A broken soul is hard to heal - {1D}

How can a broken soul, love like it have never been broken?
Kaitlin finder en sød familie i London som hun skal være Au Pair hos. Kender I det når man lige skal falde til et nyt sted? Det gør Kaitlin. Men det er svært at falde til når man lige støder ind i den berømte Zayn Malik. Hun begynder at få følelser for ham men er de gengældt? Hun tror hun umuligt kan blive elsket så derfor vælger hun at betragte ham kun som en ven. Men følelserne er for stærke. Vil hendes sår på sjælen holde hende tilbage?
Hun får nye bekendtskaber. Både gode og dårlige. Vælger hun den rette vej?
Kan hendes nye rigtig gode veninde hjælpe hende ud af de problemer hun har bragt sig selv ind i?

16Likes
50Kommentarer
2168Visninger
AA

28. fredag del 2

Kaitlin's synsvinkel:

Mit hjerte banker hurtigere og hurtigere, jo tættere jeg kommer. Jeg måtte sige farvel til Zayn henne på hjørnet. Ville ikke gøre det her alene men jeg turde ikke tage chancen for at tage ham med. Jeg tør ikke tænke på hvad hun ville have fået en eller anden til, at gøre mod enten mig eller Zayn hvis vi begge var kommet. Jeg er ikke tryg ved mit valg, men jeg ved det er det rigtige at gøre. I dag vil det hele være ovre. Tanken gør mig mere rolig. Nu er det lige rundt om hjørnet. Jeg går ind i gården. Der er ikke nogen at se, men jeg ved hun er her et sted. Så kan jeg høre en klappen komme bagfra. Jeg vender mig hurtigt om og kan se det er Anna. Hun er iført de korteste shorts, en gul top og en læderjakke. "Ser man det. Så havde soen alligevel tænkt sig at komme. Du er sent på den tøs" siger hun med en sur og nedladende stemme. "Jeg kunne ikke finde herhen" prøver jeg at sige overbevisende men fejler da mit stemme lyder svag. "Jeg sagde du skulle komme alene" siger hun imens hun kigger på sin mobil. "Jeg er alene" siger jeg nu mere selvsikker. Jeg bider mig nervøst i læben og kan mærke mine ben og hænder ryste. "Hvad laver Zayn her så?" Spørger hun og kigger over mod den vej jeg kom fra. Stodderen. Han har cowboyshorts og en grå t-shirt på og solbriller. Jeg forstår ikke. Jeg havde forventet Zayn kom. Jeg gransker hendes ansigt. Hun er svær at læse. Samme udtryksløse facade som altid. Er vi busted? Eller prøver hun et af hendes spil for at få mig til at sige at han er her. Han er her jo egentlig ikke men han sagde han ville holde øje med mig, hvis jeg nu fik brug for ham. Jeg synker en klump i halsen. "Hvad mener du?" Jeg formår at lyde overbevisende i mit toneleje. Min mobil vibrerer i min baglomme. Jeg tager pengene op af min lomme sammen med mobilen. Ser hurtigt på den at det er en besked fra Niall. Ligger mobilen ned igen og giver hende pengene. "Nu er vi kvit" siger jeg og vender rundt. "ikke så hurtigt so" siger hun og knipser med fingrene. Stodderen tager fat i min arm og hiver mig med. Jeg prøver at komme fri men han strammer bare sit greb om min arm. "Slip mig fri!" Råber jeg og slår ham på armen. Han smiler bare tilfreds og kigger over på Anna. Hun begynder at gå hen mod et skur henne i hjørnet af pladsen. Jeg ved ikke om jeg skal skrige eller bare følge med. Jeg stivner i min krop i det han strammer sit greb omkring min arm og skubber med. Minderne fra da han prøvede at voldtage mig, den dag jeg var på klubben, og ikke ville have haft et lift hjem, fordi jeg var sur på Zayn, sidder stadig klart i min hukommelse. Han er alt for stærk for mig, til at jeg kan komme ud af hans greb. Min mobil vibrerer igen. Hvad skal jeg gøre? Skrige og håbe at Zayn hører mig? Og hvad nu hvis der sker ham noget? Skal jeg prøve alt hvad jeg kan for at flygte eller bare følge med?

