Please God! Help me! {1D} 2

Jewel vågner op efter halvanden måned i koma. Man skulle tro at intet ville ske i den tid men alt har forandret sig. Det er Jewels skyld at drengene er splittede. Det er Jewels skyld at hele One Directions fandom er i chok. Det er hendes skyld næsten alt sammen på grund af en lille ting. Jewel ændrer sig hurtigt og hendes ændring påvirker alt. Uheldigvis er Jewel blevet gravid. De fleste er imod hendes graviditet selv drengenes management. Alle går imod Jewel som er blevet smidt ud af hospitalet. Hun får noget der begynder for meget at ligne en depression og Niall er ved at give op. Alle tror at Jewel vil få et tilbagefald men så får hun et opkald fra hendes søster. En søster der fortæller hende sandheden og alle bliver rasende da det har ødelagt hele hendes liv. Hvad går det så ud på? Læs 2'eren af Dear god help me og se hvordan det går Jewel.

27Likes
12Kommentarer
1757Visninger
AA

8. Funeral

Jeg kigger på kirken igennem bilruden og bider mig hårdt i læben.

”Var det en fejl at dukke op her alligevel?” Jeg mumler det helt stille og kan mærke Nialls hånd på mit knæ. Jeg kigger på min sorte kjole som mig og Eleanor nok brugte tre timer på at finde. Vi kunne ikke finde nogen der passede mig og som så rigtige ud til en begravelse. Folk stimler ind i kirken i sort tøj og jeg kan genkende min bedstemor og bedstefar stå sammen med en høj blondine. Hendes hår sidder i en krøllet hestehale og hun har en sort, kort og stram sort kjole på sammen med et pas 15 cm høje hæle eller sådan noget. Jeg har også høj hældede på men mine er kun 7 cm og fordi at jeg ikke kunne dukke op med andet til min kjole. Den er lidt løs og så har den kun et ærme i den ene side. Jeg rører ubevidst ved blomster halskæden der hænger om min hals. Niall har givet mig den i dag.

Okay træk vejret Jewel og gå derud. Hvis du ikke går derud ved de at du er bange for dem.  Jeg bider mine tænder sammen og trækker så vejret dybt.

”Skal vi gå ud?” jeg åbner bildøren og går udenfor i det nogenlunde varme vejr. Det er altså meget slemt når man er næsten 3 måneder henne. Den største støtte for mig er nok Eleanor. Vi sms’er hele tiden og hun tjekker altid om jeg har det godt. Jeg skal have snakket med Niall om det men jeg vil have at hun bliver barnets gudmor. Hvis hun vil altså.

Jeg træder væk fra bilen og går imod kirken med langsomme skridt. Niall ligger sin arm om mit liv og jeg smiler op til ham.

”Kan du ikke lige sige hvem der er hvem af dem deroppe?” Niall peger imod mine bedsteforældre og Hannah.

”Min bedstefar, han er ret normal men han lader sig bare styre af min bedstemor. Min bedstemor, det var hende der rent faktisk brugte mig som en dukke. Og sidst men beklageligvis ikke mindst: Min storesøster Hannah.” jeg peger på dem i mens jeg taler og man kan se hvordan at hans ansigt ændrer sig da jeg nævner min bedstemor og Hannah. Vi stiller os hen bagved dem der står og giver dem alle sammen hånd og jeg rækker min hånd frem imod Hannah.

Hendes øjne der ligner mine fanger mine og hun stivner.

”Du kom.” Hendes stemme er kold som is og jeg smiler skævt.

”ja. Mød Niall.” Jeg ligger mine arme om Niall som smiler sødt ned til mig men bare kigger på Hannah. Niall rækker langsomt og modvilligt sin hånd imod Hannah som tager den i en hurtig bevægelse.

”Hej. Hvor er det rart endelig at møde dig. Jewel har fortalt en masse om dig.” Jeg kigger underligt på Hannah. Hvorfor…? Nåååå. Hun håber at Niall ikke ved noget.

”Søde skat han ved alt. Jeg mødte ham på hospitalet. Og han har ikke et problem med mig.” Jeg tager Nialls hånd og går ind i kirken imens jeg sender hende et luftkys. Hun stirrer overrasket efter mig.

