Umulig kærlighed.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 apr. 2013
  • Opdateret: 29 apr. 2013
  • Status: Igang
En fyr ved navn Jake, går i skole med verdens flotteste pige. Han vil gøre alt for at skaffe hende, men hun er helt igennem umulig. Hvordan kan en fyr, som vasker graffiti af skolens vægge, ende op med skolens populæreste pige? Og hvis han får hende, er der så overhovedet nogle chance for, at de kan blive sammen?

2Likes
3Kommentarer
346Visninger
AA

2. Kapitel 2. Daten.

Jeg havde roser i min ene hånd, pakket ind i sådan noget fint papir af en art. Det var røde roser, der var femten af dem. Sikke dyr en date kan være, når man ikke engang har set daten i øjnene endnu. Jeg trykkede på den runde dims lige ved siden af dørhåndtaget, altså det vil sige ringeklokken. Den var høj, man kunne tydeligt høre det udefra, så de ville da ikke kunne påstå, de ikke hørte den. Den blev åbnet af Alvik, Jessicas far.
”Hej, sir! Jeg skal hente Jessica.” Jeg var tæt på at række Alvik, Jessicas blomster, men jeg nåede lige at trække dem tilbage, inden det blev helt underligt.

”Nu skal jeg tage disse. Kom ind” Han tog blomsterne ud af hånden på mig, og lod mig komme indenfor. Jeg takkede. Huset var stort og fint. De så rige ud. Alt så ud til at være i orden og nærmere perfekt. Alvik kaldte på Jessica, så hun kom frem. Hun var gudesmuk, hun havde den skønneste hvide kjole på og håret lå og hvilede på hendes ryg. Et smil dukkede frem på mine læber. Alvik kiggede på mig, som om at han var imponeret. Det ville være skønt, hvis faren synes om mig, så kunne Jessica og jeg rigtigt have nogle fantastiske stunder. Jeg fulgte Jessica ud til min bil, og åbnede selvfølgelig døren for hende, som en rigtig gentlemen. Jeg løb derefter over til min side og satte mig ind. Bilen var ikke ligefrem den pæneste, men den var god og køre i. Jeg startede den og begyndte kørslen hen til den restaurant vi skulle på. Der var meget stilhed på vejen derhen. Jeg småkiggede på hende engang imellem og anede ikke om jeg burde sige noget. Det så ud til, at hun dødkedede sig, men jeg havde ikke meget at byde på. Jeg havde en ret grim bil, min smoking var gammel og mit hår var kedeligt. Altså, ikke alt var fuldstændig perfekt, men det var i orden. Hvorfor kiggede hun ikke på mig? Måske skulle jeg sige noget. Måske vil hun ikke have, at jeg siger noget, så jeg burde alligevel lade være. Hvad ønsker hun jeg skal gøre? Jeg undrede mig meget, men da vi nåede derhen, bad jeg hende vente, så jeg skyndte mig ud af bilen, for at åbne bildøren for hende. Måske er det meget at tage på restaurant, når det er første date, men det er det bedste sted at snakke og lære hinanden at kende. Selvom en cafe sikkert også ville havde været udmærket. Vi gik ind i restauranten og fik vores plads, hvor vi sad lidt og kiggede på vores menukort.

”Hvad vælger du?” Spurgte hun ret tavs, uden ligesom at være bekymret. Hun virkede meget ligeglad, så jeg forstod ikke hvorfor hun spurgte, men et svar fortjente hun da.

”Laksen, det er en nydelig delikatesse. Og så er laksen altid frisk her. Men deres bøf er også virkelig god – men jeg holder mig nu til laksen i denne omgang” jeg lød meget til at kende dette sted. Hun kiggede imponeret på mig, og man kunne tydeligt se hendes lille smil der gemte sig i mundvigen. I mellemtiden, når vi sad og ventede på vores mad, kunne vi ligeså godt snakke. Da jeg endelig tog mig sammen til en ordentlig samtale, tog hun styringen.

”Hvorfor har du valgt et så fint sted, når du alligevel i sidste ende, bare vil lære fysik?” Hun kiggede søgende på mig, med hendes flotte lyseblå øjne, der allerede holdt af mig.

