A broken soul is hard to heal - {1D}

How can a broken soul, love like it have never been broken?
Kaitlin finder en sød familie i London som hun skal være Au Pair hos. Kender I det når man lige skal falde til et nyt sted? Det gør Kaitlin. Men det er svært at falde til når man lige støder ind i den berømte Zayn Malik. Hun begynder at få følelser for ham men er de gengældt? Hun tror hun umuligt kan blive elsket så derfor vælger hun at betragte ham kun som en ven. Men følelserne er for stærke. Vil hendes sår på sjælen holde hende tilbage?
Hun får nye bekendtskaber. Både gode og dårlige. Vælger hun den rette vej?
Kan hendes nye rigtig gode veninde hjælpe hende ud af de problemer hun har bragt sig selv ind i?

16Likes
50Kommentarer
2197Visninger
AA

27. fredag del 1

Kaitlin’s synsvinkel

 

Så blev det fredag. Dagen hvor jeg skulle give de dumme 100 kroner til Kællingen. Jeg vågner ved at Zayn ligger og kigger ned på mig med hans flotte brune øjne, imens han aer mit hår.

”Godmorgen Sunshine” siger han, imens han tager om min hage for at se på mig. Så planter han et blidt kys på mine læber. ”Sovet godt?” spørger han efter at have kigget lidt nøje på mig, nærmest som om han læser mig, som man kan læse en bog. Mon han kan læse mine tanker ind imellem? Ej det ville da være for mærkeligt. Man kan da ikke læse hinandens tanker vel? Nej det tror jeg ikke. Desuden så tror jeg hans hoved ville eksplodere hvis han kunne læse mine tanker. Jeg har mange tanker inde i mit lille bitte hoved. Selv jeg har en gang imellem svært ved at forstå dem alle. Så hvordan vil han kunne det?

”Mmmm” mumler jeg træt, imens jeg gaber lidt og nikker. Jeg kunne godt vænne mig til at vågne sådan her. I hans dejlige, muskuløse arme. Jeg rejser mig og går hen til vinduet og åbner det. En morgenfrisk brise rammer mit ansigt. Den er ikke kold men dejlig lun. Jeg kan høre fuglene synge udenfor. Solen skinner og der er andre oppe så tidligt. Klokken er kun 6. Jeg ser et par, ca. i 40’erne vil jeg skyde på, løbe en dejlig morgentur sammen over på den anden side af vejen. Vent, hende damen kender jeg godt, eller jeg kender hende ikke personligt, men hun er lærer på pigernes skole. Det er Melanies lærer, Frøken Rubenstein. Vi talte sammen igår, fordi Melanie åbenbart havde lavet lidt ballade. Eller Melanie forklarede at hun havde råbt, fordi der var en dreng fra klassen som havde hevet i hendes hestehale midt i timen. Og så var hun blevet smidt ud for døren. Jeg kigger rundt og prøver at fokusere på hvad jeg ser, men mine tanker ryger hele tiden tilbage på igår. Men så ser jeg en dame gå med en hund. Tanken får mig til at tænke på min gamle hund Cindi. Gud hvor jeg dog savner hende. Hun var der altid til at trøste mig når jeg var ked. Det gør min kat Sheba også altid. Hov det må jeg lige huske ikke at snakke om. Ellers må jeg jo lyve igen. Sikke en løgner jeg er blevet. Hvorfor skal jeg lyve for folk? Jeg kigger igen på damen, for at slippe væk fra mine tanker. Hun virker som en sød ældre dame. Hun er på alder med min mormor vil jeg tro. Hun går i hvert fald i samme slags tøj. Hun har en svag lyserød top på. En lang, lillamønstret nederdel og en sød, beige sommerfrakke på. Jeg indsnuser, endnu en gang, duften af morgenbrisen udenfor vinduet. Den friske brise gør mig helt frisk. Jeg tror det bliver en fantastisk dag. Eller i hvert fald efter jeg har givet kællingen de penge, jeg skylder hende.

