Mørkeræd

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 apr. 2013
  • Opdateret: 14 mar. 2015
  • Status: Igang
Forestil dig en verden, denne verden er fyldt med mørke og farer af skygge lignede, sjæle sugende væsener. At leve på så få rationer, og dårlige forhold. To piger finder ud af en måde at rede det hele på, men deres risikoer er store, og chancen er så lille for at virke.
Det er en lang, dramafuldt, skræmmende, eventyr som kræver, tillid, venskab, og en hel masse held.
Så følg Lyra og Sophie igennem deres eventyr for at redde verden fra Skyggerne.

(Historien er skrevet af Adax0022, og Mad Hatress, men grundet at Adax profil blev hacket, er hun nu Skarhamar, så folk ikke bliver forvirret over kapitel forfatter navnet, og navnet på forfattere -Mad Hatress)

29Likes
28Kommentarer
2006Visninger
AA

28. Kap 27 - Mad Hatress


Jeg går langsomt bag Sophie, som føre an for den lille flok mennesker vi er. Vi stopper tæt på klippe enden ved deres base så de ikke kan se os. 

"Adrian!" råber Sophie. Han kommer løbende, ham og den lille dreng bag ham.

"Kan du lige tag over. Mig og Lyra skal igang nu. Husker du planen?" spørg hun.

Jeg kigger nysgerrigt, har hun fortalt ham det? Eller har de en plan sat sammen?

"Ja, jeg sniger mig der ind imens i distraherer dem, Karlos! Har du hornet klar?" råber han en til en mand der står og snakker med en anden dame.

Han råber han er klar, og kommer op foran an,

"Tæl til 60 og blæs det. Så det nu Sophie, og skynd dig afsted Adrian!" siger jeg, og tager Sophie hånd da hun ikke rigtig følger med.
"Hvis vi overlever det her kommer i sikkert til at kysse så tag det roligt!" siger jeg, og hendes kinder bluser op.

Jeg griner, "hvor er lemmen?" spørg jeg.

Hun kigger sig omkring, "denne vej!" siger hun og begynder at jokke imod øst.

Omme bag en busk, og et stort egetræ er der et reb. Hvor snedigt.

"Her, vær stille der er meget ekko der nede" hvisker hun til mig før hun langsomt hiver lemmen op, og hopper ned. Jeg sætter mig på kanten, og er klar til at hoppe, da jeg hører en mærkelig lyd.

Jeg ser til højre, og ser en skygge stå der, og kigge forvirret på mig.

"Shit! der er en der har set mig" hvisker jeg til Sophie.

"Så stå helt stille, måske ser den dig ikke" siger hun panisk.

"Måske, den ser forvirret på mig. Jeg tror det var en hund før." siger jeg, på den måde personen står på, enten en hund eller en meget lav person.

Som ikke forstår os.

"Okay så kom langsomt her ned" hvisker Sophie panisk.

Jeg glider langsomt ned af og lander på jorden, og lukker lågen i.

Dog hører jeg nogle sige en mærkelig lyd.

"Forhelvede der kommer nogen!" siger Sophie, og skynder sig hen til en indlukning, altså en hul med en ødelagt dør foran, og gemmer sig der.

"Lyra, skynd dig" siger hun, men jeg ser deres omkreds længere nede. Jeg skynder mig bag en sæk fyldt med et eller andet som lugter forfærdeligt.

Jeg krummer mig sammen som jeg hører skridtene komme nærmere.

"Så der var nogen som blæste en mærkeligt lyd før, så alle vagter er kaldet på pladsen, men vi må skynde os til omderigerings rummet" siger en person med en stemme så mørk og lyder som om de hvisker, men de høres højt og tydeligt?

Mærkeligt.

Som deres fodskridt langsomt forsvinder ånder jeg ud, Sophie kommer langsomt kravlende ud fra bag døren som en dør smækker længere nede af gangen.

