A broken soul is hard to heal - {1D}

How can a broken soul, love like it have never been broken?
Kaitlin finder en sød familie i London som hun skal være Au Pair hos. Kender I det når man lige skal falde til et nyt sted? Det gør Kaitlin. Men det er svært at falde til når man lige støder ind i den berømte Zayn Malik. Hun begynder at få følelser for ham men er de gengældt? Hun tror hun umuligt kan blive elsket så derfor vælger hun at betragte ham kun som en ven. Men følelserne er for stærke. Vil hendes sår på sjælen holde hende tilbage?
Hun får nye bekendtskaber. Både gode og dårlige. Vælger hun den rette vej?
Kan hendes nye rigtig gode veninde hjælpe hende ud af de problemer hun har bragt sig selv ind i?

16Likes
50Kommentarer
2203Visninger
AA

8. hvad vrede gør ved en

Kaitlin's synsvinkel

 

De ord kom forkert ud af min mund. Han så helt såret ud da jeg gik min vej. Jeg ville ikke såre ham men sige undskyld fordi jeg ikke havde svaret men ville bare væk. At han skulle råbe sådan af mig kunne jeg ikke lige klare. Jeg har alt for mange dårlige erfaringer med at prøve at få fået forklaret sig til en der er oppe i det røde felt. De lytter ikke til en fordi de er så vrede. Jeg plejer at lade dem komme til mig når de føler de er klar og i et bedre humør så det bliver til at stille og rolig snak i stedet for det pis. Det eneste vi fik ud af det var at jeg nu har fået ødelagt min dag! takket være ham jeg holder allermest af! Ih hvor er jeg vred lige nu. Hvad bilder han sig ind at tale sådan til mig?

Jeg ville gerne have sagt til ham at han skulle snakke pænt til mig hvis han vil have at vi skal kunne snakke men jeg ved at det ville have kommet forkert ud fordi han havde gjort mig så sur fordi han bare kom og 'overfaldt' mig på den måde. 

Det ville nok lyde noget lignende: "Gider ikke snakke med dig når du er så pissesur! Undskyld at jeg gjorde dig bekymret men du behøver ikke stå og råbe af mig når jeg ikke har gjort noget forkert! Kom tilbage når du har kølet af!" Og det vil nok ikke have været særligt smart at sige. Eller jo når jeg tænker mig om så kunne det måske godt have været godt at sige det. Men jeg ville sikkert komme til at sige nogle andre ting jeg sikkert ikke mener. Såsom jeg hader dig. Det kan jeg godt finde på at sige når jeg er såret og sur. Og det ville jo være den største løgn nogensinde. Jeg er jo helt forgabt i ham. Når han ikke er sur i hvert fald. Han skræmmer mig når han er sådan der.

 

Jeg går ind på mit værelse og smækker døren så mit billede på væggen ryger ned. Det er et billede af mig som lille sammen med min mor og far. Jeg savner dem ikke rigtig. Ja i know jeg er lidt weird. Det får jeg at vide tit. Nå men tilbage til mine forældre. Min far forlod mig og mor da jeg var 6 år. Kan ikke huske så meget fra da jeg var lille. Kun en masse dårlige minder. Såsom en gang da mig og min stedbror (jeg er et par timer ældre end ham) sad på bagsæderne i vores bil og vi var på vej hjem fra stranden. Vi sad og truttede i vores snorkler. Og min far er meget temperamentsfuld så han griber fat i min snorkel og hiver den ud af munden på mig. Og kyler den ud af vinduet.

Okaay den episode er ikke så slem men skal lige siges at jeg har ADHD så jeg har lavet alt muligt lort da jeg var mindre og forstod simpelthen ikke hvad jeg gjorde galt. Men hele min barndom har føltes som om jeg har fået skældud hele tiden. Fed følelse i know. 

Men jeg har simpelthen valgt at være ligeglad med min far. Jeg ser ham som en fremmed for mig. Måske lidt ond eller koldt men jeg kan simpelthen ikke huske nogle gode minder med ham så synes squ det er fair at jeg ikke gider ham. Han kontakter mig kun til min fødselsdag eller jul. Gid han ikke gjorde. Og her er lige endnu en ting. Der var et år hvor han glemte min fødselsdag men huskede mig til jul? Betyder jeg virkelig ikke mere for ham? Er sådan set ligeglad for det rager mig en høstak. Jeg tænker aldrig på min far. Kun lige nu da jeg ligesom fik set ham på billedet. Men ligegyldigt.

Tilbage til virkeligheden. Da det her er totalt ligegyldigt. Vent hvorfor har jeg egentlig hængt det billede op? Ned med det. Nej vent jeg ser godt ud på det. Jeg klipper lige mig selv ud og gemmer det til en collage eller scrapbog. Ja det gør jeg lige.

 

Jeg finder min mobil frem og sætter det til opladning. Pling pling pling. Flere sms'er fra Zayn ryger ind på skærmen. Magter ikke at læse dem så jeg skriver bare hurtigt en besked til ham.

 

 

Liam's synsvinkel

 

Vi går ind ad døren til min lejlighed. Jeg starter kort efter med at sige: "forhelved' Zayn! hvad gik det der ud på?? Forklar mig lige hvad fuck der sker?" Han står bare og glor ud i luften og svarer ikke på mit spørgsmål. Det gør ondt at se ham være sådan her. Han har aldrig været så sur før og jeg har aldrig set ham være så såret som han er nu. Jeg går rasende ind i stuen. Hvad fuck var det for noget at han stod og råbte af hende i parken. Folk stod og gloede på dem men det så ikke ud til at Zayn og Kaitlin lagde mærke til en skid. Altså jeg går stærkt ud fra at det var Kaitlin. Da jeg jo ikke har set hende rigtig endnu.

Jeg sætter mig ned og kigger afventende på Zayn.

 

 

Zayn's synsvinkel

 

Hvad fanden skal jeg sige til Liam?

"Hey Liam jeg er så fucking forelsket i den pige at jeg blev så fucking bekymret da hun ikke svarede på mine opkald og beskeder. Så da jeg så hende i parken blev jeg så vred og kunne ikke styre mit temperament, så jeg råbte af hende" nej det lyder squ nok ikke så godt. For det første skal han ikke vide at jeg er forelsket i hende. Og for det andet så er jeg ked af at jeg er blevet så vred til at starte med og magter ikke at forklare Liam det. Jeg vælger at sige at jeg er nødt til at gå en tur. Han nikker men ser slet ikke tilfreds ud. Nærmere skuffet. Jeg ignorerer følelsen i min mave. Det gør ondt på mig at se Liam skuffet.

Jeg går ud af døren og hjemad imens jeg tænker på de sidste ord Kaitlin sagde.

"Lad mig være"

 

 

Niall's synsvinkel

 

Av min mave. Kan ikke holde op med at grine. Louis ser bare så sjovt ud med de vingummibamser i næsen. Harry står og snakker i telefon med Liam. "Vi snakker med ham" hører jeg Harry sige. Det lyder til at være noget alvorligt så mig og Louis stopper med at lave sjov. Vi sidder og kigger afventende på Harry. "Zayn har råbt af Kaitlin i parken og Liam ved simpelthen ikke hvad han skal gøre. Zayn vil ikke snakke med ham" "hvor er Zayn henne?" Spørger jeg. "han er lige gået fra Liam's lejlighed. Liam siger at Zayn aldrig har været mere sur og han er bange for hvad han kan finde på i den tilstand" forklarer Harry.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...