A broken soul is hard to heal - {1D}

How can a broken soul, love like it have never been broken?
Kaitlin finder en sød familie i London som hun skal være Au Pair hos. Kender I det når man lige skal falde til et nyt sted? Det gør Kaitlin. Men det er svært at falde til når man lige støder ind i den berømte Zayn Malik. Hun begynder at få følelser for ham men er de gengældt? Hun tror hun umuligt kan blive elsket så derfor vælger hun at betragte ham kun som en ven. Men følelserne er for stærke. Vil hendes sår på sjælen holde hende tilbage?
Hun får nye bekendtskaber. Både gode og dårlige. Vælger hun den rette vej?
Kan hendes nye rigtig gode veninde hjælpe hende ud af de problemer hun har bragt sig selv ind i?

16Likes
50Kommentarer
2206Visninger
AA

24. milkshake!!

Kaitlin’s synsvinkel:

 

Jeg fik taget en langærmet bluse på, men folk kommer nok til at glo en del. Alle andre mennesker rende rundt i shorts og toppe. Og her kommer jeg med shorts og langærmet. De tænker sikkert, at jeg er mærkelig. Det er meget varmt. Det er trods alt sommer. Tror det er 25 grader udenfor. Heldigt for mig, blæser det en smule, så det er ikke så uudholdeligt at have langærmet på, som jeg frygtede. Jeg går hen til Layla. Jeg kigger rundt og nyder alle de flotte farver. Flotte blomster i alle haverne. Laylas hus er det eneste med et stakit. Et flot hvidt stakit, hvor der er en masse buske og blomster bagved. Elsker hendes families hus. Det er flot hvid, med blå skodder for vinduerne.

Da jeg bliver lukket ind af Layla, bliver jeg mødt af en fantastisk duft. Hendes mor er nok hjemme. Hun har vist bagt kanelsnegle. Det dufter fantastisk. De er vist først lige taget ud af ovnen. Mon hun vidste jeg kom forbi? Ej bare gas. I kan tage det. Eller det kan jeg i hvert fald. Hvis det ikke er pruttegas. Det kan jeg ikke tage/lide. Men den her slags gas, kan jeg godt lide. Sort mærkelig humor. Det er mig.

”Hvad laver du her? Skulle vi ikke mødes i centeret? Og hvorfor har du langærmet på?” spørger hun og kigger overrasket og forvirret på mig, imens hun træder et skridt tilbage, så jeg kan komme ind.

”Altså jeg kunne ikke vente med at hygge sammen med dig” siger jeg og prøver at undgå det sidste spørgsmål. Jeg går ind og hun lukker døren.

”Har din mor bagt kanelsnegle eller sådan noget?” spørger jeg da vi kommer ud i køkkenet. Hendes mor er ikke nogen steder at se.

”Nej det har jeg selv” siger hun og går hen til pladen de er på, ovenpå komfuret. ”Her smag en” siger hun og rækker mig en. Den er stadig varm, så jeg puster lidt på den.  Jeg tager den op til munden, men må desværre afbryde forsøget. Det var jo selvfølgelig den forkerte arm. Min arm gør lidt ondt. Jeg tror jeg lige er kommet til at få det til at bløde igen. Håber ikke hun lagde mærke til det. Langsomt tager jeg bare kanelsneglen over i min anden hånd og tager så en bid. Mums det er lækkert. ”Nå hvad synes du? Det er en familieopskrift” siger hun stolt og ser helt spændt ud. ”Den smager herligt” siger jeg og slikker mig om munden. Der var lidt rest af kanelsnegl på min læbe.

”Nå men skal vi så smutte i centeret?” spørger jeg da hun har pakket kanelsneglene ned i nogle pose, og lagt et par af poserne i fryseren. ”Ja lad os det” siger hun med et smil. Det ser ud til at hun ikke har lagt mærke til at jeg tager mig til armen en gang imellem. Det svier stadig lidt og jeg er bange for at bløde igennem.

”Jeg skal lige hjem og skifte til en top” siger jeg, da vi går forbi vores hjem. Jeg kaldte lige Karin og Jerrys hjem for ’mit hjem’. Jeg føler mig faktisk også mere hjemme her, end jeg gjorde derhjemme i Danmark. ”Det er bare i orden, jeg venter bare her” siger hun og sætter hendes flotte lyse hår op i en hestehale. Hun havde også skiftet hjemme hos hende. Før havde hun haft lang nederdel og en skjorte på. Nu har hun en flot kort, hvid og sort kjole, hvid ’top’ med lidt blomster præg og sort ’nederdel’ og med en sort stor blomst det sad på brystet. Den er så fed den kjole. Nå men jeg skynder mig lige ind og skifter. Jeg vælger at tage en cardigan på. Det er ikke ligeså mærkeligt som at have en langærmet på. Jeg skynder mig lige at skifte plaster og lige desinficere det. Fuck det svier. Jeg må bide mig selv i læben for ikke at skrige af smerte. Jeg hader, når det svier.

