A broken soul is hard to heal - {1D}

How can a broken soul, love like it have never been broken?
Kaitlin finder en sød familie i London som hun skal være Au Pair hos. Kender I det når man lige skal falde til et nyt sted? Det gør Kaitlin. Men det er svært at falde til når man lige støder ind i den berømte Zayn Malik. Hun begynder at få følelser for ham men er de gengældt? Hun tror hun umuligt kan blive elsket så derfor vælger hun at betragte ham kun som en ven. Men følelserne er for stærke. Vil hendes sår på sjælen holde hende tilbage?
Hun får nye bekendtskaber. Både gode og dårlige. Vælger hun den rette vej?
Kan hendes nye rigtig gode veninde hjælpe hende ud af de problemer hun har bragt sig selv ind i?

16Likes
50Kommentarer
2180Visninger
AA

25. jeg er nok nød til at fortælle sandheden... ikke hele sandheden men lidt. Det er vel en god start?

Inden I læser dette kapitel, vil jeg rigtig gerne sige tak til jer læsere og sige at jeg elsker at skrive denne movellas :D Men elsker endnu mere jeres søde kommentarer og jeres dejlige konstruktive kritik. Men mangler lidt jeres kritik ;) Håber I vil tage jer tid til at fortælle mig hvad I synes om den og om jeg har formået at gøre det så godt at I har kunne leve jer ind i historien og få følelserne med på banen? ;) Mange tak! :*<3

 

Kaitlin’s synsvinkel

 

Tårerne løber ned af kinderne på mig. Jeg kan ikke lide at lyve. Jeg har allerede løjet for Layla i dag. Skal jeg nu også lyve overfor Zayn? Jeg vil jo ikke sige sandheden, så det er jeg jo nødt til. Håber han tror på det. Jeg kigger hurtigt på min arm. Fuck, jeg er blødt igennem min cardigan. Det er ikke så tydeligt, så håber ikke de ligger mærke til det. ”Bløder du?” spørger han og tager fat i min arm. For langsom til at tage den til mig, får han rullet ærmet op så han kan se mit plaster. ”Hvad fanden er det her?” siger han og glor vredt på mig. ”Har du skåret dig selv?!” spørger han med afsky i hans stemme. Han stryger sin hånd frustreret gennem sit hår. Layla og Niall står og glor med store øjne. De tror ikke deres egne øjne. Jeg river min arm til mig. Det her sker bare ikke.

