How can you forget me? - Little Things 2 - One Direction

Abbie Horan er vågnet fra sin koma, men kan ikke huske Louis. Hun tror at Louis er et nyt medlem i bandet, og det spiller han med på. Han håber at hvis hun har glemt det hele, kan de måske starte forfra?
Men hvad vil der ske, når det hele lige så stille begynder at poppe op i Abbie's hoved?

Læs for at finde ud af det!

33Likes
47Kommentarer
2982Visninger
AA

2. 1

Abbie's synsvinkel.

 

"Vi skal ha'-" "Louis kan du ikke bare tage tingene i stedet for at 'remse' dem op?". Jeg kiggede op på ham. 

Mig og Louis var ude og handle, ind til pizza! Hjemmelavet piiizzzaaa!

Jeg sad i indkøbsvognen, og Louis kørte den. 

Han himlede med øjne og begyndte så at lægge alle mad produkterne i. "Uhh slik! IS! KIKS!" Udbrød jeg. "LOOOUIS!" Kaldte jeg, så alle kiggede mærkeligt på mig. "Hvad?" Spurgte jeg folkene der kiggede. De kiggede væk igen og så kom Louis hen og lagde, sådan noget tomat halløj i indkøbsvogen. "Hvad er der Ab?" Spurgte han. "Jeg citere lige mig selv". Jeg lavede lige en -Hrm hrm- lyd og citerede så. "Uhh slik! IS! KIKS!". Louis begyndte at grine, men så gik han hen og hentede både is, kiks og slik. 

Dygtig dreng.

"Tak tak Abbie".

"Tænkte jeg højt?" Spurgte jeg en smule flovt. 

Han nikkede imens han grinte.

NYT EMNE TAAK!

"Har vi alt?". Louis nikkede. "TIL KASSEN!" Råbte Louis, så folk kiggede på os igen. Jeg himlede med øjne, men udstødte så et hvin, da Louis begyndte at løbe med mig og indkøbsvogen -jeg sidder i vognen- "LOUIS!" Skreg jeg, imens jeg grinte. 

Han stoppede op da vi nåede til kassen og lagde vi tingene op -jeg sidder stadig i vogenen, jeg er bare så sej at jeg kan multitarske-, kassedamen remsede tallet op og Louis betalte og så. 

Vi kørte ud med indkøbsvognen, og så hoppede jeg ud. Vi gik hen til Louis' bil og så satte vi os ind og kørte hjemad.

 

***

 

"VI ER HJEMME!" Råbte Louis højt, da vi trådte ind i huset. "Av for helvede Louis" Mumlede jeg og slog ham på brystet. 

Jeg tog min jakke og sko af. 

Hvis i er intresseret, har jeg stadig de mørke grønne converse. "Endelig!" Lød det befriende fra Niallerpus. 

Jeg tog en af indkøbs poserne og gik ind med den i køkkenet, og begyndte at putte det der skulle i køleskabet, i køleskabet og det der skulle andre steder, de andre steder. Så nemt er det!

Næsten da.

 

***

 

Vi sad i sofaen og så gyser. Jeg gnaskede slikket og alle chipsne i mig. 

Muuuuuuuuuuuuuuuuuuuums!

"Hey Abbie! Gem lige lidt!" Udbrød Niall.

Jeg rystede på hovedet og spiste videre. "Om lidt dør hun" Sagde jeg med munden fuld af chips. "Ej Abbie! Ti stille omkring det." Lød det fra Harry. Jeg trak på skuldrene. "Alle ved at hovedpersonen dør, eller den hovedpersonen holder af dør". 

Jeg skulle til at tage noget mere slik, da begge skåle med chips og slik blev fjernet. "Ah ah Abbie. Resten er til os" Drillede Zayn. 

Jeg sukkede irriteret og begyndte at surmule. Drengene begyndte at grine, men så gled der et smil op på mit anisgt, da jeg kom i tanke at vi havde is i fryseren. Og det tror jeg drengene lagde mærke til, for deres grin stoppede.

"Oh no" Hviskede Louis. 

