Et Nyt Liv.!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 apr. 2013
  • Opdateret: 29 apr. 2013
  • Status: Igang
Dette er en Historie baseret på Fantasi.
Jennifer er lige flyttet til Aarhus sammen med hendes mor og lillesøster Julie på 11 år, og hun har selvfølgelig taget hendes springhest Twilight med, og Twilight er en stor rød hoppe med en blis i panden. Den skal stå opstaldet på byens fineste rideskole. Der er 3 springbaner udenfor, 2 dressurbaner udenfor, 4 ’almindelige’ udenfor ridebaner, og 5 ridebaner hvor 3 af dem er indendørs springbane, 1 dressurbane og 1 til almindelig ridning. Der er ridestier til store marker, skove og til en strand, der er også terrinbaner hvor man kan springe.
Her møder Jennifer to søde pige Sofie og Maria, de bliver bedste veninder med tiden. På rideskolen overvinder hun skrækken for at ride og springe, som hun har været bange for siden hendes far som var OL rytter i spring og dressur døde under et stævne. Der ligger en hemmelighed bag hendes mor. Hvorfor er de flyttet til lige denne by? Hvad er det hendes mor mener med at hun har brug for en ny start?

1Likes
2Kommentarer
284Visninger
AA

1. Det nye sted.!

Det var nu dagen hvor jeg skulle flytte til en ny by, et nyt hus ja jeg skulle få et helt nyt liv fortalte min mor mig. Jeg var ellers tilfreds med mit liv som det var, eller okay det var jeg ikke, hvis jeg kunne spole tiden tilbage ville jeg prøvet på at overtale far til ikke at ride til det stævne. Jeg havde fået af vide at vi skulle bo i en mellemstor villa. Jeg havde også fået af vide at det ville være en stald i nærheden og der siges at det var den fineste rideskole i helle byen. Men jeg var lidt i tvivl, jeg kunne ikke lade vær med at tænke på hvordan Twilight ville regere, hun var trodsalt kun 8 år.

Selvom jeg ikke har redet i godt og vel tre år nu, så elsker jeg Twilight for meget til at skille mig af med hende, jeg fik hende trodsalt da hun lige var klar til at komme fra sin mor, jeg havde selv tilredet hende, jeg havde selv trænet hende, jeg havde selv lært hende alt hun kunne. Jeg havde nu pakket det hele der tilhørte Twilight, nu skulle jeg bare have hende med op i traileren hun prustede kærligt til mig, og jeg kyssede hende på mulen inden jeg førte hende op i traileren.

Da jeg havde fået pakket alle hende ting og bundet hende inde i traileren sagde farvel til Dan og vi kørte videre imod Aarhus. Jeg sad foran ved siden at mor, og hørte musik i mine høretelefoner, jeg sad og hørte Big Bang og SHINee, jeg kunne næsten synge med på alle deres sange, og engang imellem hørte jeg Martina Mcbride eller Kety Perre.

Vi kørte i lidt over tre timer og vi kom hen til den nye rideskole, den var flot og gårdspladsen var fint opryddet og fejet, og jeg vidste allerede at både Twilight og jeg ville blive glade for at være her på rideskolen, der var mange ridebaner og det hele, det var næsten som at se det på film, der stod ikke noget og flyd udenfor stalden, det var bare så flot.

Vi stoppede bilen foran en stor og flot staldbygning, og vi alle sammen hoppede ud af bilen, og en ikke ung men heller ikke gammel dame hen imod os. Jeg havde set hende før, men hvor og hvornår?

”Hej Jane. Hvordan går det?” Spurgte damen mor om, min mor smilte stort. ”Linda, det går super godt, ej hvor er det længe side. Hvordan går det med dig?” Svarede hun glad, og nu vidste jeg hvem det var, det var Linda min gudmor, det var derfor at vi var flyttet her hen, hun håbede på at Linda kunne hjælpe mig ud af min sorg. Da min mor og Linda var færdige med at sige hej til hinanden, kiggede hun smilende på mig.

