Viktoria: Dragens lænker

Viktoria er sytten år og bor hos hendes mor og alkoholiske og ludomaniske stedfar på fjerde år. Hun føler sig fanget i et hjem, hvor moren arbejder for meget, og stedfaren gør alt for at få hende ud hjemmefra.
Det er umuligt for hende, at finde ro i hjemmet. Moren tager stedfarens parti, og den dårlige stemning gør Viktoria endnu mere rebelsk og vred indeni.
Vil hun nogensinde få et forhold til sin mor igen?
Hvor langt vil Viktoria gå, for at hun kan få sit desperate skrig ud til sin mor, og vil det blive for sent?

0Likes
0Kommentarer
168Visninger
AA

2. "Vi går ned og handler ind"

Viktorias telefon ringede 08:10 næste morgen. Hun lå fuldstændig radbrækket i ryggen, af en dårlig gang nattessøvn, efter at være blevet holdt vågen, af de uforklarlige skrattelyde. Viktoria hørte først telefonen tredje gang den ringede. Hun lå med hovedet ned i puden, og viftede med sin arm ud mod det lille firkantede glasbord, der stod ved siden af sovesofaen. Den sovesofa var ved at være ældgammel, og havde et stykke metal siddende op i midten af sengen, så det nærmest var umuligt at sove godt - uhyggelige lyde om natten, eller ej. 
Hun bankede hånden ned i bordet, og søgte efter sin telefon ved at føle sig frem. Hun fandt den endelig, trykkede "tag opkald" og lagde den op ad øret, stadig uden at bevæge sit hoved. 
"Mhm.." lød det fra Viktoria, uden så meget som at bevæge læberne. Hendes øjenlåg føltes som beton, og hendes krop var nærmest lam, 
"Dude? Hvor fanden er du?" lød det i den anden ende af røret. Det var Sisse, der var ingen tvivl. Sisse var en af de fem piger i gruppen, en Viktoria gik i 2.G på gymnasiet med. De to var uerstattelige sammen. De kunne grine over alting, men de havde begge et kæmpe temperament, så de kunne også nemt blive uvenner. Trods de begge var meget stædige, var de også dygtige til, at hurtig få reddet trådene ud igen. Især fordi, de oftest blev uvenner over de mest ligegyldige ting, men det var så snart de blev uenige, at de blev til en rigtig dårlig cocktail. Desuden snakkede de meget engelsk slang til hinanden.
"Mhm.." lød det endnu engang, fra den dødtrætte Viktoria, 
"Du ligger bare ikke og sover! Du kommer snart til samtale igen, hvis du bliver ved med at pjække!" sagde Sisse bekymret og irriteret, "Timen starter om fem minutter! Du bor fem minutter fra skolen, hurry up, yes!?"
Viktoria åbnede øjnene halvt, og lænede sig op på sine albuer, mens hendes hoved hang dødt på skuldrene, 
"Jeg magter det virkelig ikke, jeg er så ødelagt i kroppen, har ikke fået noget søvn" gabte Viktoria, og gned sig i øjnene,
"Måske senere..." "Okay, i orden så, men husk vi skal spille i dag, jeg kommer når vi har fri, men synes altså, at du skal komme" sagde Sisse. De sagde farvel og lagde på, hvorefter Viktoria puttede sig under den varme dyne, og faldt hurtigt i søvn igen.

Et par timer senere, kom Liljan og bankede på Viktorias dør, hvorefter hun åbnede den, og startede i en hård tone, 
"Er du ikke i skole?" vrissede Liljan. Viktoria bevægede lidt på sig, 
"Fri..." mumlede hun. Liljan gik et par skridt tættere på sin trætte datter, "Hvad? Fri? Igen?" spurgte hun, 
"Ja, det er fordi vores lærer er syg, og så må vi selv bestemme, om vi vil arbejde derovre, eller om vi vil arbejde hjemme." mumlede Viktoria, og vendte sig med ryggen til sin mor, hvorpå hun fortsatte, 
"Og jeg vil hellere sove længe" afsluttede hun. Liljan nikkede, "Nå okay, jamen så stå op nu. Vi er ved at riste brød og koge æg, hvor mange blødkogte skal du ha'?" spurgte hun. Viktoria satte sig op, og strakte sig, så det knækkede flere steder i kroppen på hende, "Én" svarede hun midt i sit gab.
Liljan nikkede endnu engang, og gik tilbage ud i køkkenet.

