A broken soul is hard to heal - {1D}

How can a broken soul, love like it have never been broken?
Kaitlin finder en sød familie i London som hun skal være Au Pair hos. Kender I det når man lige skal falde til et nyt sted? Det gør Kaitlin. Men det er svært at falde til når man lige støder ind i den berømte Zayn Malik. Hun begynder at få følelser for ham men er de gengældt? Hun tror hun umuligt kan blive elsket så derfor vælger hun at betragte ham kun som en ven. Men følelserne er for stærke. Vil hendes sår på sjælen holde hende tilbage?
Hun får nye bekendtskaber. Både gode og dårlige. Vælger hun den rette vej?
Kan hendes nye rigtig gode veninde hjælpe hende ud af de problemer hun har bragt sig selv ind i?

16Likes
50Kommentarer
2179Visninger
AA

5. lov til at tage til fest?

Kaitlin’s synsvinkel

 

Kl er nu ved at være halv 2 om eftermiddagen og jeg er ved at gøre mig klar til at gå. Jeg skal hente børnene. Kat har fri kl 2 imens Melanie hun havde fri kl 12 så hun er i SFO. Jeg skal også hente Maria i dag. Så jeg skal nå og hente hende først. Jeg går ud af døren, lukker og låser døren. Jeg går med raske skridt hen med vuggestuen der ligger et kvarter væk på gåben. Vejen derned er meget flot. Jeg går igennem parken for at komme derhen. Gamle mennesker går og fodre ænderne. Det skal man og pigerne da også gøre på et tidspunkt. Solen skinner. Det er meget varmt i dag. Jeg er glad for at jeg har shorts på. Det må være tæt på de 30º C.

Jeg går ind ad døren og får øje på Maria med det samme. Hun sidder og leger med dukker. Jeg snakker lidt med hende damen som arbejder her. Så finder jeg Marias ting og så går vi hen i skolen. Maria holder mig i hånden. Hun er meget genert normalt, men hun stoler hvis allerede på mig.

Vi når lige ind på skolen da min telefon ringer. Det er Zayn. Burde jeg tage den? jeg vælger at ignorere den for jeg kan ikke koncentrere mig om ham lige nu. Hvad nu hvis Maria lige pludselig render fra mig, fordi jeg er helt væk i hans stemme ligesom da vi første gang mødtes? Altså jeg var væk i et kort øjeblik så han var nødt til at knipse med fingrene af mig. Det var så pinligt! Jeg sagde bare til ham at jeg lige kom til at tænke på noget, Karin havde sagt jeg skulle huske. Så han ikke troede jeg var mærkelig. Tror det virkede.

Nå men jeg slukkede mobilen så jeg ikke blev fristet, til at tage den. Vi går ind i SFO'en og leder efter Melanie. Vi finder hende over ved klatretræet ude i haven. Hun leger med 4 andre piger. De hygger sig virkelig. De danser og griner. Jeg råber hun skal komme. Hun kigger hen mod os og kommer løbende efter hun har krammet veninderne farvel. Kort tid efter står hun ved os. "hvordan har det været i skolen i dag Melanie?" Spørger jeg interesseret. "Sjovt! Vi har fået slik i dag!" "Har I fået slik?" Spørger jeg forvirret da jeg ved de ikke må få slik i hverdagene for Karin. Melanie nikker og forklarer så: "det er fordi Julia fra klassen havde fødselsdag i dag' nååårh så er det vel nok i orden for deres mor. Nu er jeg mere rolig.

Vi mødes med Kat ude i skolegården. Da vi alle er samlet går turen hjemad. Vi går igennem parken. Der er ikke nogen der fodre ænderne mere. Alle ænderne ser ud til at være mætte og trætte, de ligger bare på jorden, lidt ligesom Onkel Earl fra Hannah Montana. Helt ude af stand til at rejse sig. Ej det var måske lidt ondt sagt.

