Magic -One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 apr. 2013
  • Opdateret: 1 nov. 2014
  • Status: Igang
Alex White er 18 år, bor i London og fra Irland og meget speciel. Hun kendte aldrig sine forældre og har altid været alene. Alex tjener penge ved at synge på gaden. Men en dag ændre alt sig, hun møder den berømte Simon Cowell som tilbyder hende en pladekontrakt. Og i studiet møder hun så lige One Direction. Alex var engang bedste venner med Niall Horan da de var små, men det sluttede da hun sagde at han skulle stille op i X-Factor. Han gjorde det, kom med i One Direction og glemte hende helt. Nu er Alex flyttet og forbedret! Hun kan tænke på noget og så kommer det frem. Hun savner bare stadig Niall. Men hvad sker der, når hun møder ham igen? Bliver hendes drøm som sanger til virkelighed? Hvad med kærligheden? Og hendes hemmelighed med magien? Læs med her!
^~Læsningen Er På Eget Ansvar~^

17Likes
24Kommentarer
1223Visninger
AA

3. Rihanna- Cry

My mind is gone,

I'm spinning round

And deep inside,

my tears I'll drown 

Rihanna- Cry

 

Niall's synsvinkel

 

"Niall?"

Jeg stivnede. Ser jeg syner eller sådan noget?

"Alex?" Spurgte jeg fuldstændig lammet. Det føltes, som at blive slået i maven. At se hendes kolde øjne sårede mig ret meget.. Hun var ikke den Alex jeg forlod, hende her var anderledes. Helt kold og hård.

"Hvad filen laver du her?!" Spurgte hun vredt. Det der, var noget af den Alex jeg kender, hun bander ikke. Kun lidt. Drengene ved siden af mig, begyndte at grine, men stoppede straks da hun sendte dem et meget vredt og lidt usikkert dræberblik. 

"Jeg er her med drengene fordi vi skal noget med Simon, hvorfor er du her?" Spurgte jeg lavt. Selvfølgelig er jeg nervøs, hun er pigen jeg forlod til fordel for One Direction, som hun nærmest dræber med hendes blik. Jeg ville sgu også være såret, hvis jeg var hende.

"Når ja dem.. Men de er jo ikke til nogen nytte.. Og det rager da ikke dig på nogen måde! Og lad være med at lade som ingenting din taber!" Skreg hun og viste virkelig meget had da hun snakkede om drengene, hvilket fik dem til at se fornærmet på hende. Man kunne tydeligt se at hun snart ville slå en. Hvilket jeg aldrig har set undtagen da Jessica tog hendes skumfidus i børnehaven, hun mistede en lok af hendes hår til bålet.. Altså Jessica gjorde. 

"Hey hey, rolig Alex. Slap helt af! Hvad skal det her lige forestille?" Spurgte Simon forvirret og tog fat om Alex' mave da han så hun var klar til at hoppe på mig. Jeg kiggede der over, og fik øjenkontakt med hende, så jeg kiggede hurtigt på Liam ved siden af mig, som så lige så forvirret ud, som alle andre i lokalet. Zayn så nu mere irriteret ud.. Jeg aner ikke hvorfor.

"Ja, hvis du kender ham så kram ham eller et eller andet shit, bare skynd dig.. Bitch du skaber drama." Mumlede Zayn irriteret.

 

Alex synsvinkel

"Ja, hvis du kender ham så kram ham eller et eller andet shit, bare skynd dig.. Bitch du skaber drama." Mumlede den mørke af dem.. Zain tror jeg? Hvem tror han, at han er? INGEN skal kalde mig sådan noget møg!

"Hold din fucking kæft din kendis idiot!" Snerrede jeg så koldt jeg kunne(Jeg hader dog stadig at bande), styrtede ud af Simon's arme, og smadrede ham op mod væggen, så et billede faldt ned, og snittede hans arm. Der kom lidt blod ud og billedet flækkede da det ramte jorden.

Kæft jeg var vred.

Jeg fik uheldigvis et par glaskår i benet, men det stoppede mig ikke i at skubbe ham hårdere ind mod væggen. Haha tænk jeg er stærkere end ham. 

"Din fucking lille bitch" Vrængede han og skubbede til mig. Han fik os hurtigt vendt om og presset mig ind mod væggen. 

Hvis folk ikke vidste, at vi 'slåsede', ville de bare tro at vi stod og snavede. Ad.

"Jeg skulle have gjort noget, da hun startede. Det her går så meget galt.." Mumlede Niall helt ude af den. Den karseklippede fyr prøvede at få ham til at slappe af, mens Puddeldrengen talte til Zain.