To arme sniger sig rundt om min mave, bagfra. Zayn hviler sit ansigt på min skulder. ”Skal vi ikke se at blive klar?” spørger han og vender mig om så han kan se på mig. Han ser glad og bekymret ud på samme tid. Jeg ligger mine hænder om bag hans nakke og bare stirrer ind i hans forførende smukke brune øjne, som altid tager pusten fra mig. Han hiver mig ind til sig ved at ligge sine hænder på min lænd. Hele min krop brænder. Jeg har virkelig lyst til ham lige nu. På den der måde. Noget jeg aldrig troede jeg ville føle. Jeg har prøvet det før, altså at have sex, og det gik forfærdeligt. Jeg lovede mig selv ikke at ville have sex igen. Det var ikke sjovt dengang, så hvorfor skulle jeg prøve igen? Zayn trykker sine læber ind i mine og skiller mine læber med hans tunge. Vi udvikler det hurtigt til et snav. Det bliver mere hedt end jeg havde regnet med. Jeg stryger mine hænder igennem hans hår, frem og tilbage. Okay måske jeg river lidt i det også. Men jeg er helt vildt tændt lige nu. Jeg kan virkelig godt lide ham. Men alligevel føler jeg at det her er forkert. Jeg har lyst og så alligevel ikke. Jeg er bange for at det gør ondt ligesom sidste gang, men samtidig vil jeg rigtig gerne med ham, fordi jeg er helt vild med ham. Han river mig ud af mine tanker, da han river os fra hinanden for at stoppe vores hede øjeblik. ”Rolig nu beauty. Vi har ikke tid til det her” siger han og det største smil er plantet på hans læber. Har han ikke lyst til mig på den måde? Eller kan han lide at det er ham der har magten? Hm jeg kan også spille det her spil. Hvis det er et spil vi spiller. Han har jo hele tiden ville have magten over mig, kan man vel kalde det. Han tror han bestemmer. Nå jeg skal vise ham, hvem der har bukserne på her. ”Hvor er du kedelig, skatter” siger jeg og blinker. ”Det skulle du ikke have sagt” siger han og tager fat under min numse og løfter mig op på hans skulder. ”Sæt mig ned Zayn!” råber jeg. Jeg hader at blive båret på. ”Fint nok, som du befaler prinsesse” siger han og går hen mod sengen. Han sætter mig på kanten af sengen. Så tager han fat i mine arme og smider mig ned i sengen, og sniger sig op i sengen til mig, og ligger sig ovenpå mig. Jeg vrider mig for at komme fri for hans greb. Men uanset hvor meget jeg prøver, giver han ikke slip. ”Zayn slip mig!” siger jeg panisk. Han kigger på mig, og han giver straks slip. Han må have set min angst. Tankerne fra den gang jeg næsten blev voldtaget, var i mit hoved og havde gjort mig så bange. Jeg ved at Zayn ikke kunne finde på at gøre mig fortræd, men at jeg følte mig så forsvarsløs, gjorde mig bange. Zayn fjerner sig hurtigt fra mig. Han ved hvorfor jeg er bange. Hans ansigtsudtryk er fyldt med vrede og sorg. ”Zayn, det er okay. Undskyld jeg flippede ud” siger jeg og håber at han vil komme hen til mig igen. Jeg vil ikke miste ham. Han må ikke forlade mig, fordi jeg er bange. Jeg er bange for at lade ham komme tæt på og på samme tid også bange for at han forlader mig. Hvad skal jeg gøre? Tårerne presser sig på. ”Nej Kaitlin, det er ikke okay. Jeg tror ikke jeg kan klare det” Kan han ikke klare det? Slår han op med mig? ”Du må ikke forlade mig!” råber jeg og løber hen i armene på ham. Angsten og sorgen spreder sig i min krop. Mine hænder føles som om de brænder. Han kan ikke gøre det her mod mig. ”Jeg tror ikke jeg kan tage med dig hen og møde hende. Slet ikke hvis HAN er der” siger han og hentyder til stodderen. Jeg fortalte ham det hele igår. Han ved det hele. Efter jeg havde fortalt ham det med at ham der havde prøvet at voldtage mig, var en der gjorde alt for Ana, så var han tæt på at skride. Han havde aldrig været mere vred, tror jeg. Jeg havde dog fået ham til at blive. Men han må ikke gøre det her mod mig igen. Jeg brugte lang tid på at få ham til at blive igår. Han havde ikke taget det særlig godt, men hvem ville også det? Jeg havde også blevet tosset hvis en af mine veninder havde været igennem det jeg har. Faktisk så var han så sur at han lignede en der kunne finde på at opsøge dem begge og slå dem ihjel. Han skræmte mig faktisk igår. Jeg er bange for at jeg en dag gør noget der får ham til at yde vold. Han må ikke være voldelig. Voldelige mennesker gør mig bange. Men jeg elsker ham og det gør det hele meget værre.

Jeg klemmer næsten livet ud af ham. Jeg vil ikke have han forlader mig nu. Jeg vil ikke kunne tage mig sammen til at møde kællingen alene. Hun skræmmer mig. Men ikke mere end tanken om at Zayn vil forlade mig. ”Please Zayn, bliv nu” beder jeg ham sorgmodigt. ”Okay, for din skyld skal jeg nok blive og tage med dig ud og give hende de penge” siger han. Jeg ånder lettet ud. Jeg slår ham i maven med min knyttede næve. ”Det må du ikke gøre mod mig igen!” siger jeg hårdt og kigger surt på ham. Synes ikke han gør andet end at såre mig.

