How can you forget me? - Little Things 2 - One Direction

Abbie Horan er vågnet fra sin koma, men kan ikke huske Louis. Hun tror at Louis er et nyt medlem i bandet, og det spiller han med på. Han håber at hvis hun har glemt det hele, kan de måske starte forfra?
Men hvad vil der ske, når det hele lige så stille begynder at poppe op i Abbie's hoved?

Læs for at finde ud af det!

33Likes
47Kommentarer
2869Visninger
AA

4. 3

(Fra da kap. 2 sluttede)

 

Abbie's synsvinkel.

 

 

"Hey A- Woow du ligner lort". "Jamen tak Harry" Sagde jeg irriteret. "Hun er selv klar over det man" Sagde Louis. Jeg himlede med øjnene af dem. Nogen gange var de altså lidt platte. "Og Abbie kan godt høre jer man" Svarede jeg igen.  Niall udstødte et lille grin, hvilket fik mig til at smile.

Hvis der var noget jeg elskede var det Niall's grin! Der var bare noget over det, som var anerledes. Niall synes så bare at, mit grin er sjovere. Hvilket er så usandt......Eller måske ikke helt. Jeg grynter når jeg griner, og mit grin lyder ligesom Nialler's bare anerledes, på en eller anden måde. 

Jeg kunne se Liam og Niall stå og hviske i baggrunden, hvilket fik mig til at rynke på øjnbryne. Dog ignorrede jeg det, og vendte mig mod tv'et igen. Jeg sukkede lydløst, da drengene snakkede for højt. Jeg rejste mig op fra sofaen og begyndte at humpe, mod mit værelse. "Skal du ha' hjælp?". Jeg vendte mig automatisk om, ved stemmen. Jeg så Harry stå og smile skævt til mig. Jeg nikkede og han gik hen imod mig, for at støtte mig. Jeg smilede taknemligt til ham, og fik så hjælp.

 

Da mig og Harry kom ind på værelset, lukkede han døren efter sig. Jeg kiggede forvirret på ham. "Abbie..." Han tøvede lidt. "Ka-Kan du huske noget fra igår?" Spurgte han usikkert. "Nej..Det hele er sløret for mig. Hvorfor da?". Jeg lagde hovedet på skrå og kiggede på ham.

 

Harry's synsvinkel.

 

Hun kiggede afvente på mig. Jeg kunne jo ikke fortælle at jeg havde fået følelser for hende, eller vi havde kysset. 

Abbie var ret fuld igår, og jeg var beruset , men tæt på at være fuld. Hun begyndte at flirte med mig og til sidst kunne jeg ikke holde mig tilbage....Så vi kyssede. 

Det virkede som om Louis ikke havde følelser for hende mere. Desuden havde jeg fået bygget mine følelser mere op for hende, så de blev større og større. Jeg har aldrig haft denne her følelse.

Jeg trak på skuldrene, da jeg ikke vidste hvad jeg skulle svare. Jeg vendte mig om, og gik mod døren. Jeg åbnede den og trådte ud. Al opmærksomheden, blev sat på mig. "Kunne hun huske noget?" Spurgte Zayn. 

Drengene vidste heller ikke vi havde kysset, men at hun havde flirtet med mig vidste de. Jeg rystede på hovedet. "Hun sagde det hele var lidt sløret". Drengene nikkede bare og så satte vi os ned på sofaen. 

 

***

 

"Jeg sulten" Beklagede Niall sig. "Hvornår er du ikke det?" Spurgte jeg flabet. Han himlede med øjnene, og gik så mod telefonen. "Jeg bestiller kinesk!". Han begyndte at taste løs på telefonen, og tog den derefter op til øret. 

Gud! 

Abbie!?

Hende har vi ikke set til i over 2 timer nu! "Drenge jeg tjekker lige til Abbie. Vi har jo ikke set hende i et stykke tid". Jeg rejste mig fra sofaen, og gik mod Abbie's dør. Jeg bankede stille på, men da der ikke kom noget svar, åbnede jeg stille døren og stak hovedet ind. 

Det syn jeg mødte, fik smilet frem på mine læber. Hun lå og sov. Hendes skuldre, hævede og sænkede sig. Hendes mund pegede en smule op ad, hendes lilla'e hår lå ned over hendes kind, og noget dækkede hendes ansigt. Jeg kunne ikke lade vær'. Jeg gik ind på værelset og lukkede døren stille efter mig. Jeg fandt min mobil frem og tog et billed af hende. Jeg bøjede mig ned og placerede et kys på hendes pande. 