Layla vender sin opmærksomhed hen på mig, da hun ser døren gå op. ”Sådan. Så er jeg klar” siger jeg og blinker til hende, da jeg kommer ud til hende. Hun står med sin mobil i hånden og skriver med en eller anden. ”Hvem skriver du med?” spørger jeg og kigger på mobilen. ”En veninde” siger hun og forklarer ”hende jeg var sammen med da du ringede tidligere” siger hun og kigger igen ned på sin mobil. Jeg strammer hurtigt grebet på min arm, da den er lidt øm. Det plejer at hjælpe. Altså at klemme, der hvor det gør ondt. ”Er der sket noget med din arm?” spørger hun og kigger på min arm. Hvad fuck skal jeg sige? Øhm.  Jeg slog den bare ind i døren. Måske det vil virke? Hun kan jo se at den gør ondt, så kan ikke sige den er fin. Så længe hun ikke ser mit 5 cm lange sår, så er den løgn vel god nok. ”Jeg slog bare armen ind i døren, da jeg skulle tage cardiganen på” lyver jeg. ”Det kender jeg godt” siger hun og ligger sin mobil ned i sin brune skuldertaske. Den med de lange frynser. Den ser ret western ud. Jeg elsker den. Elsker bare hendes stil i det hele taget. Den minder meget om min.

Vi går hen mod centrum, hvor centeret ligger. Vi kommer forbi en slikbutik henne på et hjørne. ”De laver de bedste milkshakes!” siger Layla, da hun kan regne ud at jeg står og overvejer om jeg skal have en. Vi ender så med at købe en hver. Vi går videre ind i centrum. Vi går og pjatter, som vi to plejer at gøre, så jeg helt glemmer at se hvor jeg går. Slam. Milkshake udover det hele. Hvem har sat det skilt der?! Eller hvem har kørt ind i det? Det er mega skævt. Mere skævt end det skæve tårn i Pisa. I stedet for at være lige ligesom de fleste andre p-skilte, så er det her 65°i en vinkel fra jorden ind mod fortovet. Så med andre ord: Den ramte mig skråt over brystkassen. Heldigt for mig at det var lige imellem mine bryster. Ellers havde det squ gjort lidt mere ondt.

Layla ruller nærmest rundt på fortovet af grin. Det må have set så sjovt ud. Gid jeg kunne spole tilbage og selv have set det! Det ville have været syret. Hvor tit ser man også en der går ind i et p-skilt og får milkshake udover sig? Ikke så tit for mig i hvert fald. Eller jo hvis det tæller at være den der går ind i tingene, så jo. Hvorfor har jeg ikke nogen veninder der gør sådan noget? Det ville være underholdning. Ikke at jeg synes jeg er underholdning, men altså det må da være komisk at sådan noget sker tit. Hvilket det jo gør for mig. Hvorfor skal jeg være så uheldig? Faktisk er jeg uheldig på en heldig måde. Der sker mig jo ikke noget. Jo jeg mister min værdighed, men fuck det. Den har jeg nok aldrig haft.

Jeg bliver revet ud af min ønsketænkning om en underholdende klodset veninde, da nogen hiver mig i armen. Jeg når ikke at se hvem, da to læber rammer mine. Det er Zayn, hvem ellers? Jeg lever mig ind i kysset. Tager mine fingre op i hans hår og nusser det, imens jeg gør kysset mere intens. Jeg skiller hans læber med min tunge, og massere hans tunge med min. Jeg elsker hans hår. Det har den perfekte længde til at nusse. Stakåndet finder jeg min vejrtrækning igen. ”Du smager af Chokolade Milkshake, det kan jeg lide” siger han på en fræk måde og sender mig et frækt blik. Han giver mig hurtigt elevator blikket og ser ud til at more sig. ”Har I leget med milkshaken eller hvad? Du er blevet lidt shaket” siger han og smiler. Jeg vil nyde det her. Jeg læner mig forover for at kysse ham. Da han lukker øjnene, hælder jeg resten af min milkshake i håret på ham. Jeg overvejer lidt at løbe min vej for at gøre det endnu mere spændende. ”Hey, det var ikke særlig sødt gjort” siger han og ser helt legesyg ud. Han hiver mig ind til sig, inden jeg når at bestemme mig for at stikke af, og gnider sit hår rundt i mit ansigt, så jeg får det i hele ansigtet. ”Nu står vi lige” siger han og presser hans læber ind mod mine. ”Nå så det tror du?” siger jeg og skubber ham væk fra mig. Jeg kigger hen på Layla. Hun står og snakker med Niall. De snakker om noget i weekenden. Hvad skal de to dog i weekenden? Jeg kan høre de snakker om middag lørdag. Vent!? Skulle jeg ikke have fundet ud af om jeg kunne tage med dem ud og spise lørdag? Det havde jeg glemt alt om. Og hvorfor snakker de to om det? Har Niall lige spurgt Layla om hun vil med? ”Og for resten, når nu jeg lige husker det. Så vil jeg rigtig gerne med på lørdag” siger jeg og kigger på Zayn igen.