 

Da vi kommer hjem tænder jeg for mobilen og ligger den ude i gangen sammen med min taske. Maria og jeg går ind i stuen imens Melanie og Kat tager sko af. Jeg tænder for tv'et og zapper over på Disney Channel. Maria smiler over hele femøren og siger "Yubiiiiii"'. Melanie og Kat joiner os i sofaen. Efter en time foran tv'et er det nu tid til lektierne.

Jeg hjælper dem med det de har svært ved.Da dagens lektier er lavet kommer jeg i tanke om Zayn. Han havde jo ringet tidligere. Jeg går ud i gangen og finder min mobil. Jeg ser på skærmen. 3 ubesvaret opkald og en ny besked. Fra Zayn. mit hjerte skipper et hjerteslag. Jeg læser hurtigt beskeden. 'Heey smukke, tænkte på om du vil med i byen med mig og drengene på fredag? :*' wauw inviterer han mig med i byen? Det er jo helt urealistisk. 

Jeg skynder mig at svare da jeg kan se det er mange timer siden han skrev beskeden. Han tror nok at jeg ignorerer ham. Eller det gjorde jeg jo også men kun fordi jeg arbejdede. Børnene har 1. Prioritet. 'Hey undskyld det forsinkede svar, og fordi jeg ikke tog telefonen tidligere men hentede børnene da du ringede. Men jeg må lige finde ud af om jeg kan på fredag :)'

 

 

Zayn's synsvinkel

 

Jeg sidder og spiller Xbox sammen med drengene hjemme hos mig. Vi er lige kommet hjem fra studiet. Det var godt nok kun fem timer vi var der men vi øvede for det meste også hele tiden. Vi fik heldigvis en sang helt på plads. Det var tilfredsstillende. Nu mangler vi så bare at lave videoen til.

Jeg taber hele tiden mod drengene i dag. Ved ikke hvilket spil vi spiller men tror det hedder Call of Duty eller sådan noget lignende. Jeg følger ikke rigtig med. Mine tanker er et andet sted.

Niall skubber til mig, så jeg vågner fra mit dagdrømmeri. Han kigger glad på mig. Ved ikke om det bare er fordi han er i godt humør, eller om han kan mærke på mig, at jeg tænker på en vis person.

"Nåå skal dig og hende der Kaitlin så på date eller sådan noget?" Hvad? Hvorfor spørger han dog om det? Jeg kigger forvirret på ham. Jeg vil faktisk gerne lære hende bedre at kende. Måske jeg skulle invitere hende ud? Niall du er genial! Eller nej. Jeg havde sikkert tænkt på det på et eller andet tidspunkt. Nu må jeg ikke give ham æren for det. "Vi har ikke rigtig skrevet om det" Han ser helt skuffet ud. "Nå men så inviter hende dog med i byen sammen med os på fredag!" Kom det fra Harry. Han er meget interesseret i at møde den berømte Kaitlin, som jeg synes drengene hele tiden nævner. Har de ikke andre ting at snakke om end hende? De kender hende jo ikke rigtig. Men det gør jeg jo heller ikke. Så hvorfor dog ikke inviterer hende med på fredag. Det bliver da hyggeligt. Jeg tager min mobil frem for at ringe til hende. "Du har ringet til Kaitlin, jeg kan desværre ikke tage telefonen lige nu men ring igen senere! Bye!" lyden af hendes stemme får mit hjerte til at slå hurtigere. Jeg ringer igen men denne gang går den direkte til voicemail. Det betyder hun enten lagde på eller har slukket mobilen. Mon hun så det var mig der ringede og så ikke gider tage den? Ej vel? Det kan ikke passe. Nu er jeg blevet lidt trist af tanken om at hun ikke gider mig. Jeg ringer endnu en gang men uden held. Så bestemmer jeg mig for at sende hende en besked i stedet.

 

'Heey smukke, tænkte på om du ville med mig og drengene i byen på fredag? :*'

 

Jeg sidder og glor på mobilen i flere minutter.