Jeg løber min vej med mit ansigt i mine hænder. Træerne suser forbi. Jeg når ikke særligt langt før Zayn indhenter mig. ”Zayn, jeg vil ikke have den her samtale her!” siger jeg hårdt og skænker ham ikke et blik. ”Forhelved Kaitlin, vi er nødt til at snakke om hvad der foregår. Kom med” siger han og hiver mig med sig. Jeg dækker min arm med cardiganen, da jeg havde for travlt med at komme væk før, til at jeg havde tænkt over det. Vi går forbi en del huse, og forbi en park, en park jeg ikke har set før. Den er ret sød og lille. Med en lille legeplads og et par bænke. Der er nogle børn der leger. 3 børn helt præcis. De er nok 3-5 år gamle vil jeg skyde på. Her må jeg tage hen imorgen med børnene. Maria vil elske det! Det ved jeg bare. Vi går videre og går op af lille sidevej. Den er ret sød. Husene er flotte og ser ret gamle ud. Jeg elsker den her slags veje hvor man kan se personligheder ved at se på husene. I stedet for at alt er røde mursten eller sort og hvidt. Der er flere huse der er gule. Mange huse har masser af blomster i små bede lige udenfor deres vinduer. Flotte farver over alt. Solen blænder mig i ruderne. Det er sådan en flot dag. Ærgerligt at den allerede er ødelagt. Mit dårlige humør vender tilbage, da vi stopper udenfor en lejlighed. Zayn finder nogle nøgler frem og låser døren op. Det må være hans lejlighed, kan ikke huske så meget fra sidste gang. Vejen herhen var jo også en anden. Vi tog, hvad jeg vil kalde en genvej, igennem den ’søde’ vej, med alle de søde og flotte huse. ”Kom” siger han og tager min hånd igen. Jeg prøver at regne ud hvad jeg skal sige når vi kommer ind i hans lejlighed. Han tager sin mobil frem og ringer hurtigt. ”Undskyld, jeg bare gik fra dig Niall, men mig og Kaitlin skal lige snakke. Sig også lige undskyld til Layla” siger han. Niall siger noget i telefonen, men ikke højt nok til at jeg kan høre det. Fuck jeg havde bare efterladt Layla. Håber at Niall er sammen med hende. Gad vide hvad de laver lige nu? Hvad tænker Layla dog ikke om mig? Hvor er jeg en forfærdelig veninde. ”Nej det er ikke i orden Niall. Men vi kunne ikke tage den her snak i fuld offentlighed” siger Zayn til Niall. Niall siger igen noget i den ende og Zayn siger vi ses og ligger på. Alt hans opmærksomhed er nu på mig. Jeg burde have ringet til Layla da han snakkede med Niall, men jeg har ikke lige haft tænkt på det. Jeg skynder mig hurtigt at sende hende en besked, da jeg kan mærke Zayn venter på at få en forklaring. Han tror fanme, at jeg har skåret i mig selv. Så det er vel ret normalt at man forlanger en forklaring. Ikke at jeg er meget villig for at give ham den rigtige grund og forklaring. Men en løgn ville jo bare være besværligt og åndsvagt. Men er det ikke mere åndsvagt at fortælle sandheden når det ikke rager ham? Vil ikke have at han skal vide noget om det. Nok flirter vi eller hvad det er vi gør. Men han har ikke krav på at vide alt om mig. Nej det har han nemlig ikke. ”Zayn, jeg er ked af det, men jeg kan ikke fortælle dig hvad der sker. Det er jeg ikke klar til. Jeg stoler på dig, men jeg er ikke klar til at fortælle dig om alle mine problemer. Mine problemer rager dig ærlig talt ikke” siger jeg og kigger på ham, da jeg har lagt mobilen ned i min lomme igen. ”Hvorfor vil du ikke fortælle mig det? Hvis vi skal forestille at være kærester, så er jeg nød til at kunne gøre dig glad, og det kan jeg ikke hvis du ikke lukker mig ind” siger han og tager mit ansigt i sine hænder. Vi kigger bare hinanden ind i øjnene. Mine knæ føles som gele. Hvorfor har han den her effekt på mig? Han gør mig helt blød i knæene. ”Forestille at være kærester? Hvad mener du?” siger jeg og kigger ned i jorden. Er det bare noget vi forestiller? Eller mener han at vi er kærester? Vi kender jo ikke hinanden. Hvad ved jeg egentlig om ham? Jeg har kendt ham i knap to uger. ”Jeg troede vi var ved at blive kærester?” siger han på en måde så det minder om et spørgsmål. ”Vi kender ikke hinanden godt nok til at blive kærester Zayn. Jeg føler ikke at jeg er klar til at blive kærester” siger jeg og kigger på ham. Han ser lidt såret ud. Har jeg såret ham? ”Det er svært at lære dig at kende når du hele tiden skubber mig væk og lukker mig ude!” råber han næsten. Han har jo egentlig ret. Hvis jeg ikke fortæller ham noget, så kan jeg jo heller ikke forvente at vi lærer hinanden at kende. Selvom det gør ondt at åbne mig og fortælle ham hvad der er sket, er jeg nødt til det. Ellers ved jeg ikke hvad der sker. Vi kan nok ikke blive ved med det her.

 

 

Zayn’s synsvinkel

 

”Det er svært at lære dig at kende når du hele tiden skubber mig væk og lukker mig ude!” ordene ryger bare ud af min mund. Jeg er så frustreret over at hun ikke vil åbne sig for mig. At hun går rundt med alt muligt og ikke vil betro sig til mig, gør ondt. Jeg kan ikke hjælpe hende hvis hun ikke vil fortælle mig hvad der sker. Niall og jeg havde snakket om det. Om at jeg snart ikke kan klare at hun stadig ikke lukker mig ind. Han sagde at det ikke kan blive ved sådan her. Det ved jeg inderst inde er sandt. Men jeg har givet hende en chance for at komme til mig, men hun har ikke ændret sig. Hun skubber mig stadig væk, det gider jeg ikke mere. Hun er nød til at lukke mig ind. Jeg vil have en forklaring og det skal være nu. Vi står og kigger hinanden ind i øjnene. Jeg ved at jeg kigger vredt og såret på hende. Jeg ligger ikke skjult på min skuffelse heller. Hun skal vide at hun er nødt til at lukke mig ind, hvis vi skal lærer hinanden at kende. Hun kan stole på mig. ”Det var Ana” siger hun og kigger bedrøvet på mig. Hvem er Ana? Vent er det mon hende hun tog stoffer sammen med? Har hun såret hende? ”Hvad?” siger jeg vredt. Jeg er helt ude af den. Der er en tøs der har gjort Kaitlin noget. Fysisk. Hun har ingen ret til at gøre hende noget. Når jeg finder hende, så skal hun fanme have lidt fornuft ind i hendes tykke knold! Der er ingen der skal skære i andre. Jeg troede fanme Kaitlin selv havde gjort det for at få opmærksomhed. På trods af at jeg næppe ville have troet på det, så var jeg bange for at hun havde gjort det mod sig selv. ”Hvem er Ana?” spørger jeg, da hun bare står og glor på mig. Hun ser overrasket ud. Overrasket over min reaktion. Jeg har knyttet begge næver og bider mig i læben af vrede. Hun kan se jeg er vred. ”Hun kom hjem til mig og ville have penge for de..” siger hun og tøver. ”De hvad?” siger jeg frustreret. Hun er nød til at fortælle mig resten. ”De stoffer jeg tog sammen med hende. Hun er sur over at jeg bare ignorerer hende og ikke gider hende mere. Hun er sådan en man skal holde sig fra. Men jeg var ikke fornuftig nok Zayn. Jeg er ude hvor jeg ikke kan bunde. Jeg er bange for at det ikke stopper, når hun har fået sine penge” siger hun og tårerne løber ned af hendes kinder igen. Jeg ved ikke hvad jeg skal sige. Det er næsten for meget for mig. Hvordan har hun klaret alt det her alene? Først blev hun næsten voldtaget. Og nu det her. Jeg vidste der var noget galt. Men jeg troede aldrig det her kunne være grunden. Hun har brug for mig. Jeg bliver helt trist af tanken om at folk vil gøre hende fortræd. Det var jo en af de grunde til at jeg ikke var særlig glad for at date hende til at starte med. Men Ana er ikke en fan af mig. Hun er syg i hovedet. Hun tror fanme det er i orden at gøre andre fortræd og ødelægge deres liv. Det er fanme ikke i orden med mig. Trangen til at smadre noget er stærkt tilbage. Jeg forestiller mig Anas ansigt for mig. Kan knap nok huske hende. Men billeder fra i lørdags kommer frem i mit hoved. Kaitlin der danser med hende. Hun lignede en luder med de store patter der nærmest var ved at falde ud af den alt for stramme kjole og endnu mindre bh. Kan huske jeg fik kvalme ved at se på hende.

