Cyklus

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 maj 2013
  • Opdateret: 29 apr. 2013
  • Status: Igang
Det hele er en cyklus. Livet og døden, jeg tror det hele er en cyklus. Du bliver født, du går igennem barndommens år, du bliver ung, du får en uddanelse, du bliver voksen, dine børn bliver voksne, og til sidst dør du. Denne cyklus gentager sig.
Heather er en normal, ung, Engelsk pige, med en skæv sans for humor, og en klodset tilgang. Alligevel, er hun kun bekendt med en pige, og kæresterne er der heller ikke noget af. Indtil den dag, hun langsomt begynder at gå videre i hendes egen lille cyklus. Men kan Heather tackle ungdomsårene, eller vil det hele vitterligt gå galt?

0Likes
0Kommentarer
133Visninger

1. 1

Fugle unger forlader som regel reden efter et par uger. Vi menneskeunger klamrer os til vores mors hånd, indtil vi bliver tolv, og når vi bliver tolv begynder vi at klamre os til hinanden, når vi engang fylder atten, forlader de fleste reden.
Jeg har altid været fascineret af dette. Altså, at menneske unger altid bliver hos deres forældre, længere end noget andet dyr. Jeg selv, har altid været langsomt med at komme igennem faserne. Jeg er femten, men klamrer mig stadigt mere til min mors hånd når vi køber ind, end jeg klamrer mig til sociale relationer. 
Dette lyder måske nørdet, eller ensomt - måske begge dele? Jeg kan sige så meget, at jeg bestemt nyder dette, eller jeg nød det. For lad os indse det, jeg er er femten, og er lige startet i High School. Pigerne omkring mig går alleredde i grupper, drikker kaffe latte, og er lige så langsomt begyndt at få kærester. Jeg kan ikke fordrage smagen af kaffe, og det eneste ungdommelige jeg har været i kontakt med, var da jeg drak en cider til nytårsaften. 
Min veninde, Lucy, er dog begyndt på dette, og det går hurtigt fremad. Vi befinder os i November, men hun er alleredde drøn forelsket, og har da fået et par invitationer til det såkaldte 'hyggedruk', og det er næsten blevet en tradition, at hun trækker mig med til et af disse arrangementer.

Jeg mødes med Lucy foran hendes opgang, og derefter tager vi videre med den ældgamle metro. Invitationen lød, at hun, nu vi, skulle være hjemme hos en vis Daniel. Lucy kender ham tydeligvis, og imens hun fortæller om ham, får jeg dårligere og dårligere selvtillid.
Ser du, Lucy er iført et par nærmest gennemsigtige nylonstrømper, en stram sort nederdel, og en tilsvarende stram langærmet trøje med dyb udskæring. Hendes former passer perfekt til det hele, og de tynde stænger stikker fint ud af nederdelen. 
Jeg selv, er iført min store sweater i en efterårs orange farve, samt et par nylonstrømpe fire takker sortere end Lucys. Og selv vores identiske converse sko, ser bedre ud på hendes tynde ankler, og fint formede fødder
Et enkelt suk slipper mine læber, og jeg læner min hoved imod metro stangen som jeg også læner mig op af. Hun ser forvirret hen på mig, og hæver øjenbrynene af mit suk.
"Er det kedeligt, at jeg snakker om Daniel? Vi kan sagtens snakke om noget du kan lide? Hvordan går det med den der musikgruppe?" Hendes perfekte lyserøde former ordene på den der feminine måde, alt imens hendes store bambiøjne ser på mig. Jeg trækker på skuldrene, og svarer halv tørt:
"Jo, den går skam meget fint"
Hun nikker lidt, og der bliver ikke sagt mere på turen imod Daniel. Da vi ankommer, viser det sig selfølgelig, at den lille samling af mennesker som alleredde er ankommet, består af Lucys venner. De viser mig ikke megen interesse, og det føles nærmest påtrængende, som jeg sidder ved siden af Lucy og fra tid til anden prøver at indføre et ord i samtalen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...