"Zayn stop nu, hun klarer jo ikke det der!" Sagde 'Puddeldrengen' seriøst. What.. Seriøst i er hurtige til at dømme folk. Det fik Zain, som åbenbart hed Zayn til at presse mig længere ind i væggen. Det gjorde jo ikke engang særlig ondt. Nu må jeg bare prøve plan b.

"Nej jeg klarer den aldrig.." Sagde jeg sukkersødt og ironisk. Jeg kørte forførende min pegefinger ned af hans mave(som imponerende var en sixpack), kunne mærke gennem den hvide T-shirt, hvilket fik ham til at spænde, og komme på andre tanker, så hans greb blev svagere. Der så jeg mit snit til at give ham et knæ i skridtet, så han gled ned på knæ. Jeg kiggede ondt på ham, mens han lå på knæ, stønnede og holdt sig for skridtet.

"Aldrig kald en pige bitch ellers sker det der perker!" Sagde jeg koldt og smilede hånligt. Jeg kiggede hurtigt ned af mit ben og så en masse blod. Fuck det.

Ved du hvad? Bare lad os droppe det der "Jeg bander aldrig", for der er jo tydeligvis en løgn

Jeg kiggede rundt på de andre, og så de alle havde armene over kors undtagen Niall, som så virkelig virkelig oprevet ud. Han burde være ligeglad.. Han havde endda hænderne i håret og rev i det.

"Hvad?" Spurgte jeg irriteret efter de havde stirret på mig.

"Hvad fanden var det der for noget?!" Spurgte 'Matrosen' og kiggede mig direkte i øjnene. Han giver mig myrekryb.

"Det var at være useriøst, og ond. Ligesom Niall var!" Sagde jeg sukkersødt og lagde hovedet på skrå. Jeg kiggede hurtigt rundt, og så at Simon var væk.

"Hvor er Simon?" Spurgte jeg og løftede det ene øjenbryn.

"Han gik lige da du smadrede Zayn ind i væggen" Sagde den karseklippede. Jeg så at Zayn rejste sig og vaklede lidt og holdte i væggen, hvilket fik mig til at fnise. Jeg har virkelig 2 personligher. En sød, genert, musikalsk en, og en led, bandene, kold en. 

"High-five girl!" Hviskede 'Puddeldrengen' og rakte hånden i luften. Jeg klappede hurtigt min hånd ind i hans, og kiggede seriøst på de andre drenge. 

"Han kunne jo bare lade være med at kalde mig sådan noget!" Sagde jeg afslappet. Jeg satte mig på gulvet og begyndte at trække glasskårende ud af mit ben, hvilket gjorde helt vildt ondt. Auch!

"Hun har jo ret.." Mumlede 'Puddeldrengen' utydeligt og kiggede ned.

"Ja tak Puddeldreng!" Sagde jeg med et smørret grin. De andre begyndte at grine. Ehh hvorfor griner de?

"Mit navn er Harry," sagde 'Puddeldrengen', som åbenbart hed Harry og grinte. De andre skraldgrinede bare. Pff hvor skulle jeg vide det fra?! Matrosen grinede nok mest såååh.. Fuck ham.

"Stop så med at grine! Især dig Matros!" Sagde jeg højt og rødmede. Matrosen så fornærmet på mig. Så kan han lære det!

"Måske vi skulle tage en navne runde.." Mumlede jeg efter de var stoppet med at grine. Den afslappede med det karseklippede hår trådte et skridt frem og begyndte at tale.

"Jeg hedder Liam Payne, og jeg er nok den mest ansvarsfulde her i bandet. Jeg har en kæreste der hedder Sophia Smith, som er model." Sagde Liam og så helt forelsket ud, da han snakkede om Sophia. Han trådte et skridt tilbage og Matrosen begyndte at snakke.

"Jeg hedder Louis Tomlinson, og jeg er den sjove i gruppen. Jeg er så lige blevet single." Sagde Louis fjoget og hurtigt overtog Puddeldrengen Harry.

"Som sagt hedder jeg Harry, Styles. Jeg er nok den flottese.." Han blinkede, da han sagde det. Han var faktisk ret charmerende. Niall, ved siden af ham sad bare på gulvet, og stirrede tomt ud i luften. Jeg løftede kort det ene øjenbryn og smilede drillende til Harry. 

"Er du single?"

 Zayn sad på stolen ved siden af Niall, og stirrede underligt på mig. Harry nikkede med et smørret smil, og hurtigt fik jeg mit mest charmerende smil på.

"Oh yearh!" Hviskede jeg for mig selv, men de andre hørte det og begyndte at grine. Og selvfølgelig begyndte jeg at rødme. Zayn afbrød hurtigt.

"Zayn Malik, badboy. Har en kæreste der hedder Perrie Edwards. Og så har jeg fucking ondt i skridtet!" Sagde Zayn, og spillede totalt badboy.