"Vi skal mod syd, som er den modsatte vej vi kom fra, der skulle vi gerne møde Adrian, medmindre han ikke kom igennem kamp området" siger Sophie, og vi går mod syd som hun siger, gangen er mørk, smal, og væggene er sten sikkert lavet af grå beton.Fordi man hører vores skridts ekko i gangen. Vi må bare håbe ingen andre hører dem.

"Ved du hvor langt vi skal" spørg jeg.

"Nej, jeg nåede ikke længere end få meter da jeg fandt hulen, før jeg hørte noget komme, så jeg stak af" siger hun.

"Men hvordan ved du så at vi skal syd på?" spørg jeg.

"Adrian brugte den her tunnel til at flygte i." siger hun, og kigger bag sig.

"Shit der kommer nogen vi må sku løbe!" siger hun med en meget lav stemme og vi sætter i løb indtil vi ser en dør hvor der står nogle mærkelige bogstaver på, vi lytter et øjeblik efter stemmer derinde fra, men ingen er hørt.

Så vi åbner døren stille og lister ind indtil vi hører skridtene bliver højere.

"Jeg sværger, jeg så nogle mennesker piger går på gangene. Hvorfor har vi ikke nogen kamera'er i denne ende af tunnelen!" råber en anden stemme.

"Fordi dette er en flugt tunnel, eller vores boarding område" siger en anden stemme. De lyder ligeså hæse som den anden, de får gåse huden til at kravle op og ned af mine arme, og jeg gyser ved tanken om deres rigtige udseende. Og jeg syntes at deres skyggelignende udseende er skræmmende...

"Shh" Sophie siger da jeg kommer til at træde på noget som sagde en knirkende lyd, som en gren der knækker.

Jeg kigger ned og ser noget metal rester. Jeg ikke sikker på hvad det er, men dem uden for blev pludselig også stille.

Jeg bøjer mig ned og skubber det lidt væk fra mine sko, men da jeg rør det går et stød igennem hele min arm, og jeg har lyst til at skrige. Jeg føler min arm er i spasme, eller helt i chok for den var næsten helt lam.

"Hørte du det?" Siger den ene.

"Nej, hvad?" siger den anden forvirret, jeg hører skridt der kommer nærmere og stopper.

"Herre! De kalder på os, vi har en krig over vores hoveder, vi skal hen til omderigerings rummer hurtigt!" siger han, og skridtene begynder hurtigt at begynde igen og fade væk fra os.

Jeg lader min ånde jeg har holdt inde ud, og smiler til Sophie.

"Vi må tag det langsommere, de kunne høre os" hvisker jeg.

Hun nikker og åbner døren langsomt. Derefter fortsætter ned af den lange kolde gang.

"Hvor er vi egentlig på vej hen?" spørg Sophie, jeg kigger tilbage til hende.

"Uhm, vel det sted hvor halskeden fører os hen? Føltes intet mærkeligt? Prøv at ryste den?" hvisker jeg til hende.

Hun hiver den op fra sin trøje, og kigger lidt på den, hun ryster den en enkelt gang.

"Ingenting... Vi må vel bare se om vi kan finde ud af det" siger hun sukkende.

"Tja, medmindre de finder os først" siger jeg, og begynder at sætte i løb.
"Kom, vi må videre, dette kan ikke være forgæves" siger jeg, og hun sætter i løb bag mig, jeg stopper dog brat op da jeg løber lige forbi en dør, som står piv åbent, og et sjovt blåt lys fanger mit blik.

Jeg står stille i et øjeblik før jeg går baglæns, Sophie stopper ved siden af mig, og kigger sig forvirret omkring.

"Hvorfor stopper du?" spørg hun, men jeg svarer ikke, synet foran mig har mig stiv af skræk.

Jeg går langsomt ind i rummet, Sophie stivner bag mig som hun indser hvorfor jeg stoppede.

"Hvad er de her?" spørg hun, jeg svarer stadig som hun kigger rundt på alle kroppene.