 

Zayn’s synsvinkel

 

Tanken om at Kaitlin er bange for mig; den er uudholdelig. Hun må ikke tro at jeg vil gøre hende fortræd. Vreden fra igår, da hun havde fortalt om Ana; om hvad hun havde fået ham til, ham Kevin; bare navnet får min vrede til at eksplodere inden i mig. Det var svært for mig ikke at smadre noget eller nogen igår. Jeg var rasende. Men tanken slog mig da jeg så hvor bange hun var, da jeg havde ”overfaldet” hende i sengen. Hun så helt forvirret, sørgelig og bange ud. Mine hænder brænder stadig. Jeg har bare lyst til at smadre hans ansigt. At jeg kommer til at møde den person jeg hader mest, for at have gjort min elskede Kaitlins liv surt, er hårdt nok. Men at jeg muligvis også kommer til at møde ham der har prøvet at voldtage hende er bare for meget. Jeg har så meget lyst til at se ham lide. Jeg hader dem begge så meget. Ved egentlig ikke hvem jeg hader mest. Tanken om at Kevin gjorde det fordi Ana bedte ham om det er uudholdelig. Men endnu værre; at Ana kunne bede en person om at voldtage min pige. Det er grusomt. Den pige burde virkelig ikke leve. Hun er det mest forfærdelige menneske jeg nogensinde har hørt mage til. Glæder mig ikke til at møde hende i dag.

”Zayn, det er okay. Undskyld jeg flippede ud” siger hun efter en lille pause. Hun kan se hvordan jeg har det med det. Jeg er vred og ked af at hun har været igennem alt det pis pga. Ana. Jeg står og knytter næven og siger: ”Nej Kaitlin, det er ikke okay. Jeg tror ikke jeg kan klare det”. Hun ser først uforstående på mig, men hendes blik ændres hurtigt til frygt og sorg igen. ”Du må ikke forlade mig!” råber hun imens hun løber hen til mig. Hun holder hårdt om mig, som var jeg ved at løbe min vej. ”Jeg tror ikke jeg kan tage med dig hen og møde hende. Slet ikke hvis HAN er der” siger jeg og undertrykker min trang til at smadre et eller andet. Jeg kan ikke miste kontrollen. Hvad nu hvis jeg skader hende? Jeg tror ikke at jeg kan kontrollere mig selv hvis jeg møder dem. Hvis de står der med de der selvtilfredse smil på læben. Men på den anden side kan jeg da heller ikke lade Kaitlin i stikken. Hvad nu hvis de gør hende noget igen? Så vil jeg aldrig kunne tilgive mig selv. ”Please Zayn, bliv nu” beder hun helt sorgmodigt, imens hun klemmer mig mere. Hun er bange. For at jeg vil forlade hende og at hun skal møde dem i dag.  ”Okay, for din skyld skal jeg nok blive og tage med dig ud og give hende de penge” siger jeg. Hun slår mig lige i maven med sin knyttede næve. Hvorfor gjorde hun det? ”Det må du ikke gøre mod mig igen!” siger hun og ser surt på mig. Hun vender sig om og løber ud på badeværelset. Jeg løber efter hende men hun låser døren efter sig, så jeg ikke har en chance for at trøste hende. Forhelved’ hvor er det hele bare noget lort. Kan vi ikke bare have det godt sammen? Hvis vi ikke gør andet end at såre hinanden. Så burde vi måske ikke være sammen. Ingen af os er lykkelige sådan her.

”Kom nu ud Kaitlin” siger jeg mod døren der stadig er låst. Hun har været derinde i, hvad der føltes som evigheder. Der kommer intet svar. Ligesom de andre gange jeg har prøvet at snakke med hende. Kun få gange har jeg hørt lyde derinde fra. Jeg kunne høre at hun tog et bad. Og så tabte hun vidst et eller andet, for hun bandede, lidt efter noget smadrede derude. Men ikke en gang der ville hun snakke med mig. Min puls stiger og jeg kan snart ikke holde min irritation tilbage. Vi er nød til at kunne kommunikere, hvis vi skal finde ud af det her. Hvorfor ignorerer hun mig? Hvorfor opfører hun sig så barnligt? Jeg føler virkelig at de hele er ved at blive barnligt. I et forhold skal man kunne kommunikere og have det godt sammen. Vi har ingen af delene. Men jeg vil have at det skal fungere. Gør hun ikke også det? Jeg sætter mig ind i hendes seng og venter. Der kan ikke gå langt tid nu. Vi skal mødes med Ana om en halv time nede ved en eller anden plads. Ved ikke helt hvor det er men det er helt klart et sted hvor der ikke er mange mennesker. Og det gør mig meget urolig.