"Oh yeah" Råbte jeg, og farede op fra sofaen. Jeg kunne høre drengene løbe efter mig så jeg skyndte, mig at løbe hen til køkkenet og åbne fryseren, finde is og ske.

"FANG HENDE!" Råbte Niall, imens jeg spænede rundt med isen og skeen i hånden. 

De jagtede mig rundt, men til sidst blev jeg fanget,da jeg var nået til gangen. 

"Nu har vi dig" Sagde Harry lumsk. Jeg kiggede panikslagende rundt og fik så øje, på noget som ville ramme hårdt på dem.

"ET! Skridt nærmere og jeg ødelægger Niall's guitar!". Drengene kiggede chokeret på mig. "Det tør du ikke" Sagde Louis hånligt. 

Og pludselig poppede et billed op, hvor han sendte mig et hånligt smil. Jeg rystede på hovedet for at komme tilbage til, virkeligheden. 

Hvad var det?

Lige meget!

Men for at vise jeg mente det seriøst, gik jeg hen til guitaren og tog den så op. 5 gips lød. "Lad mig så spise den her bøtte is i fred, og så sker der ikke denne her guitar noget" Sagde jeg truende. "Hun er vel godt nok glad for is hvis hun bruger Nialler's guitar som 'pres' " Mumlede Liam. 

Jeg sendte ham et ondt blik. "Jeg smadre den om 3....2....-" "OKAY VI OVERGIVER OS!!" Råbte Niall. 

Jeg lagde guitaren fra mig og gik så ind i stuen og begyndte at spise.

 

***

 

Jeg var igang med at lave pandekager. 

Mums.

Jeg har virkelig savnet pandekager!

"Det dufter godt Abbiemus". Niall kom hen og gav mig et kys på kinden. "Tak Niallerpus!". Jeg sendte ham et stort smil.

"Kan du ikke dække bord? Altså til os alle 6?". Han nikkede og begyndte så at hive tallerkener, kopper og bestik ud. Jeg smilede taknemligt til ham.

"Niall kan du ikke tage over? Så vækker jeg lige drengene". Jeg sendte ham et sødt smil. "Jo det kan jeg godt. Jeg mangler lige sirup....Sådan!". Jeg lod Niall tage over og gik så ind til Zayn.

"HÆNDERNE OP!" "DET POLITIET!" Tilføjede jeg. 

Zayn vågnede med det samme og farede op. Han tog hænderne op over sit hoved for at vise han var uskyldig. 

Jeg begyndte at skrald grine af ham, og der gik det nok først op for ham at det var mig. "Abbie forhelvede!" Mumlede han. 

Jeg tog nogen dybe indåndninger før jeg kunne tale igen. "Der er pandekager". Jeg smilede til ham og marcherede så hen til Liam. 

Jeg tog noget af mit hår og begyndte at kilde Liam på næsen med det. 

Da jeg havde gjort det i et stykke tid, slog han endelig øjne op. Han udstødte et lille skrig, da jeg stod med ansigtet ned over hans ansigt. "Der er pandekager". Så marcherede jeg ind til Harry. Jeg kunne se hans fødder stak ud af dynen, så jeg begyndte at kilde på dem. Han vågnede mens, han kiggede irriteret på mig. "Der er pandekager". Så marcherede så ind til Louis. Jeg trådte op i hans seng og begyndte at hoppe op og ned, imens jeg sang " DER ER PANDEKAAGER! DADADADA!" Og det gentog jeg flere, flere og flere gange, indtil Louis vågnede. "Hva' fanden-" "Abbie?". "Pandekager!" Råbte jeg så og spurtede ud i køkkenet. Jeg gik ind hen til spisebordet, hvor jeg blev mødt af alle drengene undtagen Louis, som kom nu og satte sig ned. De gav mig alle et irriteret blik -bortset fra Niallerpus-. Jeg trak på skuldrene og satte mig så ned, og begyndte at spise PANDEKAAGER!!

 

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Så kom kapitel 1!

Undskyld at den er lidt kedelig...<3

Håber i overlever!

Men ENJOY!

Xx!

P.S! TUSIND TAK FOR 9 FAVORITLISTER og 2 LIKES!!

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...