Til min overraskelse går vi ikke ind i skuret. Havde ellers lige set et scenarie for mig, hvor de bandt mig fast derinde med reb, og tog min mobil, for at skrive til Zayn, at jeg var gået hjem eller sådan noget lignende. Og at jeg så bare havde været spærret inde der. Vi går om bag skuret. Der er en låge der går ind til en ejendom vil jeg tro. Den ser forladt ud da vi går derind. Haven er ikke trimmet i mange år. Der ligger blade overalt og lidt fremme kan jeg se et stort gammelt hus. Der er skodder for vinduerne. Det ser gammelt ud og kunne godt trænge til lidt maling. Huset er Hvidt men det er gammelt og beskidt. Malingen skaller og så ligner det at der er alger over det meste af huset. De hiver mig med ind i huset.

Zayn's synsvinkel:

Nu har hun været væk i ret lang tid. Jeg er ved at være godt bekymret. Hun havde taget derind alene. Jeg skulle aldrig have ladet hende gå alene. Jeg ved hun var skrækslagen. Også selvom hun prøvede at lade som om hun havde det fint med det. Jeg vil ikke have at hun har sin facade på når hun er sammen med mig. Men tror hun var nødt til det for ikke at bryde sammen. Jeg kan ikke forestille mig hvordan hun har det. Men forhåbentlig er det her slut efter i dag. Hvor bliver hun af? Er der sker hende noget? Jeg er nødt til at se hvad der sker.

Jeg går den vej Kaitlin gik, og kommer ind til en stor plads med store murer rundt om. Det er den eneste vej ind og ud. Kan se et skur. Mon de er derinde? Kan høre jeg får en SMS. Der er fra Niall: 'Hey Mate, er du sammen med Kaitlin? ;)'

Teoretisk set nej, men hvorfor spørger han om det? 'Ikke lige nu, hun skulle lige noget :) hvorfor mate?' 'Nå ikke for noget. Havde bare skrevet til hende og hun svarede ikke ;) hun plejer bare at svarer med det samme for det meste og tænkte at I nok var sammen så' 'hvad ville du hende da?' Svarer jeg ham nysgerrigt. Lidt jalousi kunne måske også titte lidt frem. Hvor meget skriver hun med ham? 'Jo, bare omkring i aften og imorgen, du ved. Om hun vil med?' Han ved udmærket godt jeg ikke vil have noget at gøre med de personer og det de laver. Det hører til fortiden og jeg vil ikke tilbage til det. Jeg ved Niall og Louis stadig hænger ud med dem og alt det. Niall er også holdt op, men Louis gør det stadig. Det er bare ikke noget vi sådan taler om. Jeg skriver en hurtigt besked til Kaitlin: 'er du okay babe? :*' der kommer straks svar: 'har det fint' hun plejer aldrig at sende en iskold besked. Der må være noget galt. Jeg går hen til skuret for at se om hun er der inde. Der er låst. Jeg kan ikke se om hun er der inde så jeg prøver at finde et vindue. Mærkeligt nok er der en låge omme bag skuret, som man ikke ligger mærke til hvis man ikke ved den er der. Den står helt åbent og jeg stikker hovedet ind, for at tage et kig. Det ser forladt ud. Men hvor er Kaitlin? Jeg kan mærke jeg begynder at blive helt bange. Er der sket hende noget? Mine næver brænder. Hvad har jeg gjort? Jeg skulle have taget med hende. Hvordan kunne jeg lade hende overtale mig til at gå derind alene?

Kaitlin's synsvinkel:

