Revenge - Jongkey

Kim Kibum er hele sin skole gang blevet mobbet af Jonghyun og hans lille gruppe af mobbere. Hans selvtillid faldt, han lukkede sig selv inde og den eneste der fik lov, at se hans sande jeg var venen Taemin. Men pludselig ændre det hele sig. Kibun skal starte på samme gymnasie som Jonghyun og denne gang har Kibum ikke tænkt sig, at stå under Jonghyuns mobberi...Nej, for Kibum har en plan.//Vil lige sige det er første gang jeg skriver en drengxdreng novelle så i må lige bære over med mig :3 Håber i kan lide den....Fik idéen efter jeg læste en novelle om mobning *Slår mobning med sin gummihøne* x3 Love ya all! <3//

7Likes
53Kommentarer
1187Visninger
AA

10. 9. Kapitel

Lige der, i min seng, på mit værelse, i mit hus, lå Minho og Taemin lige nu. Ingen af dem havde trøjer på og Minho's knæ var et sted, jeg slet ikke engang ville tænke navnet på."Key... Det er ikke som du tror..." lød det prøvende fra Minho. Jeg var stinet, simpelthen stivnet. I min seng, på mit værelse, i mit hus. Det var sikkert det dumme frøfjæs der havde tvunget Taemin til det."VOLDTÆGSMAND! PERVERT! OVERGREBSMAND!" råbte jeg. Nu var The almighty Key vågnet. Minho så nu for alvor bange ud, altså sådan rigtig bange. Taemin havde gemt sit ansigt i min hovedpude og man kunne lige ane, hans ildrøde kinder.

 

Nu gik mine mord tanker for alvor i gang. Jeg nærmest kastede mig ind over sengen og fik på en eller anden måde, væltet ham ned af sengen."PERVERT!" råbte jeg og slå på ham med mine knyttede næver. På grund af min spinkle krop, vidste jeg godt det ikke ville gøre det store, men ingen skulle tvinge min baby til noget."VOLDTÆGSMAND!" råbte han."Umma?" lød det lige pludselig fra sengen. Jeg stoppede med det samme og vendte mig halvt om, for at kigge på Taemin."Ja Taebaby?" spurgte jeg, med en kærlig, moderlig stemme."Vil du ikke nok lade Minho hyun gå? Bare denne gang?" spurgte han. Jeg vidste godt han misbrugte sit nuttede engle ansigt, men jeg gik ikke imod hans mening."Så kun denne gang" svarede jeg kærligt og vendte mig så mod Minho igen."Hør godt efter, Frøfjæs. Hvis du rør min Taebaby bare èn gang til, så er du død." sagde jeg mens jeg pegede på ham. Jeg kravlede ned af ham og rejste mig så op. Jeg børstede støv af mit tøj og satte hænderne i siderne.

 

"Så er det vidst tid for dig at tage hjem" sagde jeg strengt til Minho. Det behøvede jeg vidst ikke sige en gang til, for allerede efter et minut, var han i gang med at sige farvel til Taemin."Vi ses i morgen, Tae" sagde han og jeg kunne sagtens se hans kærlige blik selvom han prøvede, at skjule det."Det gør vi Hyung" lød det muntert fra Taemin. Jeg fnyste bare irriteret og da Minho vendte sig, nervøst, mod mig for at sige farvel, rakte jeg modvilligt hånden frem."Vi se, Frøfjæs" hans skar grimasse af navnet, men rystede alligevel min hånd."Umma, jeg tror også jeg tager hjem" kom det fra Taemin da Minho og jeg gav hånd. Først undrede jeg mig lidt, normalt plejede han at spise med når vi havde lavet lektier sammen, men efter at have tænkt lidt over det, gav det vel meget god mening. De ville sikkert gerne følges hjem."Okay Taebaby, vi ses" sagde jeg. Lige meget hvad Taemin gjorder, ville jeg aldrig kunne blive sur på ham. Han havde altid været der for mig og havde været min eneste ven, da Jongyun og hans bande havde mobbet mig.

 

Jeg gav slip på Minhos hånd og gik hen for at kramme Taemin farvel."Vi ses i morgen Taebaby" sagde jeg kærligt efter jeg havde givet slip på ham."Det gør vi umma!" han var altid så munter."Skal jeg følger jer ned?" spurgte jeg, mest for Taemin skyld. De rystede begge på hovederne og jeg nikkede bare. De de gik vinkede jeg farvel og fulgte dem med blikke hele vejen ned af trappen. Jeg kunne lige se døren oppe fra min dørkant og vinkede da også farvel da de gik ud. Det var lige godt satans. Lige efter Minho og Taemin var gået, kunne man høre lyden af en der bankede på, havde Minho det frøfjæs glemt et eller andet? Lige meget hvad, skulle jeg vel åbne op. Det var bare ikke min dag i dag."Jeg åbner" råbte jeg og løb ned af trappen.

 

Da jeg greb fat i dørhåndtaget og åbnede dørøren, kunne jeg ikke lade være med at, åbne øjne næsten på vidt gab. Lige der, uden for min dør stod selveste Shin Krystal. Hvad i alverden lavede hun her? Efter at have givet hende elevator blikket, fandt jeg ud af det. Var hun ikke lidt for gammel til at sælge småkager? Også det fik jeg et svar på, jeg skulle bare kigge på den mini udgave af Krystal der stod ved hendes side."Hej... Kim Kibum, må det være?" jeg kiggede tidsnok op på Krystal, til at se det undrende blik i hendes øjne."Vi skal ikke have nogle småkager." sagde jeg bare koldt, og skulle lige til at lukke døren i fjæset på dem begge, da Krystal satte foden imellem. En irriteret lyd kom ud af munden på mig og jeg åbnede ufrivilligt døren igen."Hør her, Kibum, bare fordi vi er kommet i gymnasiet, betyder det ikke du slipper!" sagde Krystal og smilede ondt til mig. For ar være helt ærlig, kom det en smule bag på mig. Hun burde ikke kunne genkende mig. 1: Der var mange andre her i Sydkorea der kunne hede Kim Kibum. 2: Jeg havde brugt en masse tid og penge, på at forandre mig, så ingen ville vide hvem jeg var. Jeg smækkede hurtigt døren i, og håbede inderst inde hun ville få foden i klemme, men det var selvfølgelig ikke tilfældet. Min ryg gled langsomt ned af døren og til sidst landede jeg på gulvet under mig. Mit hoved villede mod døren og det eneste jeg gjorder var, at lade glide øjnene i. Til endnu et minde om fortiden...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...