Revenge - Jongkey

Kim Kibum er hele sin skole gang blevet mobbet af Jonghyun og hans lille gruppe af mobbere. Hans selvtillid faldt, han lukkede sig selv inde og den eneste der fik lov, at se hans sande jeg var venen Taemin. Men pludselig ændre det hele sig. Kibun skal starte på samme gymnasie som Jonghyun og denne gang har Kibum ikke tænkt sig, at stå under Jonghyuns mobberi...Nej, for Kibum har en plan.//Vil lige sige det er første gang jeg skriver en drengxdreng novelle så i må lige bære over med mig :3 Håber i kan lide den....Fik idéen efter jeg læste en novelle om mobning *Slår mobning med sin gummihøne* x3 Love ya all! <3//

7Likes
53Kommentarer
1197Visninger
AA

11. 10. Kapitel

De var bag mig. Lige meget hvor hurtigt jeg gik, kom de nærmere og nærmere."Kim Kibum, du skal ikke løb fra os din homodreng" det eneste jeg ænsede var Krystals onde stemme, den kom nærmere og nærmere.

Andre stemmer begyndte at grine. De grinede af mig, mig og mine briller. Mig og min spinkle drengen krop. Klamme hænder greb fat om mine arme og skubbede mig ned på jorden.

"Helt ærligt, troede du virkelig du kunne løbe fra os? Naive homodreng" Krystal og de andre stemmer grinte hånende af mig. Pludselig smerter nåede min mave. Mine ben. Min ryg. Hele min krop var i smerter.

"Se! Nu tuder han" endnu engang grinte de alle sammen af mig. Smerterne blev bare være og være, til sidst stoppede jeg bare med at øre modstand, det gav ingen mening at gøre modstand.

"Nok for i dag" Krystals stemme kom med ordende og smerterne holdt op med at komme på ny, men de var der stadig. Over hele min krop. De spyttede alle på mig og gik derefter. Lydene af deres skridt blev mindre og mindre, og til sidst, var det helt væk. Væk for denne gang...

 

Mit hjerte sad helt oppe i halsen på mig og min vejrtrækning var hurtigt. Et af de værste minder fra min skolegang. Krystal og Jonghyun var altid med i minderne, men de var trosalt også dem der havde mobbet mig. Jeg kunne tydeligt mærke sveden løbe ned af mit ansigt og hvis ikke det var fordi jeg var ved at hyperventilere, havde jeg brokket mig. Jeg hadede at svede, men det var lige meget nu. Det eneste jeg kunne tænke på var minderne. Min tro på, at jeg kunne hævne mig over Jonghyun, blev svækket for hver gang jeg tænke på et nyt minde, men jeg skulle hævne mig over ham. Jeg skulle vise ham at man ikke, skulle ligge sig ud med Key.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...