Mørkeræd

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 apr. 2013
  • Opdateret: 14 mar. 2015
  • Status: Igang
Forestil dig en verden, denne verden er fyldt med mørke og farer af skygge lignede, sjæle sugende væsener. At leve på så få rationer, og dårlige forhold. To piger finder ud af en måde at rede det hele på, men deres risikoer er store, og chancen er så lille for at virke.
Det er en lang, dramafuldt, skræmmende, eventyr som kræver, tillid, venskab, og en hel masse held.
Så følg Lyra og Sophie igennem deres eventyr for at redde verden fra Skyggerne.

(Historien er skrevet af Adax0022, og Mad Hatress, men grundet at Adax profil blev hacket, er hun nu Skarhamar, så folk ikke bliver forvirret over kapitel forfatter navnet, og navnet på forfattere -Mad Hatress)

29Likes
28Kommentarer
1981Visninger
AA

2. Kapitel 1- Mad Hatress


 

 

Jeg går ned af den dystre gade, 'solen' eller hvad der er tilbage af den, har lyst sine sidste stråler. Månen står halvvejs oppe på himmelen. Jeg sniger mig rundt i gaderne.

På vej hjem til Basen. Hvor alle de andre er. Jeg har lige været nede efter forsyninger i det ødelagte supermarked. Vi fandt ud af der stadig er nogle forsyninger vi kan bruge. Så vi sniger os der ned en gang imellem.

Jeg ser mig omkring før jeg løber hen bag hegnet på den anden side, en svag lyd kommer længere nede fra gaden. jeg ser ned af den, der kommer nogen. Hvem kan jeg ikke se, men jeg er sikker på det er en af dem, Skyggerne. Jeg skal på en eller anden måde forbi personen.

Jeg ser en sten lidt længere henne. Jeg tager den og sigter mod lampen bag personen, Der lyder et 'pling' da den rammer, personen kigger derhen og jeg skynder mig over plankeværket og gemmer mig, på den måde kan personen ikke se mig.

Jeg hører skridt. De stopper lige hvor jeg står, jeg trækker vejret så stille som muligt. Jeg holder næsten vejret, jeg ser et lille hul i plankeværket som jeg kan se ud af, skridtene lyder igen. Jeg rykker mod hullet.

Og ser igennem, det er en af skyggerne, personen går med sort tøj, sort jakke, sorte sko, sorte bukser, blondt hår. Det eneste der ikke er sort er øjnene. Irissen er hav blå, så går det op for mig, det er Aron. 

Aron er en fra gruppen, jeg tjekker en enkel gang mere, og meget stille hvisker jeg "Aron?" Han vender sig mod planke værket i en. Han løfter sig lidt over det. "Når Så der var du Sophie!" Sagde han med et smil.

Jeg kravler over hegnet igen med tingene i hånden "Her lad mig tage noget af det" Han tager nogle af dåserne med lækkert dåsemad. Ironisk ment, det smager af helvede til. Især fordi vi lever af brød og diverse dåse mad vi kan finde, vi har en vand kilde der hvor vi er, så det går ret godt. Vi er Ihverfald ikke blevet til at sjæleløse monstre endnu. Vi går sammen mod vores Base. Det er stort set bare en form for kælder, i en af husene.

Men den kælder har en lille passage til nogle grotter, der holder vi til, og det har vi gjort i omkring 3 uger. Skyggerne har heldigvis ikke kunne finde os. Vi har også diverse våben. Vi går om i baghaven i det hus hvor de ligger i. Bag huset er der nemlig en af de låger man hiver op, vi hopper ned og lukker forsigtigt dørene i igen.

Vi tænder lyset i loftet, stort set er det bare en enkelt pære. Jeg går hen til den bogreol som skjuler hullet i væggen. Jeg skubber den væk så vi kan komme forbi.

Aron slukker igen lyset og træder igennem. På den anden side har nogle af de andre drenge sat noget der minder om et håndtag. Så man kan åbne og lukke begge veje.

Man skal ned af et par lange gange, for der er små huler rundt omkring hvor der er mad depot, våben depot, og små sove rum.  I alt er vi omkring 11 mennesker i vores gruppe, syv drenge, og fire piger. En af dem er heldigvis læge, som er meget praktisk. Vi fortsætter mod et rum fyldt med mel, og en masse dåsemad. Jubi!