Viktoria bøjede halsen frem og tilbage, for at sætte kroppen i gang. Hun havde stadig ondt i nakken efter gårsdagens hændelse med stedfaren, og ondt i ryggen af at sove på sovesofaen, men det var ikke noget, hun ikke var vant til. I dag var hun ikke så irriteret på sit liv, for det var nemlig fredag! Det betød, at hendes skolekammerat Sisse kom, og så skulle de spille HALO 3 i Co-op kampagne-mode, hvilket betød, at de gennemførte hele spillet sammen, kapitel for kapitel. Det var egentlig Viktoria, der var den store gamer i gruppen, hun elskede sin X-Box 360, og spillede en masse spil, der egentlig kun var drenge der spillede. Det var spil som Left 4 Dead: 2, Call of Duty, Battlefield og Assassin´s Creed
Hun fik ofte at vide, at hun var den perfekte kvinde, fordi hun hellere ville sidde og spille skydespil, end at tage ud og shoppe, men hun havde alligevel aldrig haft en kæreste, der varede mere end to uger, og det var dengang hun gik i klub som lille. Det var ikke fordi, at hun ikke ville have nogen, men hun var forfærdelig til at læse de tegn, som drengene sendte hende, og derfor troede hun altid, at hun selv var sat direkte i venne-zonen. Selvom Viktoria længtes efter en kæreste, havde hun det godt med at være en fri og single fugl. Så var der ikke noget jalousi, ikke nogen grænser og ikke nogen skænderier, nej, hun nøjedes med at være guruen for sine venner og veninder. Hun kom med råd, når hun endelig gad sætte sig ind i venindernes kæresteproblemer. 
Der havde de fem veninder med hver deres egenskaber, og Viktorias var ikke, at sætte sig ned og lytte og rådgive, når de andre havde kæresteproblemer. Hun lyttede for det meste, men hendes specielle egenskab i gruppen var, at hun altid fik pigerne på andre tanker, og fik dem til at grine og glemme, hvor dårligt de havde det, da de kom til hende. Hun gjorde det ikke med vilje, men Viktoria brød sig ikke om, når hendes veninder havde problemer, så det var automatisk, at hun snakkede udenom, for at få dem til at smile igen. Hun kunne godt rådgive, men det var mere Simone og Nadia, der havde den egenskab. 

