A broken soul is hard to heal - {1D}

How can a broken soul, love like it have never been broken?
Kaitlin finder en sød familie i London som hun skal være Au Pair hos. Kender I det når man lige skal falde til et nyt sted? Det gør Kaitlin. Men det er svært at falde til når man lige støder ind i den berømte Zayn Malik. Hun begynder at få følelser for ham men er de gengældt? Hun tror hun umuligt kan blive elsket så derfor vælger hun at betragte ham kun som en ven. Men følelserne er for stærke. Vil hendes sår på sjælen holde hende tilbage?
Hun får nye bekendtskaber. Både gode og dårlige. Vælger hun den rette vej?
Kan hendes nye rigtig gode veninde hjælpe hende ud af de problemer hun har bragt sig selv ind i?

16Likes
50Kommentarer
2170Visninger
AA

18. ikke venner mere?

Layla’s synsvinkel

 

Jeg ved Kaitlin så at vi skulede til hinanden. Jeg vil ikke have at hun skal vide hvad der er sket imellem os. Det er for smertefuldt at snakke om.

”Hvad handlede det om Lay?” spørger Kaitlin om. Jeg kan ikke se hende i øjnene. Tårerne presser sig på.

”Ikke noget” siger jeg med en grædefærdig stemme. Dumme stemme. Hvorfor skal du lige svigte mig nu?

”Layla kig på mig. Jeg kan jo se der er noget helt galt” siger hun og trækker mig ind til hende. Tårerne presser sig på igen. Det er næsten umuligt at holde dem tilbage. Men jeg klarer det dog lige mod nød og næppe.

 

Kaitlin’s synsvinkel

 

Layla er ved at græde. Det er tydeligt. Jeg ligger mine arme om hende og trækker hende ind til mig.

Vi går ind i børnehaven og henter Maria. Hun er glad.

”Hun har fyret den af til Gangnam style” siger en af pædagogerne, da vi er på vej ud fra børnehaven.

 

Da vi kommer hjem går pigerne ud i haven og leger. Jeg sætter mig bænken på terrassen ud mod haven, sammen med Layla. Vi er nødt til at snakke om Ana.

”Du ved jeg er nødt til at vide, hvorfor I hader hinanden så meget, ikke?” siger jeg og kigger hende ind i øjnene.

Hun nikker. Tårerne ryger ned af kinderne på hende. Jeg sætter mig helt hen til hendes og ligger mine arme omkring hende. Hun er helt grædefærdig. Det er noget helt vildt slemt, der er sket.

”Jo, nu skal du høre” siger hun da hun endelig er holdt op med at græde.

”Ana og mig var engang bedste veninder” siger hun med afsky i stemmen. Det kan jeg godt forstå. Hun er jo et forfærdeligt menneske.

”Hun har ikke altid været sådan der. Men en dag blev hun bare lige pludselig anderledes, og begyndte at gøre livet surt for mig. Jeg hader hende så meget fordi.. fordi hun snavede med min kæreste foran mig. Og de stoppede ikke selvom de begge vidste jeg var der. De blev ved. Jeg kunne ikke klare det mere. Mit hjerte føltes som om det blev revet ud. De to mennesker der betød mest for mig, ødelagde mig. Jeg løb grædende væk. Og hver gang jeg ser hende sammen med ham så føltes det som om det hele gentager sig. På trods af at det er en del år siden nu. Det er 4 år for at være helt præcis. Men han gør alt hvad hun beder ham om. Han er hendes puppydog”

Åh gud. Troede virkelig ikke at hverken Ana eller stodderen kunne synke så dybt. Kvalmen er tilbage.

”Er du okay Kay?” spørger Layla mig om. ”Du ligner en der har set et spøgelse”

”Jeg har det fint. Troede bare ikke de kunne synke så dybt” siger jeg imens jeg prøver at holde kvalmen nede. Pyha, den er væk nu. Nej, den er tilbage. Jeg løber ind i huset og ovenpå. Ud på badeværelset og bvadr. Jeg brækker mig ned i toilettet.

Layla kommer løbende ind på toilettet. ”Det her bringer minder frem” siger hun og holder mit hår.

Kan man brække sig bare ved at tænke på to personer, så klamme som dem? Åbenbart. Ellers har jeg spist noget dårligt.

 

Zayn’s synsvinkel

 

Jeg går ind af døren til Niall og Harrys lejlighed. Drengene sidder stadig og ser Fast & Furious. Jeg går ind til dem. Men hvor er Kaitlin og hendes veninde? Er de bare skredet?

”Hvor er Kaitlin?” spørger jeg drengene. De kigger alle sammen hen på mig.

”De skulle hente børnene” siger Harry. Nåårh ja det er jo helt i orden.

”Hvorfor skrev hun ikke til mig?” spørger jeg Harry.

”Det ved jeg ikke. Hun sagde bare til mig, at jeg skulle sige, at hun var nødt til at gå fordi hun skulle hente børnene”

Jeg tager mobilen op af lommen. Pling.

’Tak fordi du gad og hente mig i dag :*’

Det er fra Perrie.

’Det var så lidt :)’ skriver jeg hurtigt tilbage inden jeg finder Kaitlin’s nummer frem.