Jeg kan mærke Nialls blik på mig. Han så hvad jeg skrev til Kaitlin da han ligesom sidder ved siden af mig. "Har hun ikke svaret endnu?" spørger han nysgerrig med et nervøst ansigtsudtryk? "Nej hun tog ikke mine opkald og hun har ikke svaret endnu. Hun har sikkert travlt" sukker jeg. Niall nikker og koncentrerer sig igen om spillet og begynder at snakke med de andre.

 

Timer går og nu sidder jeg alene herhjemme og bare venter på hun svarer. Jeg har lyst til at skrive til hende, men jeg vil ikke give hende den tilfredsstillelse og magt! Hun skal ikke tro at jeg ikke har andet at lave end at skrive med hende. Det gider jeg ikke. Pling lyder det fra mit skød. En ny besked. Fra Kaitlin. Sikke en lettelse. Jeg skynder mig at åbne den.

 

 'Hey undskyld det forsinkede svar, og fordi jeg ikke tog telefonen tidligere men hentede børnene da du ringede. Men jeg må lige finde ud af om jeg kan på fredag :)'

Nååårh ja hun kan jo ikke tillade sig at snakke i telefon når hun skal holde øje med børnene. Et smil strejfede mine læber. Hun vil gerne med på fredag. Det går jeg da ud fra siden hun vil undersøge det. Hvis man ikke vil, så siger man da med det samme at man ikke kan right? Jo det gør man.

 

 

Kaitlin's synsvinkel

 

Pling lyder det fra min mobil. Pling. 2 nye beskeder. Den første er fra Zayn.

'Det er helt i orden. Og jeg håber du kan på fredag smukke! :*' årh hvor er han bare sød. Den varme følelse breder sig i hele min krop.

Den anden besked er fra Karin.

'Hej søde Kaitlin, jeg er desværre nødt til at arbejde over i dag. Kan du ikke lave aftensmad?' jeg svarer med det samme. 'Jo kommer du hjem til aftensmad eller skal jeg bare gemme det? Og kommer Jerry hjem til aftensmad, ved du det?'

Hun svarer også med det samme: 'Jeg er hjemme til aftensmaden og Jerry er hjemme ved 5-tiden'

Jeg ligger mobilen ned i min baglomme og går ind i stuen til børnene igen. De sidder og pjatter som sædvanligt.

 

Klokken er nu lidt i 5 og Melanie og Maria sidder og ser tv imens Kat sidder og tegner topmodel. Hun er rigtig god til at tegne. Hun elsker at designe tøj. Hun er også rigtig god til det. Jeg misunder hende faktisk. Gid jeg tegnede lige så godt. Døren ude i gangen går op og Jerry kommer gående ind. Han ser træt ud. Det må have været en hård dag på jobbet. Han tager jakke og sko af og kommer ind til os i stuen.

Maria løber hen til sin far og råber "FAR!!".

"Hej min sveske" siger han imens han løfter hende op og kaster hende op i luften og griber hende igen. "Mere!" Siger hun imens hun fniser og griner. Hun elsker virkelig sine forældre. "Hej Jerry" siger jeg og nikker. "Har de opført sig pænt?" spørger han. "Ja de er nogle englebørn" sig jeg og smiler til ham.

 

Kat har tilbudt at hjælpe mig med at lave lasagne. Nu mangler det bare at komme i ovnen sammen med de 6 flütes. Så stiller jeg det grønne æggeur. Kat tager tallerkner ud af skabet og går over og dækker bord. Jeg tager bestik frem og ligger på disken, som deler køkkenet fra spisestuen. Det er dejligt at det er et og samme rum så man kan se hvad der sker i køkkenet når man er gæst. Så tager jeg glas frem og stiller ved siden af bestikket. Kat tager tingene og sætter det på bordet.