Simone var den fineste af pigerne, en rigtig pige-pige. Hun gik meget op i tøj og sminke, og man kunne ikke fange hende, i tøj der ikke var sat stilfuldt sammen, eller med morgenhår og grimt morgen-sminke i hovedet - ligesom Viktoria, Nadia og Sisse. Nej, Simone var den, der havde alting organiseret, og tænkte altid tingene igennem en ekstra gang. De andre var meget taknemmelige for, at hun var en del af gruppen, for hun kunne altid hjælpe med at sætte ens liv nogenlunde i orden, hvis man havde lavet rod i den, og så var hun den perfekte, at snakke om problemer med. Hun havde altid noget godt at sige, og hun havde altid en plan, til hvordan man kunne ændre det dårlige til det bedre.
Nadia var også god til at lytte og give råd. Hun var dog lidt mere et rodehoved end Simone, og meget mere impulsiv ligesom Viktoria og Sisse. Nadia boede hos sin mor og stedfar, ikke langt fra Viktoria, så det var de to, der var mest sammen i fritiden. Folk ville altid spørge, hvor Nadia var, hvis Viktoria kom selv - og omvendt.
Nadias stedfar var politimand, og derfor også meget streng. Hun fik ofte stuearrest, men det var ikke noget, som Nadia tog så seriøst, fordi hendes mor for det meste afskaffede hendes stuearrest rimelig hurtigt. 
Nadia var den mest erfarne indenfor sex, da hun havde haft en del partnere. Pigerne prøvede at beskytte hende mod lede rygter, men det var ikke noget, som egentlig betød så meget, for Nadia sagde altid, "Det er dem, der snakker så meget, der har et problem, og dem der lytter efter, der ikke har andet, at give sig til" - nej, Nadia var en stærk ung pige, der var fuldstændig ligeglad, om andre havde et problem med hende. Viktoria - derimod - blev ked af det, hvis hun fandt ud af, at der var nogen der ikke kunne lide hende, især hvis de ikke engang kendte hende. Hun lærte stille og roligt hen ad vejen, at følge Nadias motto, men det var ikke før hun blev ældre, at det motto sad groet fast i hende. 
Sisse kunne man relatere til, fordi hun selv havde været udsat for mange ting i sit liv. Det var ikke nødvendigvis af samme kaliber eller kategori, men forstå en, det var en god egenskab hun havde. Hun var hurtig til at dømme folk, og selvom det nogengange var lidt hårdt at høre på, så betød det også, at hun havde et overblik over sit eget liv, og at hun havde en plan med sit eget liv. Derfor dømte hun andre, og sagde det til dem, for at få dem til at indse, hvilken forkert sti - i følge hende - man var på vej ned ad. Selvom hun havde en god plan lagt for sit liv, så havde hun svært ved at følge den selv. Hun var lidt af en rod i skolen, men hendes forældre forlangte gode karakterer og en datter at være stolt af. Desværre for kærligheden, var hun altid uheldig. Sisse kom altid med alle de rette intentioner, men mødte altid alle de forkerte af hendes modsatte køn.
Ronja, den sidste af de fem piger, var den ældste. Hun var atten, og den som de andre misundte. Hendes far arbejdede meget i udlandet, så derfor flyttede Ronja med sin mor, da forældrene blev skilt. Hendes mor døde desværre i et tragisk uheld for mange år siden, hvorefter Ronja måtte flytte hjem til sin far. Selvom han gav hende alle gaver, som man nogensinde kunne drømme om, selvom hun havde det tre-etagers store villahus for sig selv, selvom hun fik en bil af sin far i attenårs fødselsdagsgave, så ville Ronja hellere bo i en jordhule, og have sin far hos sig hver dag, istedet for en enkelt uge, med måneders mellemrum. Det forstod veninderne godt, men man kunne ikke andet, end at misunde hende alligevel. Ronja var den mest medfølende og elskværdige person, man overhovedet kunne møde. Hun var aldrig uvenner med nogen, hun var sød overfor alle og hun havde et hjerte af guld. Hvilket var usandsynligt for en, der havde alle materielle ting, man kunne ønske sig, men det var hun, og med Ronja i gruppen, var de fem piger hver specielle og havde et uerstatteligt bånd.