Jeg kigger i kirken og får en kvalmende fornemmelse. Jeg presser min hånd imod min mave og bider mine tænder sammen.

”Er du okay? Du ser helt bleg ud.” Niall kigger bekymret på mig og jeg peger med en rystende finger imod kisten. Det er min skyld at han ligger der i den hvide kiste lige nu. Det er min skyld at alle blomsterne ligger der omkring. Det kunne have været Niall. Jeg kunnet have slået ham ihjel den dag. Eller det kunne have været mig og barnet. Men ingen ville vide noget om barnet. Kun Niall og jeg tror ikke på han ville være parat til at fortælle hele verden at han mistede mig og hans barn.

”Det er min skyld.” Den kvalmende fornemmelse stiger op i min hals og jeg stormer ud af kirken. Ligeså snart jeg er ude kaster jeg hele min morgenmad op. En varm klam hånd bliver lagt på min pande og en anden holder min pande.

”Flyt dig dog. Hun vil ikke have noget med dig at gøre!” Nialls stemme lyder lidt bag mig og jeg kigger udmattet bagud. Min bedstemor står der.

”Så lille skat det skal nok gå.” Tårerne fylder mine øjne og jeg har bare brug for et par arme om mig.

”Niall.” Min stemme er lillebitte og Niall smiler lidt ondt til min bedstemor som ser dødfornærmet ud. Niall flytter mig hurtigt væk og kigger så på mig.

”Hvad vil du have?”  Niall børster noget hår væk fra min pande og jeg læner mig træt op af ham.

”Dig.” Min stemme er en mumlen og Niall griner stille af mig før at han hiver mig ind i et af sine så ufatteligt berømte kram.

”Jeg elsker dig.” Ordende bliver mumlet stille imod Nialls skulder og han kysser mig på hovedet.

”Skal vi tage hjem?” Niall siger det lidt for hørt og min bedstemor kommer med en protesterende lyd.

”Jamen det er ikke engang begyndt. Ikke kan da ikke gå endnu vi har slet ikke hilst ordentligt på hinanden.” Jeg kigger bare opgivende på Niall som skuler imod min bedstemor.

”Jeg spurgte hende. Ikke dig.” Niall kigger ned på mig igen og aer min kind.

”Ja…” Ud af min øjenkrop kan jeg se bedstemor blive så fornærmet. Niall ligger en arm rundt om livet på mig og vi går tilbage til bilen.  Jeg har en dårlig fornemmelse i maven. Jeg kendte min bedstemor for så mange år siden men jeg tror ikke hun har ændret sig. Hun kommer tilbage og prøver på et andet tidspunkt at tale med mig alene.

Jeg tager min telefon op og går ind i mig og Eleanors samtale.

Det gik ikke :’(

Hvad skete der søde?

Fik det elendigt over min latterlige familie og kastede op. Forbandede graviditet.

Hvordan tog Niall dem egentligt?

Du ved meget normalt. Jeg tror aldrig jeg har set ham være så sur på nogen mennesker…

Jeg har ikke engang set ham være lidt sur. Skal jeg komme over senere?

Eleanor Calder jeg elsker dig officielt!                                              

 

”Holder du nogensinde op med at skrive med Eleanor?” Niall kigger med et smil på mig og jeg griner.

”Aldrig.” Jeg læner mig frem og kysser Niall på kinden. Jeg kigger ud af vinduet og så over på Niall igen som fokuserer på vejen.

”Jeg har tænkt på noget, Niall…” Jeg lyder nervøs… Ikke helt så godt. Altså det er ikke noget sådan at være nervøs over men jeg håber ikke Niall siger nej.

”Jeg har tænkt på om… Eleanor har jo sagt at hvis det er når babyen er født at hun da godt vil passe ham eller hende Men om hun ikke.. det ville betyde meget hvis hun… Ugh! Kan Eleanor blive barnets gudmor?” fulgte nervøsiteten med graviditeten eller at jeg blev kørt ned? Det er faktisk en sær tanke. Altså begge to faktisk. Jeg er blevet kørt ned og jeg er gravid. Og jeg slog næsten min kæreste ihjel.

Niall smiler skævt og tager den ene af min hænder som jeg uden at tænke over det har flyttet nervøst på.

