Scream and shout - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 apr. 2013
  • Opdateret: 11 maj 2013
  • Status: Igang
Forestil dig at vågne op i Harry Styles arme. Mange piger drømmer om det, men for Marina - som er en af Englands bedste modeller - er det ikke en drøm, men virkelighed. Efter en vild nat i byen er hun endt i sengen hos Harry Styles. De har dummet sig ufattelig meget og finder ud af hvilke konsekvenser det kan få, hvis man glemmer bare en lille ting. Vil de kunne håndtere presset og hjælpe hinanden eller går de bare hver til sit, da det jo bare var et one night stand?? Find ud af det i denne novelle.

20Likes
17Kommentarer
2017Visninger
AA

4. Hos lægen

~ Ikke rettet igennem ! ~

 

Marinas synsvinkel

Der var efterhånden gået en måned siden, jeg havde mødt Harry. Vi havde set hinanden nogle gange om ugen og jeg elsker det. Han er så sød, lige til at spise. Ej, dog ikke. Men sød er han, det må jeg indrømme.

,,Hey yo!” lød det ude fra gangen og jeg kunne ikke undgå at smile. Faith, som er min bedste veninde, havde lovet, at komme over i dag. Jeg havde det simpelthen så skridt. Jeg havde den sygeste kvalme. Jeg kunne mærke opkasten komme stige i min hals og i dét Faith trådte ind af døren til stuen havnede alt min morgenmad i spanden ved side af mig. ,,Jamen sikke en velkomst!” udbrød Faith og kiggede på mig. ,,Er du okay” spurgte hun og sendte mig et opmuntrende smil. Jeg trak på skulderen og tørrede mig om munden med min håndryg. Jeg lagde hovedet tilbage og lagde mig ned i sofaen. Faith gik hen imod mig og satte sig på kanten af sofaen. Hun lagde sin hånd på min pande. ,,Du er ikke varm, men søde skat,jeg tror godt, jeg ved hvorfor du kaster op og har det skidt” sagde Faith og kiggede på mig. Jeg så på hende og afventede, at hun ville sige hvorfor. ,,Der i går aftes da vi var på restaurant med Mariah og Carly” begyndte hun. Jeg nikkede og bed mig i læben. ,,Ja altså, Carly har det på samme måde og var hos lægen her for en time siden. Hun havde fået madforgiftning. Det kan være du også har det?” afsluttede Faith og kiggede på mig. Jeg nikkede, ,,det kan jeg vel” Faith fandt sin mobil frem og inden, jeg kunne nå at protestere ringede hun op til lægen. ,,Ja hej, du taler med Faith Jonson” begyndte Faith og rejste sig op fra sofaen, ,,Kan jeg få en tid til Marina Gold” Hun begyndte, at gå rundt i cirkler og af og til nikkede hun med hovedet. ,,Det godt, farvel” sagde hun og tog telefonen væk fra sit øre. ,,Du skal til lægen om en halv time” sagde Faith og kiggede på mig, ,,kom, vi går ind og får dig i noget tøj. Jeg nikkede og tog spanden med mig. I bunden af den lå mit opkast, da jeg ikke havde overskud til at tømme spanden. Kvalmen steg op i mig og jeg tog spanden tæt på munden og stoppede op. Faith vendte sig om og kiggede på mig. Da vi havde stået i et kort stykke tid, gik vi videre mod mit soveværelse. Jeg satte mig på sengen og lod Faith finde noget tøj. Faith havde også utroligt god smag når det gjaldt tøj sammensætning. Hun fandt mine dejlige Adidas træningsbukser og en fin grå sweater. Jeg samlede mit hår i den nok grimmeste hestehale ever, men altså, hvad så? Jeg er syg folkens!!

Jeg fik transporterede mig ud i bilen med en pose i hånde, hvis nu, jeg skulle kaste op igen. Faith ville slå mig ihjel, hvis jeg kastede i hendes bil. Faith satte sig ind på førersædet og startede bilen. ,,Jeg lover, at køre stille og roligt” forsikrede Faith mig om. Turen gik okay. Jeg kastede ikke op en eneste gang, heldigvis. Efter omtrent 10 minutters kørsel, holdte vi på lægehusets parkeringsplads. Jeg gik ud af bilen og begyndte, at gå hen imod døren. Jeg gik ind i venteværelset. Entelig ikke specielt kønt: mintgrønne vægge, linoleumsgulv og nogle sundhedsbilleder rundt omkring. Oven i købet lugtede der forfærdeligt.

