Revenge - Jongkey

Kim Kibum er hele sin skole gang blevet mobbet af Jonghyun og hans lille gruppe af mobbere. Hans selvtillid faldt, han lukkede sig selv inde og den eneste der fik lov, at se hans sande jeg var venen Taemin. Men pludselig ændre det hele sig. Kibun skal starte på samme gymnasie som Jonghyun og denne gang har Kibum ikke tænkt sig, at stå under Jonghyuns mobberi...Nej, for Kibum har en plan.//Vil lige sige det er første gang jeg skriver en drengxdreng novelle så i må lige bære over med mig :3 Håber i kan lide den....Fik idéen efter jeg læste en novelle om mobning *Slår mobning med sin gummihøne* x3 Love ya all! <3//

7Likes
53Kommentarer
1215Visninger
AA

12. 11. Kapitel

Jeg stod ved bus stoppe stedet og ventede på at skole bussen nåede mit bus stoppe sted. Den eneste tanke jeg havde i hovedet var, at jeg skulle have fat i Onew, han skulle hjælpe mig med noget. Han ville få en vigtig rolle i mit hævn spil hvis han sagde ja til at hjælpe mig. Først skulle jeg selvfølgelig lige finde ud af, hvordan han havde det med Minho og Krystal.

 

Da bussen endelig kom, satte jeg mig ned bagerst hvor Taemin allerede sad."Hey Taebaby" sagde jeg, nok ikke så muntert som i går."Hey umma" han sagde det med sådan et smil på læberne, at min nysgerrighed vågnede op i mig."Hvad er der sket?" spurgte jeg, da han bare smilede endnu støre, blev jeg endnu mere nysgerrig."Kom nu Taemin, sig det nuuu" nu plagede jeg."I går efter vi havde sagt farvel til dig, Minho og jeg, fulgtes vi hjem. Da vi stod foran min dør... Kyssede han mig!" Taemin hvinede nærmest. Jeg kiggede bare på ham og det næsten der skete var, at vreden steg til mig til hovedet."Hvad gjorder han?!" Taemin opfattede åbenbart ikke at jeg var vred, så han nikkede bare på hovedet. Da jeg kiggede på ham, dæmpede min vrede sig, han så simpelthen så lykkelig ud, jeg kunne ikke få mig selv til at blive vred. Taemin var en engel, så han fortjente at være lykkelig.

 

Da vi steg af bussen, var det første jeg gjorder, at kigge rundt. Hvis jeg kunne finde Onew allerede fra morgenstunden af, ville det være fedt."Hvad kigger du efter umma?" jeg vendte mig om mod Taemin med et smil og svarede."Jeg kigger bare efter Onew, han skal hjælpe mig med noget" det var jo ikke helt løgn, men jeg kunne bare ikke fortælle Taemin hele sandheden, jeg vidste jo ikke hvordan han ville have det med, at jeg sådan havde lagt en hævn plan, jeg ville jo ikke miste ham.

 

Vi gik mod skolen og der gik ikke lang tid før Minho sluttede sig til os."Hej Key" jeg kiggede ikke engang på ham."Hej frøfjæs" jeg kiggede stadig rundt efter Onew, men uden held, hvor i al verden var han henne? Kunne det være 2 års elever mødte tidligere eller senere end 1 års elever? Vi nåede ind til vores skabe - Minho havde heldigvis et stykke væk fra Taemins og mit - men jeg havde stadig ikke skyggen af Onew."Hvor kan den pabo være?" jeg mumlede så lavt at det sikkert kun var Taemin, der stod lige ved siden af mig, der kunne høre mig."Hvem umma?" jeg kiggede på Taemin."Onew" jeg kiggede ikke engang op, men blev bare ved med at ligge mine bøger ind i skabet."Hørte du ikke efter i går? Onew er på fodbold holdet, de træner i de to første timer i dag" Taemin grinede bare og jeg kiggede måløst på ham."Tak Taebaby!" jeg krammede ham og satte så kursen mod omklædnings rummende, jeg skulle have fat i Onew, om jeg så skulle løbe rundt på en fodbold bane som en anden pabo.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...