Viktoria tog nogle joggingbukser på, og kiggede sig i spejlet på væggen, inden hun begav sig ud af værelset. Spejlet var af dårlig kvalitet og bølgede, så man kunne ikke altid stole på det, men se sig selv, det kunne man i det mindste. Hendes mørkebrune hår gik lige til skuldrene, og sad egentlig som en fuglerede. Hun havde som sædvanlig ingen sminke på. Hendes nattrøje var en sort T-Shirt med et Lady GaGa logo på, hun havde købt til en koncert i Parken i København sidste år. Viktoria skar ansigt af sit eget morgengrimme jeg, og stak tungen ud, mens hun tænkte på, hvor meget hun havde lyst til at børste tænder. Hun gik træt ud på toilettet og vaskede sit ansigt i håndvasken, der gjorde hende tres procent friskere.
"Viktoria, stå så op!" råbte Liljan irriteret fra køkkenet, 
"JA, jeg er sgu da oppe, man, slap dog af!" snerrede Viktoria tilbage. Hun var i første grad altid morgensur, og havde brug for minimum et kvarter med sig selv om morgenen, inden hun var sikker på, at hun ikke ville eksplodere over ingenting uden grund. Hun havde godt nok også et problem med sin vrede, men det synes hun i hvert fald ikke selv.
Hun gik ud i køkkenet, hvor Liljan sad og røg en smøg, L.A 100, og drak kaffe. Karl stod som sædvanlig som en høg over sine æg. Det måtte Viktoria alligevel give ham, for blødkogte æg, det var han perfekt til at lave, men han gik godt nok heller ikke fra dem, før der var gået de minutter der skulle gå. Karl stod og lænede sig op ad komfuret, med ryggen til resten af køkkenet, og blikket fast sat på de kogende æg i gryden foran ham. Liljan havde dækket bord, og holdt øje med brødet på brødristeren, mens der stod mælk og pålæg blandt tallerkenerne på bordet. Viktoria fik øje på mælken, og tog den i hånden, mens hun kiggede på sin mor, "Hvor længe har den stået ude?" spurgte hun. Liljan kiggede på hende, "Jeg har netop lige stillet den på bordet, Viktoria" sagde hun, og rystede på hovedet.
Viktoria elskede mælk, men det skulle komme direkte fra køleskabet. Hvis det havde stået mere end et par minutter, kunne hun smage, at det havde ændret temperatur, og den smag hun fik i munden, var til at kaste op over, synes hun.

Maden kom på bordet. Liljan og Karl havde en samtale om en de kendte, nede fra det lokale værtshus på Stengårdsvej, Stenbukken. Viktoria afbrød dem, "Hvor tit laver i det her?" spurgte hun, og tog en bid af sit ristede franskbrød med marmelade på. Karl svarede aldrig, når hun spurgte dem begge, "Laver hvad?" spurgte Liljan.
"Hvor tit får i egentlig denne her slags morgenmad?"
"Det gør vi da hver dag" smilede Liljan. Viktoria fik en irriteret mine på, 
"Hvorfor kan vi ikke få det, inden jeg skal i skole? Hvorfor klokken ti-elleve stykker, når i ved, jeg er i skole der?" 
"Vi er bare først sultne på denne her tid" svarede Liljan.
Samtalen sluttede, og den lille familie fortsatte med at spise.
"Kan jeg få nogle penge til smøger? Jeg har næsten ikke flere, og Sisse kommer i dag og spiller-" Viktoria blev afbrudt af Karl der råbte, "NEJ!" Viktoria kiggede på ham med rynket øjenbryn, "Hvorfor ikke?" spurgte Viktoria, 
"Du får kraftedme i hoved og i røv" brokkede Karl, og tændte sig en ny smøg. 
"Hvad snakker du om? Jeg er heldig, hvis jeg får penge til mad i skolen, det er sgu da far der giver mig smøger!" skabte Viktoria sig, "Gu er det da ej" sagde Karl. Han kiggede ikke engang på hende, 
"Gu er det da så! Så jeg kan ikke få til en pakke smøger, mor?" Viktoria henviste til sin mor, der havde håbet, hun ikke skulle blandes ind i diskussionen.
"Jo, selvfølgelig kan du da det" sagde hun. Liljan var i godt humør i dag, fornemmede Viktoria. Karl rystede bare på hovedet, og udgav et irriteret støn, rettet mod både Liljan og hans steddatter. Efter lidt tid, vendte han sig mod Viktoria, men kiggede hende ikke i øjnene, da han hævede stemmen, "Og du får ikke venner på besøg i dag!"
Viktoria, der sad med sit brød i hånden, sænkede skuldrene i opgivelse, og smed brødet på tallerkenen,
"Hvorfor fanden nu ikke?" spurgte hun, og kiggede på Karl, der havde vendt blikket mod køkkenvinduet,
"Jeg gider ikke i render frem og tilbage i huset!" sagde han vredt,
"Vi sidder sgu da kun på mit værelse, og badeværelset ligger en halv meter derfra!"
"Jeg er ligeglad!" sagde Karl. Viktoria kiggede på sin mor, og havde et udtryk i øjnene, der spurgte hende, hvad i alverden der var Karls problem. Liljan tændte en smøg, "Dine venner behøver heller ikke altid være her" sagde hun.
"Hvorfor ikke? Det kan de da lige så godt? Vi forstyrrer jo ikke, i er jo knap nok hjemme alligevel!" brokkede Viktoria sig,
"Hvorfor kan du ikke tage ud til dem? SKAL de absolut være her hele tiden, Viktoria? Nej, jeg giver altså Karl ret." sagde Liljan. Viktoria masserede panden med sin ene hånd og rystede på hovedet,
"Hvorfor er det sådan et problem, at mine venner godt kan li' at være her?" spurgte hun,
"Jeg gider ikke have dem her!" råbte Karl. Viktoria rejste sig fra bordet, og gik ind på værelset og smækkede med døren. 