 

 

Zayn’s synsvinkel

 

Vi står på fortovet og ter os som små børn. Hvad er det dog hun får frem i mig? Det er ikke det samme som med drengene. Med hende føler jeg at jeg kan være mig selv og at jeg ikke behøver at holde mig tilbage. Altså sådan har jeg det også med drengene, men at jeg også har det på den måde med en pige, det er noget helt andet. Drengene og jeg er jo, ja vi er jo drenge. Vi forstår hinanden. Men med piger har det aldrig været sådan. Der har altid været for meget tøs i den. Hvis man kan kalde det det. Altså alle de piger, jeg har kendt i årernes løb, har aldrig været med på narrestreger og pranks. Men hende her elsker det åbenbart, hun er med på sjov og ballade. Hun bliver ikke tøsefornærmet. Jo mere jeg lærer hende at kende, jo mere elsker jeg hende. Elsker de nye sider hun viser. Er hun endelig ved at bløde lidt op? Og lukke mig ind?

”Og for resten, når nu jeg lige husker det. Så vil jeg rigtig gerne med på lørdag” siger Kaitlin lige pludselig og river mig ud af mine tanker. De flotteste brune øjne borer sig ind i mine. Det føles som om at hun ser lige igennem mig, og står og læser mig, som var jeg en åben bog. Havde hun lige sagt ja til at tage med ud og spise eller i byen? Eller at det bare skulle være os to sammen derhjemme? ”Med ud og spise og hjem og hygge os to alene eller hvad?” spørger jeg og smiler så meget at det gør ondt. Glæder mig bare så meget til på lørdag lige nu. Hun ser lidt usikker ud, da jeg spørger hende. Hvorfor er hun usikker? Er det fordi hun ikke ved hvad hun helst vil eller noget helt andet? Hun ser hurtigt ned i gulvet og så op på mig igen.  ”Jeg vil gerne med ud og spise og på diskotek, hvis det stadig er aktivt?” siger hun og ser afventende på mig, med et skræmt blik i hendes øjne. Er hun genert eller bange for min reaktion eller sådan noget? Eller vil hun ikke være alene sammen med mig? ”Du må meget gerne tage med ud og spise, men om vi tager på diskoteket er ikke 100 % sikkert endnu. Det er kun måske, hvis vi er i festhumør, at vi gør det. Ellers laver vi bare filmhygge hos Louis” siger jeg og håber hun får svar nok. Hvorfor har det lige pludselig taget sådan en markant drejning? For mindre end to minutter siden, hældte hun milkshake ud over mig, og nu er hun genert og bange for at snakke med mig? Jeg er helt forvirret. ”Hvad er der galt Kaitlin? Hvorfor er du lige pludselig så genert, eller hvad det er du er?” spørger jeg forsigtigt. ”Ikke noget” siger hun og bider sig i læben. Hun roder med en tot af sit hår.

Niall og Layla kommer hen til os. De griner af et eller andet. Jeg ved ikke lige hvad, da jeg ikke har hørt så meget efter i deres samtale. Jeg har andre ting i hovedet, end at lytte til deres samtale. Såsom at finde ud af hvorfor Kaitlin lige pludselig er blevet så genert. Det ligner hende ikke. ”Kaitlin fortæl mig nu hvorfor du lige pludselig er blevet så genert” siger jeg og prøver at kigge hende i øjnene.  Hun kigger væk med det samme, da vi får øjenkontakt. Hvorfor kan hun ikke kigge mig i øjnene? Jeg tager fat i hendes hage og vipper hendes hovedet op for at kunne kigge ind i hendes brune øjne. De er fyldt med vrede, sorg og angst? Hvorfor? Hvad har jeg gjort? Troede lige vi havde det hyggeligt og fjollede, og så lige pludselig er hun på randen til at græde? Vi står bare og kigger hinanden i øjnene. En tåre baner sig vej ud gennem hendes øjne. Den løber ned af hendes kind. Hun er rigtig ked af det. Hun har nok ikke kunne holde det inde mere, hvad det så end er der piner hende. Tårerne løber ned af hendes kinder. Hun ligger hovedet ned i min skulder og smider sine arme om mig. Jeg knuger hende ind til mig, for at vise hende at det er okay. Jeg aer forsigtigt hendes kinder og tørre tårerne væk med håndryggen. ”Så slap af, tag en dyb indånding Kaitlin. Vil du ikke nok fortælle mig hvad der er galt?” spørger jeg bedende. Det piner mig at jeg ikke ved hvad der er galt, og at jeg ikke kan gøre en skid ved det. Især fordi hun ikke lader mig komme ind.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...