Revenge - Jongkey

Kim Kibum er hele sin skole gang blevet mobbet af Jonghyun og hans lille gruppe af mobbere. Hans selvtillid faldt, han lukkede sig selv inde og den eneste der fik lov, at se hans sande jeg var venen Taemin. Men pludselig ændre det hele sig. Kibun skal starte på samme gymnasie som Jonghyun og denne gang har Kibum ikke tænkt sig, at stå under Jonghyuns mobberi...Nej, for Kibum har en plan.//Vil lige sige det er første gang jeg skriver en drengxdreng novelle så i må lige bære over med mig :3 Håber i kan lide den....Fik idéen efter jeg læste en novelle om mobning *Slår mobning med sin gummihøne* x3 Love ya all! <3//

7Likes
53Kommentarer
1194Visninger
AA

3. 2. Kapitel

"Hold kæft hvor er du grim! Hvorfor går du dog rundt med de briller, din grimme nørd!" endnu en gang handlede det om mine lidt for store briller. Jeg vidste jo godt de måske var en smule store, men det var altså moderne, at gå store briller lige for tiden. Det havde jeg i værdfald læst i en af min mors modeblade."Og lyserød trøje? Hvorfor lægger du så ikke også neglelak nu du er i gang?" han grinede hånligt af mig mens hans venner sparkede mig. Nogle af dem spyttede sågar på mig. Hvorfor kunne de ikke bare lade mig være i fred? Nåååå jo...Fordi jeg ikke gad spille fodbold, men meget heller ville side inden for sammen med pigerne og tegne. Jeg skar ansigt da jeg mærkede endnu en fod mod min mave, men jeg nægtede at græde. Jeg ville ikke fremstå svag, selvom det at ligge på jorden mens man blev sparket og spyttet på sikkert var nok til, at fremstå svag. Jeg mærkede en fod og denne gang var det ikke mod min mave, men mod mit skridt. Jeg skreg af smerte da den der havde sparket mig, havde sparket mig rigtig hårdt."Åh, gjorder det ondt? Det kan da ikke gøre ondt når du er en pige? Eller er du ikke en pige?" spurgte han, stadig med et hånligt blik og satte sig på hug ved siden af mig."Måske er du bare en grim, lille, nørdet, homodreng?"...

 

Det var der jeg vågnede tilbage til virkeligheden. Jeg sank en klump. Nu skulle min plan virkelig føres ud i livet. Jeg kunne næsten ikke fatte jeg endelig skulle få hævn over ham. Ham der havde ødelagt mit liv. Kaldet mig grim, nørdet, pabo og mange andre modbydelige ting. Ham der engang kaldte mig homo. Jeg smilede hævntørstigt. Det ord fik mit til, at tænke på min plan. Jeg klistrede et venligt smil på læberne og med et venligt glimt i øjne kiggede jeg på Taemin.

 

Taemin stod bare og kiggede underligt på mig. Havde jeg virkelig været så langt væk? Der var kun en måde, at finde ud af det på."Var jeg virkelig så langt væk?" spurgte jeg grinende. Taemin nikkede bare og smilte sit engle smil til mig før vi gik over mod vores skabe. Han stod der stadig væk og var lige nu ved at låse et skab op. Så det skab var hans, interessant. Til mit eget held, fik jeg øje på skab nr 168 lige ved siden af hans. Jeg smilede skævt, nu skulle jeg endelig sætte min plan i gang. Jeg satte kursen mod mit eget skab og Taemin fulgte genert trop.

 

"Hej med dig" sagde jeg med et venligt men dog skævt smil da jeg stillede mig foran mit skab. Han vendte sig halvt om mod mig og blev som alle andre en smule overraskede over min perfekte hud, men han skjulte det nu godt. Bare ikke godt nok. Indvendigt grinede jeg hånligt af ham, men kun indvendigt, ellers ville alt være ødelagt."Hej" sagde han bare og sendte mig et skævt selvsikket smil. Jeg kiggede ind i hans chokolade brune øjne der mindede mig om en hundehvalps øjne. En ond hundehvalps øjne."Key er navet. Og det her er Lee Taemin" sagde jeg og smilte hurtigt til Taemin som tegn til, at han nok godt kunne løsrive sig fra den Manga han havde fundet frem. Tamein smilte sit generte englesmil til ham og kiggede derefter ned i gulvet. Igen var han genert."Hyggeligt at møde jeg! Mit navn er Kim Jonghyun"....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...