Stray.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 apr. 2013
  • Opdateret: 5 mar. 2015
  • Status: Igang
(Anime serien Wolf's Rain, inspirerede mig til at lave denne novelle, og ulven er jo mit yndlings dyr.) En opdagelsesrejsende, som er på ekspedition helt oppe i det nordlige Finland. Men hans hold vendte om, på grund af en eller anden myte, om et monster der bor dybt inde i de hvide skove. Myte eller ej, han havde planlagt denne her ekspedition i månedsvis, og havde ikke tænkt sig at give op nu. Erik, er vores mand. Og hans mission var, at søge efter ulvene's hemmelighed.

2Likes
0Kommentarer
467Visninger
AA

2. Gule lys?

Sneen kom længere og længere ind, i mine støvler. Jeg var som regel vant til det, når jeg nogen gange skulle op i Norge, og lave små dokumentar serier om dyr. Men denne her sne...den var anderledes. Den føltes hårdere. Og koldere. Det var som om jeg var i en helt anden verden. Det tænker man også, når man er omgivet af snestorm. Men hvorfor var jeg egentlig her? Var det for penge? Eller berømmelse. Nej. Det var for viden. Jeg kunne ikke klare det mere. Jeg havde gået, måske, nitten kilometer siden snestormen begyndte? Man skulle være dum for ikke at søge ly med det samme. Men tænkte jeg ikke det? Er jeg dum? Eller er det måske fordi jeg så lys lige før? Jeg havde set to gule lys lidt længere henne. Men det var som om at det ikke var lys. Det var snarer, øjne. Ja, to gyldne øjne der kiggede på mig. Var det måske fordi at jeg troede det var en landsby? Jeg havde jo gået i denne her retning i så lang tid nu! Mand, jeg er en idiot. Jeg tog min store rygsæk af, og tog en mellem stor sammenfoldet, telt ud. Jeg udfoldede den derefter, og satte den fast til jorden med søm, i en snor der er i hver hjørne af teltet. Jeg kastede først min taske ind, og så mig selv. Jeg lynede teltets indgang for. Men det gjorde ikke nogen forskel. Kulden var der stadig, og det fik mig til at få min sove pose foldet ud, på ingen tid. Jeg lagde mig ind i den, og lagde to ekstra tæpper oven på mig. Det ville tage lidt tid at få varmen, men jeg må bare have tålmodighed, og lægge mig til at sove. Jeg tænkte over alt det, der skulle have gjort for at komme helt herop. Jeg har ikke mit hold mere. Kun min værdighed. Men ville jeg virkelig gå så langt for at søge det, jeg ledte efter? Det måtte jeg tænke over imorgen, for jeg kunne ikke tænke mere, da mine øjne var lukkede, og jeg sov. Kun mine drømme var aktiv nu.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...