Jeg studerede hende, og kunne stille se smilet på hendes læber blev større. 

Gjorde jeg hende glad?

Elskede hun mig?

Betød jeg noget for hende?

Jeg vidste intet

Mit smil blev større, da hendes gjorde. Jeg rejste mig igen og gik ud fra værelset. "Hun sover" Sagde jeg stille. "Hvorfor lukkede du døren efter dig?" Spurgte Louis, med et hævet øjnbryn. Jeg sank en klump, som havde dannet sig. "Jeg var ikke helt sikker" Mumlede jeg, og drejede mig væk fra ham.

"Fik du bestilt?" Spurgte jeg Niall, da jeg ikke orkede Louis lige nu.

 

Louis' synsvinkel.

 

Harry irriterer mig en del lige nu. Han begyndte bare at snakke med Niall, da jeg spurgte ham om Abbie - eller ikke direkte-. Men jeg var langt fra væk med mine spørgsmål. Jeg tog fat i Harry's arm og drejede ham. "Jeg er ikke færdig endnu". Harry sendte mig et forvirret blik, men bagefter et utydeligt blik. 

"Men jeg er færdig" Svarede han irriteret, og trak sin arm tilbage. Jeg stirrede stift på ham. "Lad nu vær' med at være flabet Harry. Fortæl os hvad du lavede der inde" Sagde jeg hårdt, og pegede mod Abbie's værelse. Han rullede med øjnene, og gik sin vej. 

Jeg kunne mærke, vreden pumpe frem i mig. Jeg gik med faste skridt efter Harry. Jeg gik ind i køkkenet, hvor Harry stod og rodede i køleskabet. Jeg hævede en pegefinger og pegede stift på ham, mens jeg talte. "Du...Du skal fandme ikke gå, når jeg snakker til dig!" Råbte jeg. Harry vendte sig rundt og fik et chok. "Hvorfor fuck går du så meget op i det Louis!? Jeg tjekkede bare om hun sov!" Udbrød han. Jeg himlede med øjne. "Som om....Vi ved alle at jeg har FØLELSER FOR HENDE!" "JA MEN DET HJÆLPER JO IKKE AT DU LYVER FOR HENDE!!". Og det fik mig til at holde kæft. "Hvad vil du så gøre når hun finder ud af det?" Sukkede han opgivende. "Hun kommer til at hade dig" Tilføjede han og gik så bestemt ud af køkkenet.

Jeg stod som forstenet, og lidt efter hørte jeg døren smække. 

En hånd blev lagt på min skulder. "Hey...Er du okay?"

 

***

Abbie's synsvinkel.

Jeg vågnede da en dør smækkede. Mit humør var fantatisk! Min drøm var fantatisk! 

Jeg drømte om ham og mig, stå oppe ved alterede og sige ja til hinanden. Kysse hinanden. Kramme hianden. Være der for hinanden. Men nu når jeg tænkte tilbage på hvem personen var, er det hele utydeligt. 

Jeg prøvede konstant, men det var umuligt. 

Jeg gned i mine øjne og rejste mig så op fra sengen. Jeg traskede træt ud i stuen, hvor alle sad og hviskede. Jeg rynkede på mine øjenbryn, da det hele stoppede da de så mig. "Okaaaay...Det her ignorrer jeg bare" Sagde jeg forvirret, og kastede mig ned i sofaen hvor Liam og Niall sad. 

Jeg kiggede rundt og så at der kun var fire drenge..."Hvor er Harry?" Spurgte jeg forvirret. "Han gik" Svarede Liam, og trak på skuldrene. Jeg savnede faktisk Harry. Han havde virket, så underlig her da han fulgte mig ind i værelset. Men han fik mig altid til at føle mig så tryg og rolig. Det var så dejligt! Men Louis....Louis. Han er bare så rolig og 'cool' over for mig. Han får mig altid til at smile og grine. De drenge er så fantatiske! Men de er så....Underlige her for tiden. 

Hvad sker der egenligt?

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

SORRY FOR DETTE KEDELIGE KORTE KAPITEL.

Vi skal jo lige komme mere ind i historien!:D. Håber i nyder den. Har bare haft så travlt!-.-. Håber jeg kan komme med et kapitel på imorgen eller tirsdag!;)
MEN ENJOY!

Xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...