Revenge - Jongkey

Kim Kibum er hele sin skole gang blevet mobbet af Jonghyun og hans lille gruppe af mobbere. Hans selvtillid faldt, han lukkede sig selv inde og den eneste der fik lov, at se hans sande jeg var venen Taemin. Men pludselig ændre det hele sig. Kibun skal starte på samme gymnasie som Jonghyun og denne gang har Kibum ikke tænkt sig, at stå under Jonghyuns mobberi...Nej, for Kibum har en plan.//Vil lige sige det er første gang jeg skriver en drengxdreng novelle så i må lige bære over med mig :3 Håber i kan lide den....Fik idéen efter jeg læste en novelle om mobning *Slår mobning med sin gummihøne* x3 Love ya all! <3//

7Likes
53Kommentarer
1213Visninger
AA

5. 4. kapitel

Typisk, simpelthen typisk. Lige nu hvor jeg havde allermest brug for Taemin ved min side, valgte han og side ved siden af det grimme frøfjæs. Med frøfjæs mente jeg Minho, for han lignede faktisk lidt en frø hvis jeg selv skulle sige det. Jeg satte mig surmulende ned på en plads længst nede bag ved, helt henne ved vinduet faktisk. Ikke fordi jeg ikke ville snakke med nogen, for det var jo altid rart at få nye venner, men jeg vidste fra skolen af, at Jonghyun altid satte sig bagerst.

 

Jeg kiggede op da jeg genkendte Jonghyuns latter, godt nok var den ikke hånlig som jeg havde hørt den de gange han havde grint når jeg var til stede, nej denne latter var fordi han morede sig, over et eller andet der tydeligvis ikke havde noget med mobning, at gøre. Jeg kiggede op. Der stod Jonghyun så, over i døren med Krystal, hende der altid havde hånet mig bare fordi jeg var bedre end hende til det meste. Hun var en dulle og en sports chik, de to sammen... Fik altid drenge som Jonghyun til, at falde for dem. Jeg rullede øjne, ikke fordi jeg var jaloux, for det var jeg overhovedet ikke! Det ville bare gøre min plan lidt svære hvis jeg også skulle få plantet Krystal et eller andet sted.

 

Til min egen glæde nå jeg lige og kigge væk før Jonghyun kiggede over mod det bord jeg sad ved. To borde foran var der en plads ved siden af en pige der så lige så dullet ud som Krystal, og selvfølgelig insisterede Krystal på, at hun skulle side der. Hun skulle ikke risikere Jonghyun fandt sig en ny tøs og kysse med. Jonghyun bøjede sig for hende og satte kursen mod mig. Jeg smilede indvendigt, nu skulle min plan endelig sættes helt i værk.

 

Jonghyun satte sig ned ved siden af mig og jeg smilede bare skævt til ham."Hej Kibum" sagde han."Du kan bare kalde mig Key, det gør mine venner" eller mobbere tænke jeg for mig selv."Okay, så hej Key" grinte han. Jeg grinte med, kun for skuespillet skyld. Hvis ikke jeg havde lært mig selv og styre min vrede i løbet af sommerferien, ville jeg sikkert have kastet mig over Jonghyun for så bare og smadre hans kønne fjæs. Nej! Hans grimme fjæs! Hans grimme fjæs.

 

Da læren kom ind fandt jeg min historie bog frem og slog op på side 7 som han sagde vi skulle. Det var en smal sag for mig og følge med, da jeg altid havde haft en smule mere hjerne end andre drenge. Og det så ud til, jeg havde end del mere hjerne en Jonghyun, for det meste når læren sagde noget, lignede han bare ét stort spørgsmålstegn. Jeg fniste indvendigt, hvor jeg dog glædede mig til min plan kom rigtig i gang. Ikke fordi jeg kunne lide det der skulle ske, men jeg blev jo nød til og gøre det, hvis jeg ville have hævn... Og det ville jeg.

 

Han skulle komme til og fortryde alle de gange han havde kaldt mig grim. Alle de gange han havde kaldt mig nørdet. Alle de gange han havde sparket mig i skridtet for derefter og sige "Eller måske er du bare en grim, lille, nørdet, homodreng". Der vågnede jeg op. Jeg havde åbenbart været så optaget af min tanker om at få, at jeg havde knyttet min hånd så hårdt om siden i min bog, at jeg var ved og rive den af."Key?! Hvad laver du?" hviskede Jonghyun. Jeg kunne mærke han faktisk havde hvisket det lige ind i mit øre, så han måtte være tæt nok på til at jeg kunne....Jeg lagde en hånd på hans lå under bordet og kiggede fortsat bare op på tavlen som om intet var hændt. Jeg kunne mærke Jonghyuns forvirrede blik på mig, men før han nåde og spørger mig om noget, ringende klokken ud og jeg var ude af klassen før man kunne nå og sige Pabo.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...