synsvinkel

 

Da vi er kommet ind i min lejlighed, finder jeg straks et plaster og går ind i stuen til Kaitlin.

Hun kigger rundt i min lejlighed. Kigger på hver en detalje. Efter noget tid sætter hun sig ned ved siden af mig i sofaen. Så renser jeg hendes sår og putter et plaster på hendes knæ. Jeg tænder for fjernsynet. Jeg giver hende en våd serviet så hun kan vaske hendes ansigt. Så ligger hun sig ned og falder i søvn med det samme. Jeg henter en pude og et tæppe. Så løfter jeg hendes hoved og ligger det på puden. Ligger tæppet over hende. Jeg ligger mig i sofaen ved siden af hende. Hun ser helt fredsfyldt ud som hun bare ligger der. Hun har åben mund, men ser stadig charmerende ud, på den der nuttede måde.

 

 

Kaitlin’s synsvinkel

 

Jeg vågner langsomt. Jeg tager hånden op til mit hoved, det snurrer og gør ondt. Men ikke lige så meget som igår heldigvis. Jeg nåede at blive bare lidt ædru igår. Fuck, jeg kommer i tanke om igår. Jeg håber det bare var et mareridt. Men jeg tager fejl. Zayn ligger og sover stille og roligt i sofaen ved siden af. Jeg må have skræmt livet af ham igår. Jeg var bare gået hjem. Det var nok det dummeste jeg nogensinde har gjort. Jeg sætter mig op. Jeg kan mærke panikken tage til. Han prøvede at VOLDTAGE mig! Jeg kryber sammen i sofaen og holder rundt om mine ben.

Zayn vågner, da jeg sidder og tuder. Jeg holder op med at tude. Han rejser sig og sætter sig ned hos mig og fjerner tåren på min kind, med hans pegefinger. Han holder om mig. Men da han holder om mig, løber tårerne ned af min kind igen. Hvor har jeg savnet at være i hans arme. Hvorfor gik jeg med til at tage med ham hjem igår? Jeg er stadig sur på ham.

Jeg skubber ham væk fra mig. Jeg rejser mig og går ud mod gangen. Jeg ser mig i spejlet, der hænger i gangen. Jeg ser forfærdelig ud. Jeg er blødt igennem plastret på knæet. Min makeup ser forfærdelig ud. Jeg leder efter toilettet. Jeg går ind i stuen igen og forbi Zayn, som bare sidder og stirrer ud i luften.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...