”Selvfølgelig. Må Greg og Denise så få lov at være babyens fadere?” Jeg smiler og griner kort.

”Selvfølgelig må de det. Hvornår får jeg egentligt lov at møde dem? Nu hvor du har mødt min familie synes jeg kun det ville være fair. Bortset fra at jeg vil nok kunne lide din familie bedre.” Niall nikker og griner så.

”Jeg har aldrig mødt så store nogle idioter som din familie. Jeg forstår faktisk godt dine forældre og din bror.” jeg stivner da han siger det. Sagde han lige det jeg tror han sagde?

”Undskyld Jewel! Det var ikke sådan ment. Jeg tænkte ikke i et øjeblik. Jeg er så…” Jeg afbryder ham da jeg er ved at dø af grin. Det er altså lidt komisk. Ej men.. oh my god!

”Seriøst? Joker du med mig? Du synes det er sjovt?” Niall kigger på mig et løftet øjenbryn og jeg nikker imens jeg griner. Niall sukker og fortsætter med at køre imens jeg sidder og græder af grin.

Niall stopper bilen og sender mig et sjovt blik inden han hopper ud og begynder at gå ind. Jeg stopper med at grine og skynder mig ud efter ham. Jeg kan høre bilen låse men forsætter imod Niall.

”Vent dog. Jeg er ikke så hurtig som jeg plejer at være!” Min stemme er irriteret og Niall stopper med et svagt smil.

”Så kan du bare lade være med at få grineflips.” Jeg løfter det ene øjenbryn og jeg ved ikke jeg tror bare at hormonerne overtager min krop?

”Hvad ville du have mig til at gøre Niall? Du sagde at du forstod hvorfor at min bror og forældre begik selvmord! Hvad skulle jeg gøre? Blive rasende? Begynde at græde? Råbe af dig og skride ud af den bil selvom den kørte? Jeg havde lyst til at gøre alle tre dele men det er bare ikke det rigtige valg! Jeg er ikke dum! Jeg ved bare at jeg er pigen der som femårig så sine forældre begå selvmord på den mest syge måde! Jeg er pigen der prøvede at begå selvmord 16 gange! Pigen der blev voldtaget da hun var 13 og ingen troede på hende. Jeg er pigen der sad på sit værelse og havde de mest sindssyge tanker og så en engel der gik på jorden! Jeg er pigen der forelskede sig i den engel og intet kunne gøre ved det selvom han var kendt og jeg ikke burde gøre det. Jeg er pigen der blev gravid med hans barn, prøvede at slå ham ihjel i et svagt øjeblik, blev kørt ned og næsten endte i koma for evigt. Jeg er pigen der elsker dig uanset hvad men jeg ved ikke hvad jeg skal gøre længere! Jeg kan ikke være egoistisk længere. Jeg skal nu tænke på både dig, mig og babyen. Jeg kommer aldrig til at være alene igen og den tanke skræmmer mig!” Min stemme er opgivende og Niall hiver mig ind i et kram.

”Tror du ikke også det her skræmmer mig? Jeg har aldrig elsket nogen så meget som dig og babyen. Jeg er villig til at opgive min karriere, mine venner, alting på jer to. Jeg har aldrig følt sådan noget. Jeg elsker dig.” Niall kysser mig forsigtigt og jeg kysser langsomt tilbage. Niall trækker sig lidt efter væk og presser sin mund imod min mave.

”Og jeg elsker dig ligeså meget.” Niall presser sine læber imod min mave og jeg smiler stort. Jeg anede helt alvorligt ikke at Niall ville blive så god en far.

”Kom skal vi ikke gå op og lave noget sjovt?” Niall kigger på op på mig og jeg laver store øjne da det lyder super forkert.

”Jo skal vi ikke gå op og lave et twitcam for at behage dine fans?” Niall rejser sig og kigger lidt sjovt på mig.

”De er ikke mine fans. De er mine crazy mofos.” Niall lyder sådan lidt overbeskyttende og lysten til at grine kommer frem i mig igen.

”Den tror jeg at jeg skal have en forklaring på en dag. Men kom nu vi skal lave et twitcam.” jeg tager Nialls hånd og trækker ham ind i lejligheden. Jeg har brug for at tænke på noget andet end en begravelse. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...