Hun vidste godt, at Karl ikke ville have hendes venner der. Selvom han kunne være ligeglad, så var det også en god idé. Hvis vennerne ikke kom til hende, måtte hun komme til dem, og så var hun ikke derhjemme længere. Viktoria havde regnet alle Karls træk ud, også selvom han gjorde dem ofte. Heldigvis for hende, kendte hun sin mor og stedfar godt nok til, at det var hende, der stod med vinderkortet til sidst. Hun skulle bare vente et par timer endnu.
Selvom det gjorde ondt på Viktoria, så trodsede hun dem, uanset hvad de gjorde. De skulle mærke hendes vrede.

 

Omkring klokken to, da Viktoria sad ved computeren og chattede, kom Liljan og Karl ud til hende i gangen og åbnede hoveddøren, "Vi går ned og handler ind" sagde Liljan, mens de gik ud. Viktoria følte sit hjerte falde til jorden. Hun var overrasket over, at den sætning altid kunne gøre hende så ked af det, når hun havde hørt den år i træk. Døren blev lukket. Viktoria sad lidt med en trist mine. Så ringede hendes telefon, det var Sisse:
"Hej! Jeg kommer hjem til dig nu" sagde hun,
"Det er bare i orden" svarede Viktoria,
"Har jeg fået lov til at komme alligevel, eller hvad?" spurgte Sisse. Viktoria havde skrevet morgenmads-hændelsen over chatten tidligere. Viktoria trak på smilebåndet, "De er taget på druk, so who the fuck cares?"
"Aiight, vi ses inden længe mate!"

