A broken soul is hard to heal - {1D}

How can a broken soul, love like it have never been broken?
Kaitlin finder en sød familie i London som hun skal være Au Pair hos. Kender I det når man lige skal falde til et nyt sted? Det gør Kaitlin. Men det er svært at falde til når man lige støder ind i den berømte Zayn Malik. Hun begynder at få følelser for ham men er de gengældt? Hun tror hun umuligt kan blive elsket så derfor vælger hun at betragte ham kun som en ven. Men følelserne er for stærke. Vil hendes sår på sjælen holde hende tilbage?
Hun får nye bekendtskaber. Både gode og dårlige. Vælger hun den rette vej?
Kan hendes nye rigtig gode veninde hjælpe hende ud af de problemer hun har bragt sig selv ind i?

16Likes
50Kommentarer
2207Visninger
AA

26. en hel dag med Zayn i stedet

Kaitlin’s synsvinkel

 

Bare det at være sammen med Zayn, får alle tankerne til at forsvinde. Jeg har fortalt ham at det var Ana, der havde gjort det. Men han har ikke rigtig sagt noget til mig om det. Men han blev vred, det kunne jeg tydeligt se. Jeg er lidt bange for at det bare bliver værre, hvis hun ved at han ved det. Hvad vil Zayn gøre? Har han tænkt sig at opsøge hende? Det håber jeg ikke. Håber at han ikke kan huske hende. Han har jo kun set hende i lørdags, og kun kort. Så jeg håber, at han har glemt hendes udseende. Jeg håber jeg ikke kommer til at se hende igen efter imorgen. Men jeg skal ikke have for høje forventninger. Hun er meget rundt i byen. Næsten overalt. Hun styrer gaderne kan man kalde det. Der er mange under hendes ’kontrol’ kan man vel kalde det. ”Hvor meget skylder du hende?” spørger Zayn og kigger ned på mig. Jeg sidder stadig på hans skød. Sådan her har vi siddet i lang tid nu. Det er noget tid siden han har snakket med Niall i telefonen. Han havde aflyst studiet for min skyld. Hvorfor? Hvorfor sætter han sin karriere til side for min skyld? ”Jeg skylder hende 100 kroner mere og hun skal have dem imorgen” svarer jeg ham og bider mig nervøst i læben.

”Vil du have jeg er med?” spørger han og drejer mit hoved så jeg kigger ham direkte ind i øjnene. Nej, hvad nu hvis hun bliver sur over at han er med? Så kan hun regne ud at jeg har sladret. Men på den anden side, så er jeg ikke særlig glad for at gøre det alene. Jeg vil helst ikke spørge Layla om hun vil med, da de to har en fortid sammen, som Layla nok helst ikke vil have bragt på banen igen. ”Ja det må du meget gerne” siger jeg og føler mig følelsesmæssigt drænet. Jeg har snart ikke flere kræfter tilbage til alle de fucked up ting i mit liv lige nu. De gør virkelig skade. De ting ødelægger mig hvis de bliver ved. Jeg vil ikke igennem en depression igen. Det har jeg lovet mig selv at jeg ikke ville udsætte mig selv for igen. Det er en af det grunde til at jeg sjældent åbner mig, og at jeg plejer at holde mig fra mennesker som gør mig utilpas og bare ikke gør mig glad. Jeg har ikke brug for falske venner eller problemer. For jeg er stadig ustabil, efter alle de år med mobning og dårlige forældre. Jeg har snart gevaldigt brug for en psykolog, hvis det ikke snart holder op. Jeg kan snart ikke klare det alene mere. Jeg klarede mig fint uden psykolog da jeg var mindre. Jeg har altid været en stærk pige, så hvorfor er jeg blevet så svag? Jeg er blevet helt menneskelig. Jeg er forelsket. Kan det virkelig passe at kærlighed gør en svag? Jeg føler mig svag. Min styrke til at tage hver dag med et smil er ved at blive brudt ned. Er det Zayn der har den virkning på mig eller kællingen? Har min kærlighed til Zayn, gjort mig svag og uopmærksom? Så jeg er et nemmere bytte. Aldrig har jeg ladet noget få mig ned. Jeg har altid hevet mig selv op på hesten igen. Uden problemer. Men er denne her gang, det der år mig ned? Det kan jeg ikke tillade. Jeg må være stærk. Jeg skal ikke vise svagheder. Jeg vil ikke knuses. Jeg vil ikke være gazellen. Men jeg vil heller ikke være løven. Jeg er ikke ligesom kællingen, som lever af at gøre livet surt for andre, for at hun kan føle sig bedre end dem. Uanset hvor meget jeg er vild med Zayn, så kan jeg ikke briste. Jeg vil ikke være svag! Jeg hader den virkning han har på mig. Og alligevel elsker jeg at være sammen med ham. Hvad skal jeg gøre? Jeg må snakke med Layla om det. Skal jeg blive ved med at være sammen med Zayn og håbe på at alting falder på plads? Eller skal jeg glemme ham og komme tilbage til mit gamle jeg, hvor ingen kommer tæt på mig, for at undgå at blive såret endnu en gang? Jeg ved at jeg helt klart vil blive såret en del i fremtiden hvis jeg lukker ham og Layla ind. Men på den anden side, er de gode tider ikke besværet værd?

Jeg kigger på min mobil. Klokken er ved at være 14, så det er tid til at hente børnene. ”Jeg er nød til at gå nu Zayn” Fuck hvor jeg har det dårligt over at være her. Jeg havde bare skredet fra Layla. Sikke en veninde jeg skal forestille at være. ”Jeg tager med dig” siger han og sætter sig op. Vi har bare ligget i sofaen og kigget på hinanden i evigheder. Ingen andre end os. Det har været dejligt. Hvorfor har jeg været så nervøs for at være alene med ham? Han er jo den dejligste person jeg kender. ”Zayn, du gider da ikke hente børn i børnehave og skole” siger jeg drilsk. Han giver mig sit charmerende smil, som gjorde at jeg var solgt, første gang jeg så ham. Det smil der kan gøre mig helt blød i knæene. ”Jo så længe jeg bare er sammen med dig” siger han og kysser mig blidt på kinden, så jeg kan mærke en varme fylde min krop.

Vi går ud af lejligheden. Han slipper min hånd or at låse døren efter os. Jeg ser mit snit til at skrive en hurtig besked til Layla.

’Undskyld igen smukke :( Jeg er rigtig ked af at jeg bare skred fra dig. Jeg havde haft en lidt hård morgen, så jeg ville helst ikke stå og græde på fortovet foran jer alle sammen. Jeg er i bedre humør nu :) Kan vi muligvis hygge sammen imorgen? Måske tage ud og spise? :* <3’

Hun svarer ret hurtigt. ’Det er helt i orden Kay :*<3 Jeg er her hvis du vil snakke;) Og ja helt klart! Vi kunne tage på Sunset og spise lækre sandwichs?;)’

’Helt sikkert! ;)<3 Det gør vi da. Nå men jeg må smutte. Vi skrives lige ved senere;)’ skriver jeg og kigger på Zayn, som er kommet over til mig, jeg ligger mobilen ned i mine shorts igen og Zayn tager min hånd og fletter sine fingre ind i mine, imens jeg bare står og kigger ham ind i øjnene. ”Skal vi se at komme af sted?” spørger han før han kysser mig på kinden. Den stikkende følelse, som der altid er når vi rører hinanden, breder sig hurtig og voldsomt i min kind. Det er ubeskriveligt dejligt. Kan jeg virkelig undvære Zayn? Eller er det, det hele værd?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...