I venteværelset var der faktisk overraskende mange. En lille pige som skrev, en ældre dame og en ældre mand, formentlig var de ægtefolk. Derudover var der også en ung pige med en lille baby i favnen, en dame og nogle andre. ,,Her er mange, var?” hviskede Faith mig i øret. Jeg nikkede og i det samme trådte en læge frem i døren til venteværelset. ,,Marina Gold” sagde hun og kiggede rundt i lokalet. Faih rejste sig op. ,,Kom nu Marina” sagde hun og tog min hånd. Hun trak mig op af stolen og fik mig hen til lægen. Ja, jeg er ikke så glad for læger. ,,Følg efter mig” sagde lægen og gik hen imod et rum. Hun havde sort hår, som var sat op i en stram knold. Hun havde store røde briller på og et smil på læben.

Da vi nåede ind i rummet, gjorde hun tegn til, at vi skulle sætte os. Jeg satte mig i en sort stol og Faith satte sig i en magen til ved siden af mig. ,,Ja, men hvem er jer er så Marina?” spurgte lægen , som vist hed Jennifer, det stod der i hvert fald på hendes navneskilt. ,,Det er hun” sagde Faith og nikkede over mod mig. Jeg sendte Jennifer et lille smil og kiggede ned i gulvet. Træ gulv, det var da pænere end det i venteværelset. ,,Ja Marina, hvad er der så med dig?” spurgte Jennifer og kiggede på mig. Ja, det er jo derfor vi er kommet her, så du kan fortælle mig det. ,,Min veninde her tror, jeg har fået madforgiftning” sagde jeg og hentydede til Faith. ,,Og hvorfor tror du det?” spurgte Jennifer og kiggede spørgende på Faith. ,,Altså vi var ude og spise med to af vores fælles veninder i går og den ene af dem har fået madforgiftning af maden, så jeg tænkte, at det samme måske kunne være sket for Marina” sagde Faith roligt og kiggede på Jennifer.

,,Ja altså, det kan vi jo hurtig finde ud af ved, at lave en urinprøve” sagde Jennifer og tog en lille kop op fra en skuffe i skrivebordet, som hun sad ved. Jeg kiggede med store øjne på det lille glas. Aldrig om hun skulle få mig til, at tisse i det lille glas der, niksen nej!

Men sørme jo, det gjorde hun. Et kvarter efter, havde jeg tisset i det lille glas. Nøj, hvor er det enligt pinligt. Faith og jeg havde siddet og ventet på Jennifer i snart fem minutter, inden hun trådte ind af døren. Hun sendte mig et opmuntrende smil, hvorefter hun satte sig bag skrivebordet og gjorde sig klar til at fortælle. ,,Bare rolig, du har ikke madforgiftning!” sagde hun og smilte til mig. Jeg åndede lettet op og følte mig lidt mere afslappet. ,,Du er derimod bare nået til den fase i din graviditet, hvor du får kvalme og kaster op” sagde Jennifer og kiggede glad på mig. Havde jeg hørt rigtigt der, at jeg er fucking gravid!! Shit! Jeg kiggede med store øjne på Jennifer, som sad og smilede til mig. Jeg kiggede derefter panisk på Faith og hun kiggede overrasket på mig. ,,Er jeg gr..aa...vid?” spurgte jeg næsten lydløst Jennifer. Jeg var fuldstændig i chok. ,,Øhh.. Ja det troede jeg da du vidste. Du er en omkring en måned henne” sagde hun og kiggede forvirret på mig. En månede, det kunne kun betyde. ,,Harry” hviskede jeg stille og kiggede ned på min mave og derefter på Faith. ,,Har du været sammen med Harry?” spurgte Faith og kiggede på mig. Jeg nikkede stille og så på Jennifer. ,,Og det var du for omkring en måned siden?” spurgte Jennifer og så på mig. Igen nikkede jeg stille og kunne mærke en tåre presse på. Jeg kunne mærke, at der stille løb en tåre ned over min kind. Faith trak mig ind i et kram og holdte sig tæt ind imod mig. Jeg hulkede og flere tårer banede sig vej ned af mine kinder.