Viktoria lagde på, og gik ud i skuret, hvor der stod elleve kasser øl. Slots, grønne. Det var naturligvis Karls og Liljans. Hun tog fra en kasse der stod aller bagerst. Den var allerede åbnet. Viktoria tog seks af dem,og gik ind i køkkenet og åbnede køleskabet, hvor der stod en hylde med kolde øl på. Hun tog seks kolde, og stillede dem fra skuret ind bag de forreste kolde øl, så de kunne nå at blive kolde, til når Liljan og Karl ville komme hjem igen. Derefter kiggede hun på køkkenbordet, hvor der lå en pakke cigaretter, L.A. 100. Den var tom. Hun smed den på sofabordet i stuen, og gik ud i køkkenet igen, hvor hun åbnede skabet over kogepladerne. Allerøverst lå der seks uåbnede pakker cigaretter. Hun måtte med sin 162 cm lave krop, kravle op på køkkenbordet, for at tage en af pakkerne, hvorefter hun hoppede ned på gulvet igen og lukkede lågen. Viktoria fjernede foliummet rundt om pakken, og gemte det under det øverste skrald i skraldespanden. Derefter tog hun ti cigaretter ud, og lagde pakken med de resterende i på køkkenbordet, halvåbnet henne ved askebægeret.
Nu havde hun smøger og øl til en gang HALO med Sisse, der lige netop gik ind ad døren, da Viktorias rutine var færdig. Viktoria tog sit bytte med ind på værelset, X-Boxen blev tændt, øllene åbnet, smøgerne tændt, og så fik de tiden til at gå i fred og ro.
"Hvad skal vi lave i aften?" spurgte Sisse,
"Jeg regner da med, at vi skal drikke os fulde?" sagde Viktoria. Pigerne holdte en pause fra spillet, og nød deres tredje øl. 
"Jeg er frisk! Skal det være omme ved Henrik, eller hvad?". Viktoria nikkede. Der var det altid.
Henrik boede i en af de etværelses lejligheder på gaden, der lå omkring femten meter fra Viktoria. Hans lejlighed var hærget, og han var en gammel narkoman, men Viktoria og hendes venner, festede med ham i weekenden og i hverdagene. Nogengange var han ikke engang selv i lejligheden, men han var rimelig gode venner med Blink, og det var jo ikke fordi, at han havde noget af værdi, som der var nogen, der gad stjæle, og møblerne kunne umuligt gå mere i stykker.
"Hvad gør vi med drikkelse?" spurgte Sisse. Viktoria tænkte sig om et øjeblik, og vendte sig mod veninden, 
"Vi får drengene herom først, Toby har altid GaJol med. Så drikker vi med dem, tager om til Henrik, og så får vi Nadia til at lave Houdinien senere" smilte Viktoria. Sisse grinede, "God plan! Men jeg magter ikke alt det øl, dude. Kan vi ikke skrabe nogle penge sammen, og købe nogle Shakers? Jeg skal også have smøger." sagde Sisse. "Jo, det skal jeg også" svarede Viktoria.
Nadias "Houdini" var at snige sig om i skuret ved Viktoria om aftenen, og tage nogle af øllene og snige sig tilbage til festen igen.

Pigerne gik en smule beruset ned ad Stengårdsvej, da de kom til NETTO, hvor Stenbukken lå. Værtshuset lå op ad supermarkedet, men i gangen i NETTO, var der to store vinduer, der var spejle for de handlende kunder, men bag dem, lå værtshuset, hvor de tørstige kunder kunne se ud. Imellem ruderne var også en dør, med Stenbukkens logo på.
Viktoria stoppede op, inden de gik gennem de automatiske skydedøre, "Husk nu, at vi løber forbi! Hvis de ser os sammen - eller endnu værre - hvis de ser hvad vi har købt, så ved de, at vi sidder hos mig og drikker!" sagde Viktoria. Sisse nikkede, det var ikke første gang, de måtte snige sig udenom. De løb forbi og ind i NETTO uset. Da de skulle ud igen, stoppede Viktoria op ved ruderne, og stillede sig op ad væggen ved siden af. Sisse stod bag hende, "Hvad laver du?" hviskede hun.
"Jeg skal bare lige se, om de spiller" hviskede Viktoria,
"Selvfølgelig gør de det, det ved du da!"
Viktoria kiggede forsigtigt ind ad det spejlende vindue, og skyggede med sin hånd, så hun kunne se ind. Rigtigt nok sad hendes mor og stedfar ved spilleautomaterne, med deres NETTO poser ved deres side og en øl til hver. Viktoria havde lyst til at gå ind og hive sin mor ned fra stolen.
"Kom så" hviskede hun, og gjorde tegn til at løbe ud, og lidt efter stak de af ud fra supermarkedet.

De grinede hele vejen hjem, hvor de allerede havde åbnet sig en Cult Shaker hver. Det var sen eftermiddag, så det varede ikke længe, før vennerne dukkede op, og så blev weekenden kickstartet i stil, mente pigerne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...