”Sig noget Zayn” siger Kaitlin og holder øjenkontakten med mig. Hun græder stadig. Jeg tårer hendes kinder med mine fingre. Jeg tager min arme om hende og knuger hende ind til mig. Jeg indsnuser hele hendes fantastiske duft. Duften af hende, blomsteragtigt og sommerlig. Den duft der kan gøre ting ved mig som ingen nogensinde har kunnet før. Duften der kan gøre min dag en tand bedre ved at være der. Den duft der gør jeg føler mig hel. Den del af mig som jeg savner mere end noget andet. Hun er grunden til at jeg er lykkelig. Når vi er sammen er verdenen ligegyldig. Kun hende og jeg. Ligesom jeg helst vil have det. ”Jeg ved ikke hvad jeg skal sige Kaitlin. Jeg er mundlam. Jeg kan ikke forstå hvorfor nogen kan finde på sådan noget” siger jeg og kysser hende i håret. ”Undskyld jeg ikke har sagt noget før Zayn, men jeg stoler bare sjælendt på folk. Jeg har været såret en del” siger hun og ligger sine arme rundt om min talje. Jeg bestemmer mig for at sætte mig ned i sofaen så jeg tager hende i hånden og går hen til sofaen. Jeg sætter mig og hiver hende ned så hun sidder på mit skød. Jeg sidder og trøster hende i hvad der føles som evigheder. Jeg har ikke tænkt mig at gå fra hende lige nu. Skide være med studiet lige nu. Min pige har brug for mig.

Min mobil vibrerer. Jeg tager et hurtigt kig på den. Det er Niall. ”Yes mate?” siger jeg. ”Hvordan går det? Har I fået snakket? Layla er taget hjem. Vi fik snakket lidt. Hun siger at hun helst ikke vil sige noget. At Kaitlin selv skal føle sig parat til det” siger han. ”Det er okay, vi har snakket. Kan vi ikke tage i studiet imorgen? Vi har brug for at være sammen og gå en tur. Jeg kan ikke lide at lade hende være alene lige nu. Hun har brug for mig” siger jeg og kigger ned på Kaitlin. Hun ser uforstående på mig. ”Zayn, tag du bare i studiet. Jeg skal alligevel hjem og lige hente børnene” siger hun og prøver at rejse sig. Men jeg skal ikke i studiet hvis hun har det forfærdeligt. Det får ingen af os noget ud af. Jeg vil være ude af den fordi jeg ikke ved hvordan hun har det og vil ikke kunne lave noget i studiet. Så vil jeg hellere være sammen med hende, og sørge for at hun har det godt. ”Nej, jeg bliver her sammen mig dig” hvæser jeg nærmest og tager hendes arm så hun sætter sig ned på mit skød igen. Jeg kysser hende hurtigt på kinden. ”Tak” mumler hun og kysser mig på munden. Gud hvor har jeg savnet de læber. På trods af at det kun er en times tid siden sidst. ”Det er helt fint. Tag en fridag Zayn” siger Niall i telefonen. ”Tak grimme” siger jeg og kan ikke lade vær med at smile. ”Ses beauty” griner han og vi ligger på.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...