Pinefuldt liv

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 apr. 2013
  • Opdateret: 28 apr. 2013
  • Status: Igang
En ung pige, der bliver fanget i en tidlig alder, hun rives med på en lang rejse, der forvandler hendes liv til et mareridt. Aldrig før, har hun tænkt så meget på sin fortid, hvad hun kunne have gjort bedre. Vil hun ende med at forfærdes alene, slipper hun væk eller vil hendes sjæl hvile? Følg med i dette drama om pigen, der er fortabt.

3Likes
3Kommentarer
408Visninger
AA

4. Kapitel 3. Forlod livet.

Vi forsatte derud af. Vi så os ikke tilbage. Han vidste åbenbart, at vi kunne stikke af. Eller også havde han håbet på det. Det var flere år efter, hvad skulle vi tilbage til. Vores familier, som har glemt os.. eller som måske savner os. Skulle vi starte et nyt liv, hvor vi tog hensyn? Hvorfor ikke blive her, så ved man hvad man skal. Fremtiden skræmmer mig, men alligevel tror jeg på, at jeg kan udrette noget, hvis bare jeg slår til. Så det var det jeg gjorde, med ham knægten. Jeg udrettede noget, da jeg løb med. Jeg beviste for andre, at man kan dét, hvis man vil. Uanset hvad det er. Man skal bare slå til, når tiden er inde. Stræb for det og lad det ske. Jeg nød det sidste syn af mit hjem, inden vi forlod det. Selvom det var yderst forfærdeligt, samt nogle forfærdelige minder. Jeg havde tyve år i et køkken, i fangeskab. Men alligevel havde jeg på fornemmelsen, at jeg ville savne det, hvis jeg forlod det. Det ville sikkert være en underlig følelse. Jeg var bange, mere bange end jeg noglesinde havde været. Jeg vidste ikke, hvad der skulle blive af os. Om jeg skulle være glad og smile, eller om jeg skulle græde. Det føltes som om, jeg forlod min familie med vilje, men de var jo ikke min familie, jeg var deres slave. Men ikke længere, jeg greb chancen, dog skal man aldrig være glad for hurtigt, så jeg ville vente med at være glad og smile efter et par kilometer, sådan, bare til jeg følte mig helt sikker. Så alt dårligt er oplevet.

 

Men her er jeg, endnu flere år efter. Hviler min vejrtrækning i det lille blå telt, hvor jeg har ved min side, knægten. Glæde gives og glæde fås.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...