Please God! Help me! {1D} 2

Jewel vågner op efter halvanden måned i koma. Man skulle tro at intet ville ske i den tid men alt har forandret sig. Det er Jewels skyld at drengene er splittede. Det er Jewels skyld at hele One Directions fandom er i chok. Det er hendes skyld næsten alt sammen på grund af en lille ting. Jewel ændrer sig hurtigt og hendes ændring påvirker alt. Uheldigvis er Jewel blevet gravid. De fleste er imod hendes graviditet selv drengenes management. Alle går imod Jewel som er blevet smidt ud af hospitalet. Hun får noget der begynder for meget at ligne en depression og Niall er ved at give op. Alle tror at Jewel vil få et tilbagefald men så får hun et opkald fra hendes søster. En søster der fortæller hende sandheden og alle bliver rasende da det har ødelagt hele hendes liv. Hvad går det så ud på? Læs 2'eren af Dear god help me og se hvordan det går Jewel.

27Likes
12Kommentarer
1718Visninger
AA

3. Who knows?

”Hvordan har du det?” Sygeplejersken kigger smilende på mig og tilbage på en maskine.

”Fint nok.” Jeg klemmer forsigtigt Nialls hånd og smiler svagt. Niall kysser smilende min hånd og kigger mig i øjnene. Hans øjne er ikke længere røde og han ser mere glad ud for hver time der går.

”Godt. Du kommer med stor sandsynlighed hjem i morgen.” Hun smiler til mig før at hun går igen. Jeg kigger på min hånd hvor der er et bånd hvor at der står noget om mig eller noget.

”Hvordan har du det med alt det her Niall?” Jeg kigger forsigtigt på Niall som underligt på mig.

”Jeg har det godt med det nu. Men jeg har vist det lige siden den første dag. De opdagede babyen med det samme.” Jeg nikker stille og sukker. Det hele er så underligt. Jeg er nærmest lige vågnet op og det hele er så overvældende. Jeg føler mig så anderledes. Underligt nok mindre sindssyg. Det lyder underligt det ved jeg.

Jeg gaber træt og sukker irriteret. Hvorfor er jeg så træt hele tiden? Der lyder tre bank på døren og Zayns hoved dukker op.

”Hej Jewel. Kan jeg lige låne Niall kort?” Zayn smiler stort til mig og jeg nikker bare. Jeg slipper uvilligt Nialls hånd. Niall kysser mig på panden og går så med Zayn ud. Men de glemmer tilfældigvis at lukke døren helt. Jeg kan ikke rejse mig op og lytte på dem som dengang hvor at drengene erklærede at Niall var vild med den sindssyge pige. Jeg smiler svagt ved mindet. Dengang var alt fint. Niall vidste intet og jeg var bange for at miste ham hvis jeg sagde det. Men så mistede han næsten mig…

”Er du overhovedet sikker på at du er faren? Hun kunne lyve så nemt. Med hendes fortid som hun løj så meget om! Du kan ikke være sikker jo.” Zayns stemme er hurtig og jeg ryster på hovedet. Jeg løj ikke. Jeg undlod at sige det hele. Men hvordan kan han sige sådan noget?

”Ved gud er det mig der er faren! Hvorfor er det du ikke kan stole på hende?! Jeg har fortalt jeg det hele og jeg har sagt jeg stoler på hende. Jeg elsker hende for fanden da Zayn! Din idiot.” Jeg ryster forvirret på hovedet. Hvorfor? Hvorfor fortalte Niall dem det når de ikke kan lide mig eller noget? Jeg stolede jo på ham. En tåre glider forsigtigt ned af min kind. Hvad har jeg nogensinde gjort?

Niall åbner irriteret døren og jeg kigger kort op og ser Zayns ansigt. Et ansigt der er hårdt lige indtil at det vidst går op for ham at jeg hørte det hele.

Jeg ligger mig ned og vender mig væk fra Nialls plads. Jeg kan høre at han sætter sig ned og kan mærke hans blik på mig. Hvorfor? Flere tårer glider ned af mine kinder. Er det sådan drengene ser mig? Som en sindssyg pige der lyver om alt? Jeg tårer stille nogle af tårerne væk men der kommer bare flere og flere. Jeg snøfter stille og beder til at Niall ikke hører det. Jeg lukker mine øjne og mærker hvordan at en stor tåre nærmest sætter sig fast i mine øjenvipper og glider besværet ned.

En varm hånd ligger sig på min kind og tørrer blidt tårerne væk fra mine kinder.

”Shh… Det hele skal nok gå og han har bare svært ved at jeg stoler så meget på dig. Han kan ikke forstå hvor meget jeg elsker dig.” Nialls læber presser forsigtigt imod mine.

”Hader de mig virkelig så meget?” Jeg åbner mine øjne og trækker mig væk fra Niall.

”Jewel jeg er så ked at du skulle høre det. Jeg er bare bekymret for Niall og jeg skal nok lære at stole på dig.” Zayns stemme lyder foran sengen og jeg kigger over på ham. Jeg smiler svagt til ham og rækker en hånd frem. Zayn tager imod den så jeg kan se alle tatoveringerne på hans arm da han tager fat i mig.

”Det er okay. Jeg, af alle mennesker burde vide hvordan det er. I er de første mennesker jeg har stolet på. Nogensinde.” Jeg smiler svagt og sætter mig op.

”Jeg har faktisk en god nyhed til dig Jewel. Det var derfor jeg kom. Om lidt kommer sygeplejersken og sætter dig fri nu hvor at du har det så godt.” Jeg smiler stort da Zayn siger det.  Bliver jeg seriøst frigivet?

 

*

 

”Vil du lave noget specielt nu hvor du er frigivet? Ud og feste eller?” Harry kigger forventningsfuldt på mig. Men jeg kigger bare på Harry som om han er dum. Alle de andre drenge begynder at grine af ham og stakkels Harry står bare og ser forvirret ud.

”Harry. Jeg er gravid hvis du ikke ved det og babyer kan ikke tåle alkohol. Så nej. Men jeg er bare træt så jeg vil hjem og sove.” Jeg smiler til Harry og klapper ham lidt overbærende på kinden hvilket er svært når man er en dværg i forhold til ham.

Niall griner stille og ligger en arm om mig. Han kysser mig på hovedet og guider mig over imod bilen.

”Som du ønsker prinsesse.”  De andre drenge spreder sig langsomt ud til deres biler. Niall låser stille bilen op og jeg hopper ind. Jeg smækker døren efter mig og tager min sele på. Niall sætter sig ved siden af og starter bilen da han har taget sele på. Jeg hviler mit hoved på ruden og lukker øjnene. Den kolde rude køler mig afslappende ned og jeg smiler.

”Hvorfor er jeg så udmattet hele tiden?” Jeg siger det stille egentligt til mig selv men da Niall ligesom griber fat i min hånd og klemmer den.

”Det ændrer sig prinsesse.” Jeg åbner mine øjne og kigger smilende på Niall.

”Ja om hvad? 19 år?” Jeg griner af ham og klemmer hans hånd. ”Niall vi får ikke noget i nærheden af ro før at barnet flytter hjemme fra.” jeg smiler og kigger ud af vinduet. ”Men det er ikke et problem for mig…” Jeg kigger ud af vinduet hvor at himlen er begyndt at blive grå. Åh hvor jeg bare håber det her vil gå godt…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...