Lonly Heart... Never Again

Jeg havde altid holdt mig langt fra offenligheden på grund af min far men min "ven" havde lagt et klip med mig ud på Youtube hvor jeg synger på. Den pabo. Det var for sent over tusinde mennesker havde set det, inkusiv min far. Min far blev vred, han slog mig en enkelt gang, men det var nok til at bringe tåre i øjenkrogende. I skolen roste alle mig. Selv de populære. Men de var også bekymrede men det spurgte ikke ind til noget, og gjorde de det, ville det bare blive værre. Han er gået over gevind jeg ved ikke længere hvad han kan finde på, jeg er bange og har brug for hjælp. Men på mange måder vil jeg ikke indrømme jeg har brug for hjælp, så jeg siger det ikke til nogen.
Min underlæbe var flækket, mit øje var hævet og lidt blåt. Jeg sad i klassen og håbede tiden ville gå langsomt så jeg ikke skulle hjem. Men midt i timen bankede det på...

2Likes
3Kommentarer
516Visninger
AA

3. Kapitel 1 (Axie)

"Mianhae hvis jeg forstyrre, men Yuri går i denne klasse ikke?" Spurgte den bløde mande stemme. Jeg kiggede op og så hen mod døren. En halv ung mand stod med hånden på håndtaget og så på vores læreinde. Han havde lyst hår og et venlig smil om læben. Han havde et åbenstående jakkesæt med en sjorte indenunder på.  Hun nikkede og svarede:
"Jo. Hvad handler det her om?" Spurgte hun.
"Det er privat snak. Kan jeg få lov til at låne hende?" Spurgte manden stadig smilende.
"Jo selvfølgelig. Yuri rejs dig og gå uden for." Sagde vores lære. Jeg rejste mig forsigtigt men nysgerrigt. Jeg kiggede ned, begravde mine hænder i lommen og gik ud på gangen. Jeg stoppede op lidt fra døren og så tøvende op. Jeg bukkede hurtigt for at være høflig.
"Annyeonghaseyo." Sagde jag og kiggede hurtigt ned af gangen. Fem drenge i kasket og hættetrøje og solbriller kom gående mod os.
"Annyeonghaseyo Yuri. Du undre dig sikkert over hvem jeg er men jeg forklare det hele når vi er på mit kontor. Så hvis du henter din taske så kan vi køre." Sagde han.
"Undskyld hvis jeg er uforskammet men jeg skal igen steder med en jeg ikke kender." Sagde jeg og kiggede hurtigt på ham og derefter gulvet. Jeg sprang frem af da en hånd lag sig på min skulder. Jeg lag beskydtende mine arme om mit hovde.
"Wow slap af. Vi gør dig jo ikke noget." Sagde en flydende smuk stemme. Jeg fjernede mine arme og kiggede på de fem drenge. Ham der havde snakket fik et slag i bag hovede.
"Pabo! Det var dig der sneg der ind på hende ikke? Mianhae vi ville ikke forskrække dig. Aigoo hvor er du bare sød! Jeg er din nye umma nu okay.
 Gud hvad er der sket med dit ansigt!?." Sagde ham der havet slået den ene. Jeg nikkede bare og kiggede ned.
"Drenge! Yuri? Jeg er mandedjer og vil snakke med dig om en kontrakt og prøve at tage nogle optagelser med dig for at se der ikke var pillet med lyden eller din stemme. Så hvis du henter din taske kan vi køre." Forklarede Manden i jakkesættet.
"Det kan jeg ikke!" Panikkede jeg. Åh nej! Hvad ville min appa ikke gøre hvis han fandt ud af det?
"Hvad så med i morgen?" Spurgte han.
"Jeg skal være sammen med min veninde." Sagde jeg undvig ende og trak let på skuldrene.
"Noget siger mig at du ikke VIL." Sagde en ny dejlig blød stemme. Jeg kiggede i retningen af stemmen. Jeg kiggede ned og vidste ikke hvad jeg skulle sige.
"Er det rigtigt?" Spurgte en af de andre. Jeg rystede forsigtigt på hovde. Det var ikke det jeg ikke ville men min appa. Jeg turde ikke sætte mig på tværs af ham for det gik bare udover mid selv.
"Hvorfor står vi så stadig her?" Spurgte en af de andre. Jeg trak bare på skuldrene. Den ene af drengene tog fat i mit håndled og trak mig med.
"Nej!" Udbrød jeg skingret. Jeg prøvede at rive mit håndled til mig men drengen var alt for stærk. De kiggede alle forskrækket på mig.
"Hvad?" Jeg svarede ikke men blev ved med at prøve at vride mig fri. Hvordan kunne man overhovede være så stærk eller os var jeg bare svag.
"Hvad er der galt?" Spurgte ham der havde fat i mig.
"Slip mig." Sagde jeg og hev til. Han slap og jag faldt bag over. Jeg landte ikke ligefrem blødt. Jeg ømmede mig hurtigt og rej