Jeg bliver ført ind i et stort rum. Vil gætte på det har været stuen engang. Der er meget støvet. Ikke særligt mange møbler. Men få møbler er dog meget iøjenfaldende. Et par sorte lædersofaer, som ikke falder ind med alt andet. De ser ud til kun at være et par år gamle, og brugt for nyligt. De er rene. Der er et sofabord foran det ene med en masse askebægere på. Mon det er her, de holder til? Anna finder en stol og sætter den midt i rummet. Så bliver jeg sat på stolen af ham. Det er nok nu de tager rebet frem. Anna henter endnu en stol og sætter overfor mig. Hun sætter sig ned på den og stirrer mig ind i øjnene. "Det havde ikke behøvet at gå så vidt tøs" "gå så vidt? Hvad har jeg nogensinde gjort dig siden du gør det her mod mig?" Vrisser jeg lettere irriteret. Hun skærer tænder og laver en vred grimasse. "Du skulle bare ødelægge alting"siger hun vredt imens hun rejser sig og kigger rundt, med knyttet næve. alting? Hvad snakker hun om? "Vil du ikke nok fortælle mig hvad det handler om?" Siger jeg og venter på hun svarer. Hun står med ryggen til mig og siger ikke et ord. "Måske det hele er en misforståelse? Jeg har ikke gjort noget med vilje, for at gøre dig ked af det" "ked af det?" Ler hun ondt. "Jeg er skam ikke ked af det. Jeg er rasende" siger hun i et truende og vredt toneleje. "Hvorfor er du så vred?" "Åh som om du ikke allerede ved det!" Ved hvad? Sig mig er jeg landet i en andens sted eller hvad? Er det mig hun mener? For jeg er 100% sikker på at jeg ikke ved hvad hun snakker om. Anna tager en pakke smøger op af hendes læderjakke og tænder en smøg. "Troede du virkelig du kunne slippe af sted med det?" Af sted med hvad? Jeg har aldrig været mere lost i hele mit liv. Hun puster røgen ud i hovedet på mig, så jeg får det i øjne og mund. "Vil du have lidt hash?" Tanken frister egentlig. Jeg kan huske hvor dejligt ubekymrede og let tingene var dengang jeg røg derhjemme i Danmark. Komme væk fra det hele. Jeg river mig selv ud af mit dagdrømmeri. Nej, det er en dårlig idé. "Nej tak. Jeg er holdt op" siger jeg næsvist. Hun giver sin smøg til Stodderen og går ind i et andet rum. Stodderen stiller sig foran mig og kigger ned på mig. Han tager fat i min kæbe og drejer mit hovedet så jeg bliver tvunget til at se på ham "se ikke så såret ud lille prinsesse" siger han dystert. Hans stemme er til at brække sig over. Den er hæs og han ligner en der har røget for meget hash og taget for mange drugs. Han har solbriller på stadig men kan forestille mig at de er helt røde af den hash han sikker,t har taget. Min mobil vibrerer i min lomme og man kan hører den fordi hele stolen vibrerer. Anna tager den ud af min baglomme og svarer den der har skrevet. Jeg kan ikke se hvem det er men det må være Zayn der spørger hvor jeg er. Lidt efter kan jeg høre en der råber ikke langt herfra. Og igen mere tydeligt. Det er Zayn der råber mit navn. Anna kigger hårdt på ham Kevin. Hun ligger min mobil på sofabordet og nikker hen mod lyden som tegn til at han skal tjekke det ud. Hvad vil han gøre? Mit hjerte hamrer derud af. Min frygt er tilbage. Hvad nu hvis han gør ham fortræd? Jeg må advare ham. Nu det min chance. Anna er gået lidt efter Stodderen men ikke langt nok væk til at jeg kan snige mig ud af døren. Jeg kan se et vindue inde i det andet rum. Jeg tager chancen. Jeg er nødt til at få Zayn væk herfra. Jeg løber hen og tager hurtigt min mobil fra bordet og løber ind i rummet ved siden af og hopper ud gennem vinduet. Glasset smadrer og jeg bløder på mine arme fordi de ramte glasset først. Jeg løber gennem haven og over mod lågen. Zayn står i lågen og kigger hen mod mig. Han kommer løbende hen imod mig. "Er der sket dig noget?" Spørger han og kigger ordentlig på mig. Jeg vender mig om og kigger tilbage mod huset. Anna og Kevin står i rummet og kigger ud af det smadrede vindue. Heldigt for mig må Kevin havde været løbet tilbage i huset for at se hvad der var sket, da jeg nok lavede en del larm da vinduet smadrede, i stedet for at gå ud og tjekke det ud, som han skulle. Jeg tager Zayn i hånden og hiver ham med efter mig. Jeg skal bare væk. Jeg er ligeglad med mine arme der bløder. Jeg er bare nødt til at få Zayn væk herfra. Vi stopper op, da vi er løbet et godt stykke. Vi prøver at få pusten tilbage, mest mig vil jeg tro da jeg er lidt mere ude af form end Zayn. Jeg vil bare gerne hjem nu.

Hvad synes i om dette kapitel ? :) ved godt det er længe siden jeg har opdateret herinde men der er sket meget i mit liv på det sidste og jeg arbejder på fuldtid nu så er træt, når jeg kommer hjem og har ikke haft så meget overskud til at skrive. Nogen vil måske ligge mærke til det sidste kapitel er lidt anderledes og at Kaitlin virker en del mere selvsikker og stærk. Det har meget med mig selv at gøre. Kaitlin er jo mig. Hendes psyke er på en måde ligesom min jo. Jeg har været igennem nogle hårde måneder og er nu ved at føle jeg er på rette spor med mit liv igen. Men fra nu af vil min måde at skrive på måske være lidt anderledes. Måske i lagde mærke til det :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...