Vandulven

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 apr. 2013
  • Opdateret: 29 apr. 2013
  • Status: Igang
Historien handler om en pige, Bethony, som elsker at fodre ænder ved floden, i baghaven. Men efter at hun havde set væsnet, Vandulven, var det ikke lige hendes favoritting længere..

Læs historien, og få fortsættelsen...

0Likes
0Kommentarer
95Visninger

1. Tryllesalven

Bethony stod ved bredden til floden nede i hendes baghave. Hun havde så tit badet i floden om sommeren når vandet var opvarmet, ellers kunne hun fodre ænderne med det tørre brød hun gratis kunne hente ved bageren. Men efter at hun havde set væsnet, havde hun ikke kunne genfinde de hyggelige minder med floden. Hun havde prøvet at læse om væsnet, i hendes forsvar til mørkets kræfter havde der stået fakta om væsnet: Vandulven. Hun havde aldrig lært om ulven før og vidste intet om den, ud over de faktating siden indholdte. Der stod også en besværgelse: Diserum. 

 Der stod at besværgelsen forvandlede vandet i ulven til dis. Meget nyttig valgte Bethony imens hun læste nærmere om besværgelsen. Der stod at besværgelsen var fundet i en af de ældgamle bøger i en pyramide i Egypten, hvor gammel besværgelsen egentlig var vidste de ikke, men den havde altid været nyttig. Der var også vist en tegning, af hvordan man udøvede besværgelsen. Man skulle svinge staven en smugle op for derefter ned i en form for bølge og så derefter sige: Diserum. Tryllestaven skulle i mellemtiden pege mod vandulven og så derefter skulle der gerne komme en virkelig varm stråle ud, der brændte vandet op indtil det blev til dis. 

 Måske skulle Bethony prøve den på vandulven? Hun kunne vel gøre et forsøg?

 Derfor stod hun nu og ventede på at den trak sig op af vandet og kom i hendes retning. Hun knuggede hånden hårdt omkring staven imens hun nervøst ventede på at den trådte frem. 

 I det samme hoppede den blålige men gennemsigtige ulveskikkelse svævende op af vandet og landede hvæsende foran hende. Hun var lige på kanten til at smide staven og styrte tilbage til landhuset, men hun gjorde det ikke. I stedet læspede hun læberne sammen, trådte et skridt frem og udøvede håndbevægelsen med staven for derefter at pege den lige mod ulven der trådte nærmere og sagde: Diserum. Derefter peb ulven klynkene, som når man træder på halen af en hund for derefter at blive suget op i luften, inden den dannede en svag dis der dalende ned fra himlen. Bethony kunne ikke lade være med at smile, trods at hun var klar over, at det kun tog dage for ulven, inden den var samlet igen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...