"Nu er det vidst din tur og så kan du jo også forklare hvorfor Niall sidder og stirrer tomt ud i luften" Sagde Louis, og kiggede med løftet øjenbryn ned på Niall. Hey vent, de stjal jo Niall. Jeg skal være kold over for dem.

"Det rager ikke jer og bare så i ved det, så har han godt af det!" Sagde jeg koldt. Liam skulle til at åbne munden, men blev afbrudt da døren åbnede. Jeg kiggede hurtigt der hen og opdagede at Simon kom gående ind i lokalet og satte sig på den stol han havde siddet på da, han optog mig i lydboksen

"Alex søde, vil du gå ind ind i boksen igen, og synge sangen igen? Fordi drengene afbrød i slutningen. Men de er her lige imens, for dem kan man ikke stoppe, når de er her og så skal de optage deres nye sang senere." Sagde Simon og smilte.

"Alex.." Mumlede Harry og tyggede lidt på navnet.

"Jo klart Simon." Hviskede jeg nervøst, og gik ind i lydboksen igen, satte mig ned og tog endnu engang høretelefonerne på. Drengene fandt nogle stole, og satte sig i en stor klump bag Simon. Jeg tog min guitar og begyndte at spille og snart flød min stemme med musikken igen.

 

Da jeg havde sunget færdigt, sad de med åbne munde og store øjne..

"Var jeg så dårlig?" Spurgte jeg usikkert og tog høretelefonerne af.

"Nej, nej, nej. Du var fantastisk, det kan drengene se," smilte Simon. Jeg rejste mig og tog min guitar med ud og lukkede dør tingen til boksen.

*Ring ring* lød det pludseligt fra Simons mobil. Han smilede undskyldende, og tog den op til øret, mens han gik ud af rummet.

"Du synger fantastisk!" Roste Liam og smilte varmt til mig.

"Helt sikkert.." Sagde jeg koldt og ironisk. De andre kiggede mærkeligt på mig, da jeg blev helt kold igen. Alt i midt liv handler om at sætte en facade op. Men Niall lyste op i et stort smil.

"Du har den stadig?" Sagde han og nikkede mod min guitar.

"Mhh.." Mumlede jeg og igen gik døren op og ind kom Simon. Han så virkelig stresset ud.

"Beklager Alex. Jeg bliver nød til at tage til møde nu, og det samme med jer drenge, så jeg har besluttet i tager hjem til en af jer, og lære hinanden at kende." Sagde han strengt og gik hurtigt ud på gangen og ud til sin bil. Åh nej, er jeg nu tvunget til at tage med dem? 

"Lad os tage hjem til mig og Harry!" Råbte Louis hurtigt, og så gik turen eller hen til Louis og Harry som vist bor sammen? Jeg prøvede at snige mig udenom det ved at sige, at jeg havde en aftale med en, men troede de på mig? Nej, det gjorde de ikke.

 

                                                      *           *            *

 

"Okay fortæl om dig selv Alex." Sagde Zayn, da vi efter en 20 minutters køretur, sad i Louis og Harrys lejlighed.

"Hvorfor skulle jeg?" Sagde jeg koldt. De har sagt det der hele vejen her hen, og jeg har fået stress!

"Fordi vi vil vide noget om diiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiig!" Skreg Louis skingert.

"FINT!" Råbte jeg irriteret, og satte mig randomt ovenpå Harry. Han kiggede med løftet øjenbryn, men smilede bare frækt, hvilket jeg hurtigt gengældte, fniste af. Vi sad bare og kiggede på hinanden, indtil drengene rømmede sig. Jeg kiggede hurtigt væk, og rødmede kraftigt.

"Jeg hedder Alex, Alex White. Jeg er 18, og bor her i London, men jeg kommer fra Irland. Jeg er enebarn og kender ikke mine forældre. Jeg plejer at tjene penge på at synge på gaden, men i dag fandt Simon mig, og ville lave en pladekontrakt med mig med det samme." Sagde jeg og rødmede kraftigere. 

"Fra Irland? Er det så der du kender Niall fra?" Spurgte Liam og kiggede frem, og tilbage mellem mig og Niall.

"Hvad med at du fortæller dem det hele Niall?" Sagde jeg iskoldt, og kiggede hånende på ham. Han så usikkert på mig, men åbnede så munden.

"Det startede med at mig og Alex var bedste venner, og eftersom jeg altid sang, fik hun mig til at stille op i X-Factor. Men jeg kom videre og kom med jer og pludselig måtte jeg flytte hertil, så vi mistede ligesom forbindelsen.." Sagde han stille og kiggede i gulvet.

"Det passer jo ikke!" Råbte jeg surt.

"Du afsluttede selv forbindelsen!"  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...