ste mig ligeså hurtigt. Jeg bakkede tilbage mod klassen og vendte mig om efter to tre skridt for ikke at falde men blev stoppet.
"Hvad skal du?" Spurgte en af dem.
"Tilbage til klassen." Sagde jeg ligegyldigt.
"Hvad skal du der?"
"Jeg skal tilbage til time." Sagde jeg.
"Ani. Du skal med os." Sagde en af dem igen. Jeg rystede på hovde og gik mod klassen. En af drengene tog fat i mit håndled, snurrede mig rundt og op på sin skulder. Jeg tabte pusten da jeg ramte hans skulder.
"Sæt mig ned!" Snerrede jeg og kæmpede nøtteløst på det selv.
"Hent hendes taske og så går vi." Sagde han. En af drengene forsvandt ind i klassen og kom ud lidt efter. Mens jeg kæmpede vidre gik de ud til en kæmpe bil. Jeg blev sat i midten mellem to af drengene og to af dem satte sig bag os og så manden og den sidste dreng satte sig på sædet ved siden af. Vi kørte lidt tid mens jeg prøvede at ud tænke en flugt plan.
"Hvad er der over hovede sket med dit andsigt?" Spurgte ham ved siden af mig der også havde bårret mig. Jeg stirrede tomt frem for mig, fornærmet.
"Er du sur?" Spurgte han da han havde regnet ud han ikke fik noget svar.
"Jeg er blevet kidnappet af nogle jeg ikke kender og når jeg kommer hjem ser jeg ikke udeverden men hospitalet." Mumlede jeg meget lavt, med korslagte arme. Jeg kiggede ned da jeg mærkede tårende presse sig på.
"Hvad siger du?" Spurgte Ham der sad på den anden side af mig.
"Lige meget." Sagde jeg med grådet stemme.
"Bliver du slået der hjemme?" Spurgte ham der sad foran mig. Jeg kiggede op og så han havde vendt sig så godt han kunne med selen. Jeg kiggede hurtigt ned da en tåre trillede ned af min kind efter fuldt af en mere og en mere efter den. Jeg trak vejert dybt og skælvene. Jeg rystede på hovede. En arm blev lagt om min skulder og jeg lag mit hovde mod personens skulder.
"Du lyver." Sagde ham foran.
"Fint jeg lyver! Men hvad tror du ikke der sker hvis jeg siger noget!?" Udbrød jeg fortabt. Jeg gemte mit ansigt i mine hænder. Mine skuldre rystede svagt under min gråd.
"Åh.. Det jeg ked af at høre. Jeg vidste ikke. ..Jeg troede bare..." Sagde han undskyldende.
"Taemin. Bare stop..." sagde en bag mig. Jeg snøftede og rettede mig op.
"Jeg vil gerne af." Sagde jeg. Bilen stoppede faktisk. Vi var på en parkerings plads. De åbnede dørene og steg ud. Jeg kravelde selv ud og kiggede mig om. Vi stod på en parkerings plads til en kæmpe bygning.
"Vil du ikke med op og have noget kako?" Spurgte Ham der var blevet kald Taemin. Jeg nikkede bare forsigtigt. De begyndte at gå op mod nogle døre og jeg fuldte bare efter. Da vi var inde for var det som om de var en og sammen person. De to alle kasketerne af, slo hætterne ned og tog solbrillerne af. Wau de så virkelig godt ud. Helt seriøst. Men havde jeg ikke set dem før.
"Kom." Sagde en med katteagtige øjne og sidecute. Jeg gik efter og vi kom til et lille cafeterié. Han bestilte syv kopper varm kako til danse lokale syv og trak derefter mig med sig. Vi gik forbi en masse døre til toileter, kontore, øve lokaler og nogle danse studier. Han stoppede op og åbnede døren ind til et stort lokale hvor der stod lidt stole og ellers var der en væg med spejle og ikke andet. De andre drenge var allerede her inde. De smilede til os da vi gik ind.
"Der kommer verdens nye stjerne." Sagde en af drengne der havde vildt søde hundehvalpe øjne. Jeg rystede bare på hovede og smilede uskyldigt.
"Nårh det lyder da kedeligt." Sagde han og fik et klap i bag hovede. Han ømmede sig kort og så surt på ham der slo ham.
"Jeg er Lee Jin ki. Men du kan kalde mig Onew." Sagde ham der lige havde slået hundehvalpen i beg hovde. Han smilede sødt til mig. Jeg smilede igen.
"Yuri." Sagde jeg.
"Hej! Jeg er Taemin." Sagde en meget glad stemme og ejermanden fløj op fra
stolen han sad på. Han trak mig ind i et uventet kram og jeg grinede forskrækket. Han slap mig og kiggede glad på mig med et virkelig sødt smil om læberne.
"Hej. Jeg er Yuri." Sagde jeg til ham.
"Det ved jeg da godt! Du synger vildt godt." Sagde han opmunrende.
"Det kan gøre fuldstændigt ligemeget om jeg synger godt eller ej." Mumlede jeg. Han kiggede forvirret på mig men så ringede der en klokke.