Jeg sukker og vi fortsætter mod et rum som vi kalder for forsamlings rummet, vi spiser, snakker, underholder og Lægen, som hedder Mark, bruger det også som hans læge rum. Der er få rum. så de bliver brugt godt. Vi har ikke særlig mange våben, tre baseballbat, fire pistoler, noget ammo, og så har vi formet noget metal så alle bare et eller andet de kan forsvare sig med. 

Der er også en flod af en art som flyder igennem en af rummene, så det bliver brugt til bade og at vaske tøj.  

"dejligt, i er tilbage!" det var lederen af gruppen som træder nærmere. Han er ret høj, omkring de femogtyve år gammel. Han har brunt hår, og grønne øjne. "ja, vi er tilbage. Men hvorfor sendte du Aron efter mig Lukas?" han sukker bare.

Jeg sætter den ene hånd på hoften så jeg så lidt flabet ud. "fordi, du tog længere tid end normalt." jeg fjerner hånden fra min hofte og står med den svævende i luften og slipper dem så med et flabet suk "bare fordi jeg er kvinde betyder det ikke jeg ikke kan tage vare på mig selv, når Aron er ude så siger du bare han må klare sig selv!"

"du skal ikke blande Aron ind i det her!" jeg giver et vredes råb fra mig og med knyttede næver går jeg tilbage mod pigernes sove 'værelse' ingen af de andre piger er her, så de er sikkert sammen med de andre. Hvor er de andre overhovedet? Jeg går tilbage mod forsamlings rummet, men hører så at Aron og Lukas snakker.

"du skal nok være lidt mere diskret hvis du prøver at beskytte en af de sidste kvinder i landet" fnyser Aron. "sikkert" kommer der bare dovent fra Lukas, "hvor er de andre?" afbryder jeg dem, de kigger over mod mig. "de er ude" svarer Lukas kort "yeah det ved jeg, men hvor?"

Nogle gange er Lukas bare for meget, rumvæsnerne kom for snart halvanden måned siden, og jeg var så heldig at møde Aron, men så fandt vi uheldigvis Lukas. Han var i et af de gamle huse, vi undersøgte for mad. Så har vi bare fundet de andre, lidt efter lidt.

"fint, Alyssa og Daren er taget på date og de andre ved jeg ikke helt, de to andre piger er vidst i gang med at vaske tøj og drengene tog vidst på jagt." okay, hvorfor pokker tænker Alyssa og Daren på at tage på Date nu? Vi er midt i en krig for pokker

"vi er midt i en krig om liv og død, og så tager Alyssa og Daren på date?!" jeg råber det nærmest. "stort set" kommer der kort fra Aron. Mig og Aron havde fundet hinanden på stranden ca. to dage før de ankom. Vi mødtes bare, og jeg var heldig at finde ham da jeg flygtede fra et par skygger i et supermarked.  

"de tænker vidst allerede på at finde kærester til fremtiden hvis vi vinder over skyggerne" Aron griner lidt efter han har sagt det, jeg laver bræk lyde og griner. Jeg har ikke tid til at tænke på det.

Jeg er kun 17 og Aron er kun 19 så vi har hele livet foran os, medmindre skyggerne fanger os først.  Mark kommer løbende hen imod os. "Hey!  Jeg har fundet endnu en overlever, hun er udenfor fanget under en metalbjælke, tæt ved supermarkedet. Jeg hørte hende råbe for hjælp vi bliver nød til at skynde os før skyggerne finder hende!"

Mig og Aron løber ind i Våben depotet. Jeg tager et baseballbat mens Aron tager en pistol. Vi løber videre indtil Mark, 

"kom!" råbte han. Vi løber efter. Vi løber ovenpå igen. Gennem hullet i væggen op til vejen og videre mod hegnet, vi stiller os alle op ad det.  Jeg kiggede ned af hjørnet, ingen. Jeg gør tegn til der er fri bane.

