How can you forget me? - Little Things 2 - One Direction

Abbie Horan er vågnet fra sin koma, men kan ikke huske Louis. Hun tror at Louis er et nyt medlem i bandet, og det spiller han med på. Han håber at hvis hun har glemt det hele, kan de måske starte forfra?
Men hvad vil der ske, når det hele lige så stille begynder at poppe op i Abbie's hoved?

Læs for at finde ud af det!

33Likes
47Kommentarer
2841Visninger
AA

3. 2

Abbie's synsvinkel.

 

Blodet pumpede rundt i min krop, mens jeg svingede i takt med mine hofter. Jeg kørte en hånd igennem mit hår og dansede til musikken. Jeg begyndte at danse ned i knæ. Folk piftede og klappede, hvilket fik mig til at smile. Jeg bevægede mig op igen, mens jeg vrikkede med røven i takt. Jeg drejede rundt og begyndte at danse til den anden side. Jeg fik øje på en fyr, som så virkelig nuttet og sød ud. Jeg blinkede til ham og skulle til at gå hen til ham, da der var en der tog fat i min hånd, og holdte mig tilbage.

"Hov hov Abbie, hvor tror du lige du skal hen?". Jeg rullede med øjnene, da jeg kunne genkende stemmen. "Hen og rå snave, ham der fyren der" Svarede jeg ironisk og pegede på den søde fyr. Jeg drejede rundt så jeg stod med front, til Harry. Jeg kunne se han var overrasket. "S-s-seriøst?" Stammede Harry, og kiggede på mig med et løftet øjenbryn. Jeg himlede med øjnene, og gik mod baren.

 

***

 

Jeg havde den sidste drink i min hånd -eller ikke den sidste jeg ville bare ud og danse-, da den blev revet ud af min hånd. "Ey!" Brokkede jeg mig. Jeg kunne se Niall stå med min drink i hånden. "Heeeeey Niallerpus!" Fnes jeg og rakte ud efter min drink, men Niall var hurtigere. Jeg begyndte at surmule, men så begyndte Niall at snakke. "Abbie vi skal hjem nu!". Niall lød beruset. Jeg orkede simpelthen ikke at diskutere med ham, så jeg tog bare drinken ud af hans hånd, lod væsken skylle ned i min hals. Jeg tørrede mig om munden, med min håndryg og gik så mod udgangen. 

Da jeg gik mod udgangen kunne jeg se de andre drenge stå der. Jeg gik imod dem og snublede lidt over mine fødder. Pludselig kunne jeg mærke jorden, forsvinde under mig. "Ups" Fniste jeg, da jeg lå med ansigtet nede i ved jorden. Drengene var hurtigt henne ved mig. "Jeg har det fint" Fniste jeg og prikkede Zayn på næsen, eller prøvede jeg ramte ihvertfald ved siden af. Han grinte lidt af mig. "Griner du af mig?" Spurgte jeg fornærmet. Men jeg kunne ikke holde masken, jeg begyndte at flække. "Hun må ha' drukket meget, siden hun ikke kan mærke smerten" Mumlede Liam. "La' os få hende på hospitalet" Sagde Louis. 

Drengene satte mig ind i bilen og så begyndte jeg at pille ved Harry's krøller. "Du må godt nok være væk" Grinede Harry. Uhh! Jeg fandt på et nyt kælenavn til Harry nu! Hazzelnut!  "Dine krøller er bare spændene Hazzelnut" Svarede jeg. "Hazzelnut?" Spurgte Hazzelnut. "Mhh" Mumlede jeg og begyndte at nusse ham, ved åbningen af hans skjorte. Jeg kunne mærke han spændte hvilket, fik mig til at smile.

 

Louis' synsvinkel.

 

Jeg kiggede ind i bakspejlet, og så at Abbie flirtede med Harry. Jeg kunne mærke vreden stige i mig. 

Hvorfor fanden flirtede hun med ham!? Jeg kunne tog hårdere fat om rattet, så mine knoger blev helt hvide. "Louis slap af" Mumlede Liam, så det kun var mig der hørte det. 

Jeg kunne for fanden se det tændte Harry!! SÅ NEJ JEG VIL FANDME IKKE SLAPPE AF!