”Hej Jennifer, du er godt nok blevet stor siden jeg så dig sidst, der var du kun 10 år gammel.” Sagde hun smilende. Jeg nikkede mut og kiggede på hende. ”Ja det er det.” Svarede jeg og kiggede rundt på gårdspladsen. ¤Hmm gad vide hvordan de andre der er her er.¤ Tænkte jeg. Jeg blev revet ud af mine tanker da jeg hørte Twilight sparke på siden ad traileren.

”Nå jeg må vist se at få hende ud.” Sagde jeg stille. Jeg gik ind af sidedøren, og Twilight vrinskede glad da hun opdagede at det var mig, og jeg kunne ikke lade vær med at smile for mig selv. Jeg hægtede trækketovet fast i hendes grime. ”Jeg er klar.” Kaldte jeg og rampen blev sænket.

Jeg klikkede med tungen, og Twilight gik baglæns ud af traileren, og kiggede sig nysgerrigt rundt, og jeg lod hende gøre det. Jeg kiggede på Linda. ”Hvor skal hun stå?” Spurgte jeg stille, og Linda viste mig hen til en boks der var gjort klar og der stod et navneskilt med Twilights navn.

Da jeg havde lukket boksdøren nussede jeg hende på mulen, og gik ud for at tømme traileren for Twilights ting og sat dem på plads der hvor Linda havde vist mig de skulle være. Efter at jeg havde gjort det satte vi os ud i bilen igen og kørte hen imod huset hvor vi skulle bo, og det var dejlig tæt på rideskolen.

Da vi kom hjem så vi at flytte bilen holde udenfor huset, og jeg hoppede ud af bilen efter at mor havde slukket bilen, så gik jeg op til hoveddøren og låste op, og jeg var heldig at mine ting stod som det første, så jeg gik op af trappen for at finde det værelse jeg ville have, det var et værelse med eget badeværelse. Walk-in skab og en ret stor terrasse, så gik jeg ned og fortalte dem vejen, og de begyndte at bære mine ting op.

Da de havde fået båret mine ting op, blev en af flyttemændene oppe på mit værelse så han kunne samle min himmelseng, hænge hylder op, samle mine to reoler, samle mit skrivebord, samle mit sminkebord og hænge mine to store spejle op.

Jeg begyndte at lægge mine ting og sådan noget på plads, og jeg lagde tøjet ind i mit Walk-in skab, og de tøj der skulle hænge på bøjle hang jeg op og jeg satte skoene på skohylderne. Da jeg var i gang med at sætte billede rundt omkring fandt jeg et billede af min far, det var taget den samme dag som ulykken skete. Jeg smilte af at se at han var glad, på det tidspunkt havde han ingen idé om at det var hans sidste dag han skulle leve i. Da jeg havde fået sat alt på plads skiftede jeg til ride-tøj og gik ned i køkkenet hvor min mor satte køkkenting på plads.

”Jeg går hen til Twilight og ser hvordan hun har det.” Sagde jeg stille og gik ud for at tage mine ridestøvler på. ”Ja gør du det.” Svarede min mor og så smilende på mig, inderst inde vidste jeg at hun var rigtigt bekymret for mig, jeg havde ikke været rigtig glad siden min far døde. Jeg gik ud af døren og hen imod stalden, og jeg gik i mine egene tanker for jeg lagde ikke mærke til at jeg allerede var henne ved stalden.

”Hej Jennifer. Er du allerede færdig med at pakke ud?” Spurgte Linda smilende om. Jeg nikkede kort. ”Ja jeg er ikke så langsom.” Svarede jeg kort. Linda smilte. ”Skal du ride på Twilight nu?” Spurgte hun. Jeg blev helt koldt inden i. ”Nej.” Svarede jeg panisk og hurtigt, og Linda ville til at sige noget mere, men jeg viste hende tegn på at jeg havde besluttet mig.

Jeg gik hen til Twilights boks, og da hun så mig rejste hun sit perfekte hoved, med det perfekte øre og vrinskede til mig. ”Jamen jeg er da også glad for se dig smukke.” Sagde jeg og smilte stille til hende, og hun skubbede let til mig med sin mule. Jeg fandt hendes striglekasse og begyndte at strigle hende så hendes hårlag skinnede.