 

Da maden er sat på bordet går døren ude i gangen op. Karin kommer ind i spisestuen. "Her dufter godt!" siger hun og smiler til mig. Vi sætter os alle ned til bords. Så sidder vi og snakker lidt om hvad der er sket i dag. Melanie fortæller at de har fejret Julias fødselsdag i dag og at Julia havde slik med som hun delte ud. Karin smiler til hende "ej det lyder da helt vildt hyggeligt skat" "det var det også" siger Melanie og smiler. Maria sidder og leger med maden. Så lasagnen ryger ud og hele bordet. Det synes Maria åbenbart er sjovt. Jeg sidder og prøver at få hende til at spise sin mad. Hun vrider sig bare og ryster på hovedet. Sid nu stille Maria. Så siger jeg til hende at vi kan lege med dukkerne hvis hun spiser det der ligger på hendes tallerken. Det hjalp åbenbart for nu er hendes tallerken tom. 

Da alle er færdige med at spise tager vi tingene af bordet. Alle hjælper til. Selv lille Maria. Da det er mig der har lavet maden, siger Karin at hun nok skal vaske op. Så jeg tager Maria i hånden og går op på hendes værelse. Hun kigger lidt mærkelig på gulvet. Der ligger jo ikke nogle dukker mere. Jeg sætter mig ned på hug foran hende og peger hen på reolen, så hun kigger på reolen. Straks smiler hun og løber hen til reolen og hiver fat i dukkerne. Vi sætter os ved det lille runde, hvide bord mit i værelset. Maria henter tekopper og tallerkener, og så er vi ellers klar til at holde teselskab for selveste dronningen. Maria har en dukke hun kalder dronningen. Af hvad jeg ved, så siges det er hun er en royal pain. Altså hendes højhed. Dukken ikke den rigtige dronning, hvis nogen er i tvivl. Hun bliver godt forkælet af Maria i hvert fald. Hun får lov til at få en pude at sidde på, sukker i sin te og endda lov til at få en krone på. Jeg ønsker mig så meget en tiara! Tanken slog mig bare lige pludselig.

Efter at have leget med Maria havde jeg lyst til at gå mig en tur. Ud og få noget frisk luft.

Jeg tog mine converse på og går ud af døren. Vi gik jo igennem en parken da jeg skulle hente børnene i dag, og det er ikke så langt herfra. Jeg vil gerne have lidt luft. Parken er meget smuk, så hvorfor ikke gå en lille aftentur, bare mig. Udforske byen lidt. Jeg går ned mod parken. Jeg tænker på Zayn. Hans flotte øjne, hans knoglestruktur, uhh hans læber. Han har bare den perfekte krop! Jeg er helt vild med hans mave. Den ser rigtig lækker ud på de billeder jeg har set af den. Mon den er lige så lækker i virkelighed og helt tæt på? Jeg tager min iPhone op af jakkelommen og går ind i beskeder. 'Hey hvad laver du? :)' skriver jeg til Zayn.

'Heey ikke så meget smukke;) hvad går du rundt og laver? :*'

'går en tur henne i parken :) det er jo skønt vejr i dag'

'Ja det er skønt vejr;) fik du spurgt om du kunne på fredag? :*'

Nå ja det har jeg helt glemt at svare ham på. Spurgte Karin om jeg skulle passe børnene fredag. Hun spurgte jo selvfølgelig hvorfor og var nødt til at sige, det var fordi jeg var blevet inviteret i byen med nogle drenge (sagde selvfølgelig ikke hvem) hun sagde at jeg fortjente at gå i byen, så længe jeg bare passer på mig selv sagde hun. Og at jeg ikke larmede hvis jeg kom sent hjem. Men jeg skal ikke drikke så meget. Det er det mest ansvarlige at gøre, når jeg bor sammen med 3 børn. Ellers må jeg sove hos Zayn. Ønsketænkning! ej tænkte jeg lige det højt?! jeg er da bare for mærkelig.

'Jeg kan godt fredag :) hvad tid og hvor? :)'

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...