Jeg rystede ihærdigt på hovedet. Liam sukkede, og tog fat om min arm. "Jeg kører". Jeg sukkede opgivende og holdte ind. "Hvorfor stopper vi?" Spurgte Harry. "Vi skifter" Mumlede jeg bare og gik ud af bildøren.  

Jeg skimtede hurtigt Harry og Abbie, som begyndte at flirte mere og mere. Niall sad i en anden bil, sammen med Zayn. Jeg knyttede næven, for at tage mig sammen. Det irriterede mig grænseløst! Harry er beruset, men Abbie er fuld!? 

Don't ask.

Godt nok havde jeg været, ond over for Abbie. Men jeg vidste ikke at hun ville ende i koma! Jeg måtte anstrenge mig, for ikke at råbe og vrisse af Harry. 

 

***

Abbie's synsvinkel.

 

Jeg vågnede med den værste hovedpine og smerte. Mit hoved dunkede, som om der var flere tusinder af trolde der trampede rundt i mit hoved. Jeg kunne ikke huske en brik fra igår, alt er bare helt sløret. Jeg ved bare jeg skal have, is og hovedpine piller. 

Jeg rejste mig fra sengen, men fortrød straks. Den dunkende følelse bredte sig i mit hoved, og en smerte skar igennem mit kn- WTF!? Mit knæ!? Jeg kiggede ned og fik øje på mit knæ. Der var et ordenligt plaster på, og det gjorde ondt når jeg gik så jeg måtte humpe. Jeg humpede hen til mit skab og fandt en alt for stor t-shirt frem, som gik mig til midten af lårene. 

Jeg humpede ud i stuen, hvor opmærksomheden blev sat på mig. Jeg skar en grimasse, da mit ben gjorde ondt, mit hoved dunkede voldsomt og jeg var morgensur. "Tømmermænd?" Spurgte Niall. Jeg nikkede bare da, jeg ikke ville lade mit humør gå ud over ham. Jeg gik -humpede- ud i køkkenet, og fandt nogen hovedpine piller og noget cola. Jeg tog pillen i munden og tog noget cola og slugte den så. Mit humør var altid, dårligt når jeg havde tømmermænd og det vidste min pus! Så derfor snakkede han ikke rigtig til mig

 

***

 

Klokken var omkring 16 tiden. Jeg havde ikke hovedpine mer'! 

WUUHU!

Problemet var så bare, at Niall havde inviteret drengene over, og jeg ligner lort. Okay! Det lød lidt egoistisk. Jeg er ikke egotripper, jeg ligner bare seriøst lort! Min mascare er ud over hele mit ansigt, og mit hår er hulter til bulter og ja...Kort sagt. Jeg ligner et monster. 

Og så tænker i sikkert 'Hvorfor går hun så bare ikke i gang med at ordne sig?' 

Jo det skal jeg sige jer. For det første, jeg har åbenbart slået mit knæ og det kommer til at gøre ondt at ordne mig. For det andet, de kommer om mindre end 5 minutter. For det tredje, drengene har set mig sådan her før og jeg er bare doven!

YES PEOPLE! Så fik i jeres svar, og jeg er stolt. 

Pludselig ringede det på døren. "NIALL DØREN!" Råbte jeg. 

Haha! Jeg ligger bare her i sofaen med dyne og ligner et monster, mens jeg ser tv. "LØFT DIN FEDE RØV OG ÅBEN DEN SELV AB!". Jeg himlede med øjne af hans svar. "NIALLERPUS DET ER DIG DER HAR INVITERET DEM OG JEG HAR DESUDEN ONDT I MIT KNÆ!". Og det fik ham til at komme ud fra sit værelse og sendte mig et irriteret smil. Jeg sendte ham et flabet tilbage. 

"Heey Niall!" Lød det fra gangen. Jeg sukkede ved lyden af deres stemmer. Hvordan kunne de være så friske? Don't ask me.

 

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Så kom der endelig et kapitel!

Sorry for ikke at ha' skrevet, jeg har bare haft virkelig travlt og det har været en hård uge! 

Oh god. Når men. TUSIND TAK FOR 16 FAVORITLISTER!:D

Like endelig og bliv fan! Men  by the way, undskyld for dette korte kapitel. 

Suuk!

 

Xx!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...