Den ringer. Bip, bip, bip. Det var mærkeligt. Hun burde da have hentet børnene. Prøver en gang til.

Efter nogle sekunder bliver den taget.

”Hey” lyder det med en svag stemme. Det lyder lidt som om hun har grædt.

”Hey hvad så smukke?” siger jeg.

”Det er Layla du snakker med” siger hun så. Hvad? Hvorfor kan Kaitlin ikke selv tage sin mobil?

”Nåårh øhm, hvor er Kaitlin?” siger jeg så.

”Hun.. holder øje med børnene” siger hun tøvende. Hvad er det hun skjuler?

”Nå okay, kan du ikke lige hente hende? Vil gerne lige snakke med hende” siger jeg med en lidt mistroisk stemme.

”Det kan du desværre ikke Zayn. Hun kan ikke snakke lige nu. Undskyld men kan ikke sige mere. Håber du forstår” siger hun så.

Håber jeg forstår? Hvad er det som jeg ikke må vide? Og hvorfor kan hun ikke fortælle mig mere? Jeg vil forhelved’ gerne vide hvad der er sket! Jeg troede vi var venner.

”Nej, jeg forstår ikke?! Ignorerer hun mig nu eller hvad? Jeg troede forhelved’ vi var venner!” siger jeg lidt vredt.

Jeg kan hører en sukken, og en svag hulken. Men det er ikke Layla. Det er Kaitlin i baggrundet.

”Giv mig hende i røret!” siger jeg.

”Nej, Lay sig jeg forklarer senere, kan ikke nu” kan jeg høre hende sige til Layla.

”Hun siger at hu..”

”Jeg hørte hende godt” siger jeg inden Layla får sagt sin sætning færdig.

”Jeg kommer over!” siger jeg og går ud i gangen. Jeg kan mærke drengenes blikke på mig. Jeg ligger på og tager mine sko på da Liam og Harry kommer ud til mig.

”Hvad sker der?” spørger Liam.

”Der er et eller andet galt, og jeg agter at finde ud af hvad”

”Vi hørte godt samtalen Zayn. Hvad mente hun med at hun håber du forstår?” spørger Harry.

”Det ved jeg ikke” siger jeg med sammenbidte tænder. Jeg vil bare hen til Kaitlin og få forklaret det. For hun gider åbenbart ikke over telefon. Så må jeg jo forhelved’ bare komme hen til hende i stedet.

”Måske at du bare er nødt til at stole på hende? Hun er åbenbart ikke klar til at snakke om det?” siger Liam.

Han har måske ret. Men jeg vil squ gerne have en forklaring. Jeg vil ikke ædes op af alle mulige tanker som sikkert ikke passer.

”Det kan godt være. Men jeg vil altså ikke blive holdt hen mere. Det gør for ondt!” hvæser jeg.

”Vi tager med dig Zayn” siger Harry.

”Harry nej, jeg er nødt til at tage derhen alene” siger jeg. Jeg tager min hættetrøje på, som hænger på en af knagerne.

”Harry tager med dig Zayn” siger Liam.

”Fint” siger jeg så. Ja ja okay farmand. Skal nok tage Harry med mig. Liam opfører sig nogle gange som om han er vores far. Det driver mig ærligt talt til vanvid til tider. Men magter ikke at diskuterer.

Pling. Jeg kigger på mobilen. Det er en besked fra Kaitlin.

’Please lad det nu ligge Zayn. Jeg er bare lidt dårlig ok? Derfor kunne jeg ikke snakke. Layla ville bare ikke gøre dig bekymret. Undskyld. Men du skal ikke komme herhen :)’

Er hun dårlig? Hun havde det da fint tidligere. Jeg føler hun stadig lyver. Hvorfor vil hun ikke have at jeg skal komme derover?

’Hvorfor skal du lyve for mig? Og skubber mig væk? Det gør ondt når du er sådan der’ svarer jeg. Inden jeg når at låse den, kommer en ny besked ind på skærmen.

’Jeg lyver ikke Zayn. Hvis du vil være min ven, så kommer du ikke herhen’

Av. Den gjorde ondt.

’Venner lyver ikke for hinanden. Lad nu være med at skubbe mig væk!” Jeg bider mig hårdt i læben. Hvorfor kan vi ikke bare være venner? Harry og Liam kigger på mig og venter på, at få at vide hvad der sker. Pling.

’Venner stoler på hinanden. Så er vi åbenbart bare ikke venner!’ Mit hjerte føltes som om det blev revet ud. Jeg er så såret lige nu, at det burde være umuligt at føle så meget smerte. Men den er der, for fuld hammer. Det føltes som om, der er en der har slået mit bryst med et baseballbat, hvorefter at have stukket sin hånd ind og rive mit hjerte ud. Det gør bare så herre nas.

’Hvordan kan du sige sådan noget?! Ved du overhovedet hvor ondt det lige gjorde?!’ skriver jeg med rystende hænder. Selv mine fingre ryster. Hele mit krop ryster. Jeg sætter mig ned, da mine ben ikke kan holde mig mere, og mine knæ knækker sammen under mig. Jeg smider min mobil ind i væggen.

Harry samler mobilen op og læser beskederne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...