Vi fortsætter over mod den modsatte side af vejen. Hen mod supermarkedet som er for enden af vejen. Jeg hører efter og jeg kan høre en råbe på hjælp. "kom så, vi skal skynde os." vi løber direkte hen til hende, hun ligger med en metalbjælke over hendes ben. Så det er sikkert forstuvet eller brækket?

Aron henter endnu en metal dims, sætter den under bjælken, og vi begynder at hive. Hun kravler langsomt ud da der var nok plads. Vi giver slip og bjælken falder, "kan du gå?!" siger Mark hurtigt, hun ryster på hovedet. Han hiver hende op på skulderen. "Mark! De er på vej herhen!" råber jeg.

" vi tager flugt ruten!!" vi løber bag om nogle huse over nogle stakitter, ellers vil de hurtigt finde vores skjule sted. Aron og Mark hjælper hinanden med at få pigen over stakitterne. Vi løber hurtigst muligt, vi når hurtigt til huset, men bag os er nogle af skyggerne ved at indhente os. Vi smider os nærmest ned i kælderen.

Mark sætter nødlåsen på døren til kælderen. Aron har taget pigen, som nu støtter sig op af ham. Jeg skubber bogreolen væk, og de andre går ind, med mig i bagtrop. Jeg lukker hurtigt bogreolen for. De andre har små slæbt med pigen hen til Marks 'læge' bord.

Han hiver hendes bukse ben op så han kan se det hele. Der er meget blod. Han råber at Aron og Lukas skal hente nogle ting mens jeg skal hente noget vand. Jeg går hurtigt ned mod rummet med floden, da jeg når derind sidder to af pigerne og snakker. Jeg ignorere dem og tager en af få skåle som står på gulvet fylder den med vand og går hurtigt ud igen, med pigernes blik i nakke , de hader mig, mest fordi jeg er mere drenget.

Jeg har ellers langt rødt hår, ligner en pige, har blå/grønne øjne. Jeg forsvarer mig selv i stedet for at lade drengene gøre det.

Jeg henter forsyninger og hjælper hvor jeg kan, mens de vasker tøj, laver mad, og det er det. Medmindre de flirter med drengene. Jeg stiller skålen ved Marks bord og han bruger tingene, giver hende forbinding på og alt muligt.

Jeg bliver smidt væk fra forsamlings rummet, jeg er åbenbart i vejen. Så først et stykke tid efter kommer Aron ind til mig, " hun har åbenbart brækket begge ben, de er ikke en god situation." han sætter sig ved siden af mig. Vi sidder bare på de tæpper vi har, det var stort set hele pige sove 'værelset' et lille rum med mange tæpper. Jeg ligger mit hoved på hans skulder. "synes du også jeg skal overbeskyttes begrund af mit køn?"

Han kigger forvirret på mig "ja, jeg hørte samtalen, men svar mig ærligt" han svarer ikke, hverken et nik eller ryst på hovedet, vi sidder der bare. "kom lad os se til hende." Aron rejser sig og rækker sin hånd frem, vi kommer på benene og begynder at gå ned til forsamlings rum.

Vi sidder ved siden af hende, Mark er stadig i gang med at lave noget som minder om gips. En af drengene har taget en stol og puttet cykelhjul på. Så hun kunne bevæge sig rundt. Da Mark endelig er færdig, havde hun et tykt lag gazebindets blandet med våde aviser.

Han nikker tilfreds. Hun åbner munden men kun en svag lyd kom. " er du tørstig?" spurgte Aron hurtigt. Hun nikker bare, jeg rejser mig, tager skålen med, og går stille mod vand rummet. Pigerne sidder der ikke mere, så er de sikkert blevet færdige med at vaske vores tøj. Jeg fylder skålen med vand og går tilbage til forsamlingsrummet. Rækker hende skålen og hun synker hurtigt vandet. Hun hoster lidt og sidder og ser på os lidt, som om hun overvejer noget.

"jeg..-" hun siger de med en hæs stemme, det er som om hun har glemt hvordan man snakker, " jeg ved, hvordan man kan udrydde 'Skyggerne'" jeg står med åben mund, det gør de andre sikkert også. "Hvordan! Fortæl os!" kommer der fra os alle på samme tid. Med både en tone af glæde, men med en mere panisk tone også. Vi kan måske overleve det her!

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...