"Nårh ja.. Mianhae jeg ville ikke bringe det op igen.." Sagde han trist og kiggede ned i jorden.
"Det gør ikke noget." Sagde jeg.
"Jeg er Kim Jong hyun men bare kald mig Jonghyun." Sagde ham der var blevet slået i bag hovede og havde hundehvalpe øjne. 
"Yuri." Sagde jeg og smilede til ham. Han smilede charmende tilbage og fik et advarrende blik fra ham jeg gik med ned i cafeteriet med.
"Jeg er Kim Kibum men kald mig Key. Og du kalder mig Key Umma." Sagde han.
"Key er ligesom SHINee´s egen umma." Sagde Taemin. Nué et sødt smil!
"Men ikke min. Jeg ved det lyder som om der er noget galt med dig men det er der  ikke." Sagde jeg. Min umma var i himlen og jeg ville ikke have en ny bare for at midste igen.
"Selvfølgelig er jeg din umma!" Sagde Key og himlede med øjne. Jeg kiggede ned i gulvet. Min umma gik bort da jeg var helt lille så jeg kunne ikke rigtigt huske hende men jeg lignede hende meget. Det var også en af grundene til min far slo mig, hun gik bort og da hun ikke længere var der mente min appa det var min skyld, så det gik ud over mig. Jeg rystede på hovede og gik ud af dansestudiet. Jeg kunne høre nogen gik efter mig. En af dem lag en hånd på min skulder og stoppede mig. Jeg vendte mig ikke om men tørede hurtigt nogle af de faldne tåre væk. Jeg blev vendt rundt og trukket ind i en omfavnelse. Jeg snoede selv mine arme om ham der havde stoppet mig og trykket mit ansigt mod hans bryst.
"Hvad er der galt?" Spurgte Taemins bekymrede stemme.
"Jeg vil ikke have en ny umma bare for at midste igen." Sagde jeg.  
"Kom med ind igen så kan vi snakke om det." Sagde han. Jeg nikkede og blev trukket med ind igen. Han satte sig på den ledige stol og satte mig på sit skød. Jeg rødmede let. Vi snakkede lidt om det med min umma og det endte alligevel med at Key fik sin vilje. Vi fik kakoen lidt efter og snakkede vidre indtil manden jeg edenlig aldrig fik navn på kom ind. 
"Yuri? Kan vi snakke?" Spurgte han. Jeg nikkede og rejste mig jeg fuldte med ham ud på gangen hvor jeg stivnede. Min appa. Åh gud min appa var her. Jeg stirrede bange på ham.
"Yuri din appa vil gerne have dig med hjem. Så vi kan nok ikke snakke..." Mere nåede han ikke at sige før jeg løb ind i dansestudiet igen og smækkede døren i. Jeg trak vejert hurtigt og bange. Taemin, Key Jonghyun, Onew og Minho kom halv løbende hen til mig.
"Hvad er der sket?" Spurgte Minho forskrækket.
"Min... Min appa.." Stammede jeg og tårene løb ned af mine kinder.
"Hvad? Hvad vil han?" Spurgte Jonghyun.
"Han er kommet for at hente mig... Jeg... Jeg vil ikke hjem." Sagde jeg bange.
"Det skal du heller ikke! Ikke med det han har gjort." Sagde Key umma. Jeg rystede på hovede.
"Hvordan vil du stoppe ham? Han er min appa." Sagde jeg.
"Vi finder på noget..." Sagde Taemin hurtigt da der lød en banken på døren. Jeg gispede. Jeg klemte øjne i da døren sprang op. Min appa kom stormende hen til mig og greb stramt fat i min arm.
"Nej!" Skreg jeg men ham var ligeglad. Jonghyun greb fat i min anden arm og fik stoppet min far. Min far vendte sig om med lynene øjne.
"Du kan ikke bare mishandle hende sådan!" Råbte Key umma vredt.
"Du skal ikke fortælle mig hvad jeg skal gøre!" Råbte min far og skubbede mig hårdt ned i gulvet.
"Av.." Mumlede jeg. Minho satte sig på hug ved min side og lag armne beskydtene om mig.
"Kom væk fra hende!" Råbte min appa rasende. Minho ryggede sig ikke men jeg skubbede ham væk. Min appa smilede bare selvtilfreds over min svaghed. Jeg vendte hovede væk og kiggede ned i gulvet. Jeg havde armne rundt om mine ben og ventede på at blive revet op og ud i min appas bil og hjem hvor han bare ville slå og sparke.
"Hvad fanden tror du at du har gang i? Din sygestoder! Yuri er ikke en boksepude for fanden!" Råbte Taemin. Jeg bed tænderne sammen og klemte mine øjne hårdt i. Jeg blev revet op i min arm og flået med ud på gangen. Jeg gjore intet for at stoppe ham.

________________________________________________

Mianhae = Undskyld.
Pabo = Fjols eller Idiot.

Umma = Mor.
Appa = Far
Annyeonghaseyo = Goddag eller Hej.
Ani = Nej

Heej det var første kapitel håber i kunne lide det.....

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...