De ser så livløse ud, men jeg kan se deres brystkasse bevæge sig. Bag de tynde bind omkring de mest private områder. Dog har nogle flere end andre, som er rødlige.

Laver de forsøg på os? Dissekere de os?

Jeg ser mig omkring, og indser små plader med tal og bogstaver over personerne, der står et stort tal, samt et navn.

Men det skræmmer mig da jeg ser et bekendt navn.

"Kaylie?" siger jeg skræmt, og går hen til min søster skal, hun trækker vejret, men synet skræmmer mig, jeg slår på skallen som er omkring.

"Jeg må.. Kaylie! Jeg skal nok få dig ud, høre du mig. Kaylie du må ikke være bange," siger jeg fortvivlet, jeg mærker tårene i mine øjne, min stemme er hæs, og høj.

"Tag det roligt, Lyra! Du må ikke råbe, de kan måske høre os, hun er okay, vi skal nok få dem ud herfra!" siger Sophie som hun trækker mig væk.

Sophie tager en arm omkring mig, som jeg fjerner tårene.

Hun snøfter en enkelt gang.

"Jeg fandt Aron" siger hun stille.

"Det gør mig ondt" siger jeg stille.

"Tja. Det mærkeligt at se dem sådan her. Men vi må videre Lyr-.." Sophie midt i sin sætning.

Hele hendes krop stivner, jeg lader mine arme falde fra hendes sider, og kigger op på hende.

Hele hendes krop gløder. Jeg ser forskrækket omkring, og falder et par skridt tilbage, og hun gløder mere og mere, halskeden omkring hendes hals gløder en dyb rød farve, meget mærkeligt taget diamanten i midten er en mørkeblå farve.

"Sophie!" råber jeg, men hun står helt stille, pludselig vender hun sig bare om og går.

"Sophie vent!" siger jeg, og løber efter hende, men jeg næsten ikke følge med hvor hurtigt som hun går ned af de kolde korridorer.

En dør åbnes og skygger løber mod os, men Sophie stopper bare, og åbner munden som et djævle agtig skrig forlader hendes mund. Skygger bukker sammen i frygt, eller smerte. Hvad ved jeg ikke, men de forlader os til os selv.

Jeg holder mig for ørene, og da hun endelig holder op, mærker jeg noget ved mine ører, jeg mærker en enkelt gang og kigger på min finger og ser blod.

En alarm starter, et højt skærende buzz lyd, genlyder igennem hele gangen, som et rødt mærkeligt lys lyser gennem gangen. Farven er dog ugenkendelig. Som om man ser alle farver på samme tid, det som at se lyset reflektere igennem vand, og der formes en regnbue.

Jeg kigger op og ser Sophie er næsten ude af mit synsfelt.

Noget er helt klart galt.

Det her virker ikke normalt, er det mon halskæden, eller demonen inde i Sophie som kæmper mod halskædens lys?

 

A/N:

Heh, halløj...

Lang tid siden? 

Undskyld det tog så lang tid at få skrevet dette kapitel, jeg ved jeg er langsom, men det hjælper heller ikke at jeg ikke har haft kontakt til Adax/Skaarhammer i et år, sådan hun er bare forsvundet, og jeg står her med en historie jeg ikke er helt sikker på hvordan skal skrives færdig, så jeg skriver egentlig bare, fordi jeg får jo lidt hjælp når Adax bare fandt på noget jeg kunne skrive videre på.

Men, jeg prøver så godt jeg kan at slutte historien ud for de ideer, og ting vi havde snakket skulle ske, og jeg ved jeg skrover andeledes end Adax, og hun skriver anderledes end mig, og jeg var ikke hende som fandt på Lyras person, så jeg kan ikke sætte mig fuldkommen ind i hendes persona, og det undskylder jeg for, men jeg prøver, så håber i kan lide kapitlet, og kommenter gerne med konstruktiv kritik, eller ideer, eller noget i syntes var mærkeligt, eller hvis i har noget på hjerte omkring historien.

Det var alt:D

- Mad Hatress

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...