 

,,Altså, der er stadig mulighed for abort, hvis det er?” brød Jennifer ind. ,,Jeg må fortælle det til Harry” hviskede jeg stille imod Faiths skulder. ,,Ring og spørg om, vi kan komme over?” sagde Faith og trak sig ud af vores kram. Jeg nikkede stille og tørrede mine øjne i håndryggen og fumlede i min lomme efter min mobil. Jeg tastede langsomt Harrys nummer ind og ringede op. Jeg tog telefonen op til øret og allerede efter 5 sekunder blev den taget. ,,Hej søde” lød det fra telefonen. Harrys stemme var så sød, jeg elsker den! ,,Hey” sagde jeg med en lidt grødet stemme. ,,Noget galt?” spurgte Harry bekymret. Jeg undlod bevidst, at svare på hans spørgsmål. ,,Er du hjemme” spurgte jeg. ,,Ja, det er jeg” sagde han. ,,Så kommer jeg over her om fem minutter, håber det okay, at min veninde er med” sagde jeg og prøvede virkelig at tage mig sammen for ikke at græde. ,,Ses søde” sagde han. Jeg tog telefonen væk fra øret og puttede den i lommen igen. ,,Vi kan bare komme over” sagde jeg og kiggede på Faith. Hun nikkede. ,,Tak” sagde jeg til Jennifer og gik ud af døren og hen til bilen. Hele vejen hen til Harry sagde hverken Faith eller mig en lyd. Der var en slags tavshed, som jeg aldrig havde oplevet imellem mig og Faith. Pinlig tavshed. Harrys lejlighed lå heldigvis tæt på lægehuset, så det tog ikke mange minutter, at køre derhen. ,,Det skal nok gå” opmuntrede Faith mig ved at sige lige inden, vi gik ud af bilen. ,,Jeg ringede op til Harrys lejlighed på dørtelefonen. Døren blev lukket op med det samme.

Jo tættere vi kom på Harrys dør, jo mere nervøs og bange blev jeg. Da vi stod foran Harrys dør gik der ikke læng fra, da vi havde banket på til, at den blev åbnet. Harry kom til syne i døren og kiggede nervøst på mig. Han havde opfattet, at der var noget galt. Han gik hen imod mig og trak på ind til et kærligt kram. Han trak sig stille ud af krammet. Men kun for at kysse mig. Hans læber nærmede sig mine og de mødtes i et kærligt kys. Altså vi var jo nok kærester, men vi havde bare aldrig fået talt om det. Vi opførte jo os som kærester: kyssede, flettede fingre og nussede. Faith stod bag mig og betragtede os. Jeg trak mig væk fra Harry og flettede mine fingre ind i hans. ,,Kom med” sagde han og gik ind i lejligheden. Vi satte os ind i stuen. Mig og Faith i en sofa og Harry i en anden. ,,Hvad så?” spurgte Harry og kiggede på mig, ,,hvad er der galt” Jeg kunne mærke tårerne presse på igen og jeg lod et par stykker glide ned over mine kinder. Jeg kunne se på Harry, at det tog hårdt på ham, at jeg græd. Faith lagde hendes arme om mig og hviskede i mit øre, ,,du kan godt, kom så Marina”

Jeg tog mig sammen og kiggede på Harry. ,,Kan du huske den fest, hvor vi mødte hinanden for omkring en måned siden?” startede jeg ud. Harry nikkede og kiggede på mig. ,,Ja altså og så tog vi hjem til dig og der var vi, ja du ved, i seng sammen?” jeg kiggede på ham igen, da jeg ville sikre mig, at han lyttede efter. Igen nikkede han. ,,Jo altså..” sagde jeg med en meget grødet stemme og flere tåre banede sig vej ned af mine kinder. ,,Jeg er gravid og du er faren Harry” sagde jeg stille og idet eksploderede mine følelser. Jeg kunne ikke stoppe med at græde.

____________________________________________________________________________________

Ja, det var så andet kapitel. Er faktisk blevet ret godt tilfreds med det :)

Undskyld, det ikke er rettet igennem. Hvis jeg skulle have rettet det igennem, blev det først i morgen og så ville i først få kapitlet i morgen. Og syntes, at i har ventet længe nok med, at få et nyt kapitel nu.

Tusind tak til jer som har liket, sat på favoritlisten og læst den. Det betyder rigtig meget !

Smid gerne en kommentar, hvis i har nogle idéer eller hvis der er noget, som jeg kunne have gjordt bedre.

God weekend!

Xoxo

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...