Jeg fandt et trækketov og hægtede den fast i hendes grime og førte hende ud til en af springbanerne hvor der var sat spring op, så tog jeg trækketovet af efter jeg havde lukket lågen. Så fik jeg hende til at spring løsspring, og hun elskede det, hun lavede et glad bukkespring og vrinskede glad.

”Hvorfor springer du ikke selv på hende?” Var der en stemme der spurgte om. Jeg vendte mig om og så to piger på ca. min alder. ”Fordi jeg ikke rider mere.” Svarede jeg kort. ”Hvorfor så have hest, den vil sikkert have at du ride den.” Svarede hun. Jeg kiggede på hende. ”Jeg kender min hest bedre end nu gør, og hun har vænnet sig til at jeg ikke rider mere, så bland dig uden om.” Svarede jeg kort. ”Twilight kom smukke.” Kaldt jeg og hun kom uden at tøve hen til mig.

Jeg hægtede trækketovet fast i hendes grime og gik hen og åbnede lågen for at gå mig en tur med hende. Jeg fik det lidt skidt over den måde jeg havde talt til hende på, men hvem troede hun lige hun var, jeg vil vædde med at jeg ved mere og ridning og sådan noget en hun gør.

Jeg gik hen imod skoven, Twilight elskede at gå i blandt træer ude i skoven, da vi kom hen til skoven prustede Twilight af glæde, og jeg smilte over at se hende så glad, bare hun var glad kunne jeg også være glad. Når jeg var sammen med Twilight var det som om savnet til min far blev lidt mindre. Jeg tænkte tilbage på dengang han tog mig med ud i skoven for første gang, jeg havde fået lov til at ride hans yndlings hest, jeg havde kun lige fået Twilight, men hvor var jeg glad, jeg red om kap med ham og vi havde det bare så sjovt.

Det gik lidt tid og mig og Twilight kom tilbage til stalden. ”Må snakke med dg Jenni.” Spurgte Linda mig om da jeg havde sat Twilight ind i sin boks og havde renset hove på hende. Jeg kiggede på Linda. ”Ja, det må du da godt.” Svarede jeg med et kort skuldertræk. Vi gik op på hendes kontor, og jeg satte mig i sofaen.

”Hvorfor svarede du Maria på den måde inden du gik?” Spurgte hun. Jeg kiggede på hende. ”Fordi hun ikke skal tro at hun ved mere om min egen hest end jeg selv gør, og fordi hun ikke skal blade sig i om jeg rider min hest eller ej.” Svarede jeg kort. Linda kiggede stille og roligt på mig. ”Men hun vil jo bare gøre det bedste for din hest og dens ejere.” Svarede hun og smilte bekymret til mig. Jeg himlede med øjnene. ”Jeg rider ikke mere og har ikke gjort det siden min… Ja i tre år efterhånden, og jeg elsker Twilight for meget til at sælge hende, og hun skal heller ikke sælges for man ved aldrig hvordan de andre ejere er overfor hende.” Svarede jeg surt og rejste mig op og gik ned til Twilight for at sige farvel, og da jeg havde gjort det gik jeg hjem og op på mit værelse og smed mig i sengen og græd stille ned i min pude.

Jeg ved ikke hvor længe jeg lå og græd, men jeg blev afbrudt af at det bankede på min dør. ”Nej skrid og lad mig være i fred.” Råbte jeg imod døren, og jeg kunne høre at personen gik ned af trappen igen, og så græd jeg videre.