”Måske vil jeg ikke bare lære fysik. Måske søger jeg noget andet” Jeg smilede kækt, men samtidig venligt til hende. Hun gengældte mit smil. Selvom hun altid så ud til at hade mig, syntes hun vidst, at jeg var ret fantastisk. Men nu måtte jeg ikke gå for hurtigt til værks og begynde at håbe på noget. Det ville ende med at blive trist. Det ønskede jeg ikke. Den søde musik er i baggrunden. Et cover. How To Love. Måske kunne det være vores sang? Jeg dagdrømte stadig. Selvom jeg havde den dejligste pige foran mig, var det svært at stoppe med, at dagdrømme om hende.

”Jeg har ikke fået fortalt dig, at du ser meget smuk ud. Du ér...” jeg holdt en ret lang pause, da det var svært for mig at sige. Jeg tænkte, jeg ville blive pinligt berørt lige pludseligt.

”smuk”.

Hun smilede til mig, man kunne tydeligt se, at hun elskede at høre det. Hun nød vores tid sammen.

”Tak. Du er da heller ikke værst” Jeg følte, at jeg blev rød i hovedet, selvom jeg egentligt ikke havde den der tendens til det. Selvom jeg var vildt bleg, passede det ikke til resten af mig, at blive rød i hovedet. Det passede ikke til mit image, men hvem bekymrer sig for det. Maden blev båret ind til os, og vi begyndte at spise, men vi snakkede og hyggede os. Vi havde en dejlig tid sammen. Jeg troede ellers at det ville ende med at gå grueligt galt, men aftnen er trods alt heller ikke slut endnu.

”Hvorfor maler du egentligt graffiti på skolens vægge?” Da opdagede jeg, at hun rent faktisk lagde mærke til mig. Jeg var ikke bare ingenting for hendes vedkommende. Men hvad skulle jeg svare til dette? Jeg var tavs lidt for længe, man kunne sagtens se, at hun blev hylet lidt ud af den.

”Jeg ved det ikke .. jeg keder mig vidst” Jeg kiggede på hende, med et tomt og kedeligt blik, der alligevel sagde en helt masse. Hun nikkede bare. Jeg ville ønske, jeg kunne læse hendes tanker. Det er alt for svært at tænke sig frem til den slags ting helt selv. Men måske skulle man bare lade være, og se hvor skæbnen bringer en hen. Dog var det ikke ligefrem skæbnebestemt, at jeg skulle ringe til Jessicas far og lyve, for at få en date med hende.
”Jeg har set dig. Du er virkelig god til fysik” Og hun vidste åbenbart, at jeg havde mine kloge sider. Hvor hun vidste det fra, anede jeg ikke. Set mig, hvor? I fysik, nu må jeg le. Da vi var færdige med at spise, bevægede vi os ud af restauranten og ud til min bil. Jeg huskede at åbne bildøren for hende igen. Jeg var opdraget med nogle manerer, det kunne ikke skjules. Vi var på vej hjem til hendes fars hus igen. Daten kunne jo ikke vare for evigt. Det havde været en hyggelig tid indtil videre. Jeg håbede på mere af den slags med hende. Og jeg tror virkelig, at hun kunne lide mig. Og jeg er også sikker på at hendes far synes om mig. Jeg standsede bilen, da vi var nået hjem til hende. Jeg steg ud og åbnede bildøren for hende. Vi gik hen mod døren.

”Det har været super hyggeligt. Jeg ville ønske, vi kunne gøre mere af dette, men jeg skal snart rejse, så du skal ikke håbe på noget” Jeg stod der, jeg var chokeret. Jeg stoppede op, hvorefter hun stoppede op med mig.

”Rejse, hvorhen? Hvornår får jeg dig af se igen?” Jeg lød pludselig meget forelsket og glad for hende. Det var jeg også, selvom jeg egentligt ikke kendte hende.

”Mexico” hun gik hen til døren. Jeg kiggede på hende, og gik derefter hen til hende, med mit blik limet fast på hende. Jeg ville komme til at savne hende uendeligt meget. Det ville være underligt, ikke at have verdens smukkeste pige, på skolen. Hun bevægede sig tæt op af mig og lod hendes læber ramme mine, det var blidt, kort, men rart. Jeg nød det. Hun trak sig tilbage.

”Godnat, Jake..” Hun gik indenfor. Jeg følte mig fortabt. Jeg havde rent faktisk en chance hos hende, men jeg missede den, fordi hun skulle i skole et andet sted. Jeg gik hen mod bilen. Jeg burde ikke stå og sørge. Det er ikke min stil. Burde bare køre hjem.. og gå i seng! Hvilket jeg også gjorde.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...