Efter der er gået 5 minutter dukker Kaitlin endelig op i døråbningen ind til hendes værelse. Hun har sat sit hår op i en knold, lagt en naturlig makeup og er kun iført en silkebadekåbe. Hun ser fantastisk ud. Jeg kan ikke lade være med at stirre på hende, imens jeg sidder og smiler som en sindssyg. Alle de forfærdelige tanker er væk. At hun står der og bare kigger på mig med et smil, der har sneget sig frem på hendes læber, gør mig helt glad.  Hun ser glad ud, helt ubekymret. At se hende sådan her, gør mig ubekymret på en måde. Som om at intet kan ødelægge os. At vi kan klare hvad som helst. Men vi kommunikerer stadig ikke. Vi er nød til at få alt det med Ana og ham ud af verdenen før vi kan få et forhold til at fungere. Men kan vi bare sådan lige få det ud af vores liv? Det håber jeg. Jeg rejser mig fra sengen og går hen imod hende. Hun står og kigger mig direkte ind i øjnene. Hun bider sig forsigtigt i læben. Jeg kan ikke modstå hende, når hun gør det. Hun har den fantastiske effekt på mig. At uanset hvor vred jeg er, så kan hun gøre mig så latterlig glad på 2 sekunder. Jeg griber fat om hende og tager hende op i mine arme. Så svinger jeg hende rundt og til sidst smider jeg mig i sengen, så hun lander ovenpå mig. ”Stop Zayn” siger hun og griner, da vi lander i sengen. Jeg tager hende ind til mig og nusser hendes hår. Hun ligger sit hoved på min brystkasse. Hele min krop føles fantastisk. En dejlig varm følelse rummer hele min krop. Jeg skubber hendes hår væk fra hendes ansigt med håndryggen, og kysser hendes pande blidt. Fuck, hvad er klokken? Jeg rejser mig op, stadig med Kaitlin i mine arme. Fumlefingeret formår jeg at få min mobil op af lommen, på mine jeans. Jeg kigger hurtigt på uret. Det er snart tid at smutte. Øv, det var lige så godt. ”Vi er nød til at blive færdige smukke” siger jeg med en lidt trist stemme. ”Det var dig der begyndte” siger hun og blinker med det ene øje, da hun rejser sig fra mit skød. Hun går hen til skabet, finder undertøj og en sød hvid sommerkjole frem, og skynder sig at tage det på, velvidende om at jeg sidder og glor. Hvem ville ikke det? Hun er jo min kæreste. Hm tanken om at andre ville glo på min kæreste, gør mig jaloux og utilpas. Væk med den tanke tak. Hun klæder jo ikke om foran andre drenge, så det er dumt at være jaloux over sådan noget. Hun gør det kun, fordi jeg er hendes kæreste. Eller vi er jo ikke kærester, selvom jeg virkelig føler at vi er. Hun siger hun ikke er klar til at vi bliver kærester, men jeg synes nu at vi opfører os som kærester. ”Du ved jeg ikke kan modstå dig, når du bider dig i læben” siger jeg og blinker med det ene øje.

 

Undskyld at jeg ikke har udgivet et kapitel i lang tid :( Men jeg har desværre haft lidt skriveblokade da jeg har skrevet hele historien inde i hovedet. Så jeg har ikke haft så meget lyst til at skrive den færdig så I også kunne få resten af historien. Okay det lød helt forkert. Jeg mente at jeg har historien. Men kun de store træk af hvad der sker. Den skal jo ikke slutte så brat som; drama, drama, drama og bang, slut vel? Synes den har været lidt svær at gå ned i dybten med de sidste kapitler. og håber ikke at dette kapitel er for langtrukkent :) Men altså, jeg vil prøve at få skrevet den færdig i løbet af næste uge. Så må jeg se om der er stemning for en to'er. Synes selv at der skal skrives en to'er faktisk, for der er en del bag historien her som ikke er skrevet med. For ville vente med de ting til når jeg vidste om der skulle være en to'er. Ved ikke om det bliver en lang to'er eller om det bare bliver en lidt kortere historie hvor man får alles vinkler med. Hvorfor de gør som de gør og sådan noget. Begrundelsen for alting sker og sådan noget :) Men altså skriv meget gerne en kommentar. Jeg ved at jeg er dårlig til at beskrive omgivelser, mest fordi jeg selv kan lide at fantasere selv, men jeg prøver at blive bedre :) Håber I kan lide min movellas! <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...