 

Køkkenet;

Linda kom ned til Jane og satte sig på stolen. ”Jane, har Jenni snakket med dig, eller bare nogen om Roberts død?” Spurgte hun Jane om, men hun rystede på hovedet. ”Nej hun vil ikke snakke om det, siden det skete har hun lukket sig helt inde i sin lille skal, og hverken jeg eller Julie kan komme ind til hende, eller Julie kan kun når hun driller hende, men hun nævner aldrig sin far.” Svarede hun bekymret. ”Jeg ved snart ikke hvad jeg skal gøre, måske skal jeg sende hende til psykolog. Men jeg ved bare ikke om det er løsningen, altså jeg vil føle at jeg giver op.” Fortsatte hun og sukkede. Jane satte sig ned ved siden af Linda, og Linda lagde en hånd på Janes arm. ”Skal jeg prøve og snakke med hende?” Spurgte hun og kiggede på Jane. Jane kiggede op. ”Du må gerne prøve men jeg er ikke sikker på at du kan komme ind til hende.” Svarede hun og blinkede hurtigt nogle tårer væk. Linda smilte. ”Jeg skal nok gøre et forsøg.” Svarede hun smilende. Hun rejste sig op og gik op af trappen til Jennifers værelse.

 

 

 

 

Jennifer P.O.V

Det bankede på døren igen, og personen fik samme besked som før, men denne gang kom personen ind, og jeg ville lige til at bede personen om at skride og lade mig være i fred, men jeg lod vær. Det var Linda.

”Må jeg sætte mig?” Spurgte Linda mig om og jeg træk på skuldrene. Linda kom ind og satte sig på sengekanten. ”Kunne du godt bruge en til at holde om dig?” Spurgte Linda stille, og jeg tænkte lidt over det inden jeg nikkede, og Linda lagde armene rundt om mig, og jeg begyndte at græde endnu en gang, jeg kunne ikke holde det tilbage mere.

”Gudmor Linda, jeg savner HAM. Jeg savner HAM så det gør ondt inden i.” Sagde jeg alt imens jeg græd. Linda aede mig i håret. ”Hvem savner du?” Spurgte hun stille. Jeg kiggede ned i gulvet. ”HAM.” Svarede jeg og græd videre. ”Kan du fortælle mig hvad der skete den gang?” Spurgte hun og jeg rystede på hovedet og lukkede mig ind i min lille skal. Linda aede mig. ”Hvorfor?” Spurgte hun stille om, og jeg svarede ikke, jeg nægtede at snakke om det, jeg ville ikke sige hvem det var, det var jeg ikke klar til endnu. Imens jeg sad der og krammede Linda opdagede hun noget blod på mit ærme. ”Hvad er der sket, hvorfor bløder du?” Spurgte hun bekymret. Nu havde hun opdaget det, nu var der ingen vej tilbage. ”J-Jeg har skåret i mig selv for at glemme den store smerte.” Svarede jeg og begyndte at græde mere endnu. ”Må jeg se?” Spurgte hun stille, og jeg træk op i mit ærme så hun kunne se min arrede arm, der var også mange nye, og jeg havde nogle nye fra ca. et kvarter siden. ”Skat, hvor har du knivene?” Spurgte Linda stille om.

Jeg rejste mig op og gik til mit skrivebord, jeg træk den øverste skuffe ud og tog fem hobbyknive op i min hånd og gik tilbage til Linda. ”Her er de.” Svarede jeg, og Linda rakte ud efter dem, og jeg lagde dem i hendes hånd. ”Du skal ikke skade dig selv skat, du vil fortryde det når du bliver ældre.” Sagde hun stille. Jeg kiggede på hende. ”Jeg har kun skadet mig på mine arme.” Svarede jeg stille. ”Linda må jeg ikke nok tage med dig hjem bare i en uge eller sådan noget?” Spurgte jeg og kiggede på hende. Linda nikkede. ”Jo det må du gerne men vi skal lige snakke med din mor om det først.” Svarede hun og jeg nikkede stille. ”Jeg går ned og snakker med din mor om det.” Sagde Linda og rejste sig op fra sengen, og jeg nikkede bare, og satte mig i sengen.

Linda P.O.V

>Jeg håber virkelig Jane går med til det, Jenni har virkelig brug for lidt ro nu, det kunne også være jeg kunne få hende til at snakke.< Tænkte jeg stille, imens jeg gik ned af trappen. Jeg kom ned i køkkenet hvor Jane var ved at lave aftensmad.

”Jane jeg vil gerne have at du sætter dig ned, jeg skal snakke med dig angående Jennifer.” Sagde jeg stille og satte mig ned ved køkkenbordet, og Jane kom også hen og satte sig.

”Der er to muligheder for at hjælpe Jennifer, den første mulighed er at indlægge hende på psykiatrisk afdeling, og den anden mulighed er at hun komme hjem til mig, måske bare fjorten dage til tre uger. Hun har taget skade på sig selv med de her.” Sagde jeg og lagde de hobbyknive på bordet som Jennifer havde givet mig. Jane spærrede øjnene op. ”Psykiatrisk afdeling er ikke nogen løsning, så må hun komme hjem til dig, og hvis det ikke hjælper så tænker jeg den første mulighed, men jeg vil gerne afprøve den anden mulighed først. Men hvad kan du gøre for at hjælpe min pige?” Sagde hun spørgende.

Jeg forklarede de små ting hun havde fortalt mig, og hvilken aftale vi havde lavet med at hun ikke skulle skade sig selv mere for så fik vi hende indlagt, og det var jo ikke lige det sjoveste. "Jeg har jo været psykolog inden jeg købte stalden, og jeg vil hjælpe hende med at tage til læge og måske få noget medicin til hende, og hvis jeg er heldig kan hun overvinde skrækken for at ride og springe igen. Jeg har på fornemmelsen at det vil hjælpe hende rigtig meget at komme op på Twilight igen.” Svarede jeg stille. Jane nikkede. ”I kan tage af sted efter maden og jeg vil komme og besøge hende når hun får det lidt bedre.” Svarede hun, og jeg nikkede. ”Jeg syntes du skal gå op og snakke med hende om det.” Sagde hun smilende, og jeg nikkede smilende og rejste mig op og gik op til Jennifer igen.

 

Jennifer P.O.V

Linda kom op til mig igen, og jeg sad med mine knæ oppe under hagen. ”Jeg har snakket med mor om det nu, og hun syntes det er en god idé, du kan blive hjemme hos mig i tre uger hvis du vil.” Sagde Linda. Jeg nikkede og smilte som tak. Linda hjalp mig med at pakke nogle ting, og jeg pakkede også mit ride tøj ned, og da vi var færdige med at pakker var det tid til aftensmad, så vi gik ned for at spise.

Da vi var færdige med at spise gik jeg op og hentede jeg min store sportstaske, og da jeg havde hentet den sagde jeg farvel til min mor med et kram, og Julie sagde jeg bare farvel til. Mig og Linda kørte hjem til hende, og da vi kom der hen fik jeg vist det værelse jeg skulle sove på, det bedste af det hele jeg havde udsigt til stalden og nogle folde. Jeg satte mig på sengen, og så kiggede Linda på mig. ”Jeg henter lige noget jeg kan rense dine nye sår med, så der ikke går betændelse i, og jeg nikkede. Linda gik og kom tilbage med en grøn flaske og noget vat.

”Så tag din langærede trøje af så jeg kan vaske dine sår, og hvis du har nogle andre nye på andre stede vil jeg meget gerne også se dem.” Sagde hun. Jeg kiggede på hende. ”Jeg har kun dem på mine arme.” Svarede jeg stille, og tog min langærmede trøje af. Hun kiggede på mig. ”Det kan godt svide lidt.” Sagde hun stille, og jeg nikkede bare.

Linda kom hen og satte sig på sengekanten ved siden af mig, og så kom hun lidt af flaskens indhold på vattet og begyndte at vaske mine sår. Okay nu vidste jeg hvad hun mente med at det kunne svide lidt, det var værre end da jeg lavede dem. Hun blev hurtigt færdig med at vaske mine sår, og hun kiggede på mig. ”Det er nogle regler her i huset, den første ikke mere slevskaden, den anden vær aften inden du går i seng vil jeg se dine arme, den tredje kom og sig til mig om du har eller har lyst til at skade dig selv, og den fjerde prøv og se om du ikke kan stole nok på mig til at fortælle om din indre kamp du slås med.” Sagde Linda og lagde armen rundt om mig, og jeg nikkede. Linda smilte og krammede mig, og jeg krammede med bagefter tog jeg nat tøj på og Linda puttede mig.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...