VIP-billetter - One shot

Luna er kæmpe fan af One Direction. Hendes bedste veninde Johanne, er i modsætning til hende, overhovedet ikke interesseret i de britiske drenge. Men da Luna lokker hende med til deres koncert i Forum, ændres hele hendes mening..

2Likes
3Kommentarer
285Visninger
AA

1. Koncerten i Forum

"Luna, nu gider jeg altså ikke at høre mere om One Direction" stønnede jeg højlydt. "Jamen, jeg har to VIP-billetter, og jeg har ingen andre at tage med derind. Og desuden, hvad er en koncert uden sin bedste veninde?" tiggede den mørkhårede pige ved siden af mig. "Jeg ved ikke rigtig..." begyndte jeg. "Jeg har aldrig hørt én eneste af deres sange færdige, og jeg er ved at blive træt af at høre på din konstante snak om drengene" svarede jeg. "Kom nuuuu! Hvad hvis jeg lover ikke at snakke om dem igen inden koncerten?" sagde Luna bønfaldende og kiggede på mig med sine store, brune øjne. "Det kan du jo ikke holde! Men okay, første, eneste OG sidste One Direction koncert!" smilede jeg. "Yaaay, tak Johanne, tusinde taaak!" råbte min veninde højt, så alle elever i kantinen kiggede i vores retning. "Og lad os så få noget frokost, jeg er ved at gå til af sult!" brokkede jeg mig og trak Luna med mig.

Fredag eftermiddag sad jeg på Lunas sengekant. Hun selv stod foran hendes store spejl, ligesom hun havde gjort de sidste par timer. Spørgsmål som: "Ser jeg tyk ud i den hér?" og "passer de hér sko til den dér bluse?" havde hun spurgt om, lige siden vi kom hjem fra skole. "Hvad med dig? Skal du ikke have noget andet tøj på?" spurgte Luna og gav mig elevatorblikket. "Jeg har jo ikke andet med" svarede jeg hurtigt. "Du kan da bare låne noget tøj af mig! Jeg har masser!" nærmest råbte hun og trak mig med hen til hendes klædeskab.

Lidt senere på aftenen stod vi i kø udenfor Forum. Luna havde til sidst formået at få mig ned i et par stramme, cowboyjeans, og en sort læder jakke. Mit hår var sat i en høj hestehale, og mine øjne var let optegnet med en af Lunas sorte eyelinere. Jeg kunne ikke høre, hvad jeg selv tænkte, og der var skrigende piger, som skubbede, overalt. En svag hovedpine pressede på, og jeg måtte have noget vand. Men den kølige aftenluft hjalp dog lidt. Lige fra starten havde jeg ikke haft det godt med, at jeg sagde ja til at komme med til koncerten. Men jeg ville jo ikke sige nej til Luna, for jeg vidste, hvor skuffet hun ville blive. "Jeg kan stadig ikke forstå det! Vi skal møde ONE DIRECTION!" udbrød hun højt, og pigen foran os i køen vendte sig om og kiggede på os. "Hvor meget skal jeg give dig for min billet?" spurgte jeg eftertænksomt. En VIP-billet måtte have været ret dyr. Jeg mener, at møde drengene og få autografer bagefter, måtte ikke være helt billigt. "Jaaa, skal vi sige at jeg giver den? Nu hvor du var sød at tage med mig" svarede Luna smilende og gav mig et taknemligt kram. En vagt som stod ved døren, gennede en flok piger indenfor, efter de havde vist deres billet. Langt om længe blev det vores tur, og Luna rakte stolt vores to billetter frem til vagten, som tog imod dem. "God fornøjelse" sagde han koldt og lod os komme ind i varmen. "Wow, så sker det snart. Alt det, som jeg har ventet på i et halvt år!" lød det fra Luna, som med store øjne kiggede rundt. Vi købte en flaske vand til deling og fandt hurtigt vores pladser. De var lidt langt var scenen, men man kunne sagtens se. Opvarmningen var hurtigt overstået, og straks kom Niall, Harry, Zayn, Liam og Louis på den oplyste scene. Neonlys i alle farver blændede mig i løbet af de første par sange, men efterhånden vænnede jeg mig til det hele. Luna skreg som en sindssyg igennem alle sangene, indtil jeg spurgte hende, om vi ikke kunne høre drengene synge bare ét af deres populære numre. Jeg måtte indrømme, at jeg faktisk vrikkede med min fod i takt til flere af sangene. Måske var One Direction ikke så slemme alligevel? Og måske prøvede jeg bare at bilde mig selv ind, at jeg ikke kunne lide deres musik? For jeg kunne jo rent faktisk synge med på flere af numrene, og gjorde det for Lunas skyld. Jeg vidste, hvor meget hun havde glædet sig til at se sine idoler i virkeligheden og ikke bare på en computerskærm.  

Efter tre timers tid var koncerten overstået. Da vi kom ned ad trapperne, stod der en kvinde, som tog imod os. Hun smilede venligt, så hendes kridhvide tænder kom til syne. "I skal denne vej" sagde hun og gik med os om backstage. "Drengene kommer om et øjeblik. Der står vand og chips på bordet derhenne, som I er velkommen til at tage af." Damen forlod lokalet, og lidt tid efter kom alle fem drenge gående imod os. Jeg begyndte at få sommerfugle i maven, og de kunne tydeligt mærkes. "Hi girls" lød de britiske stemmer i mine ører. Et enkelt "hi" fik jeg fremstammet, og inden længe krammede alle drengene os på skift. Luna var gået helt i chok, og kunne dårligt nok trække vejret, da Niall kom hen til hende. Efter lidt tid havde vi fået autografer på tasker, spidsen af vores Converse-støvler og en masse andre ting. Jeg havde snakket et stykke tid med Harry og Liam, som stod et stykke fra Luna og de andre drenge. De virkede begge to meget flinke og nede på jorden, i modsætning til mange andre kendte popstjerner. Pludselig gik noget op for mig, som jeg aldrig før havde lagt mærke til. Harry havde et ret charmerende smil, og jeg kunne næsten ikke lade være med at røre hans krøller. Hans øjne glimtede i lyset, og da jeg fik øjenkontakt med ham, fik jeg et hurtigt sug i maven. Det var jo egentlig ret stort at møde fem verdensberømte mennesker, og helt klart en hver Directioner's drøm. Hvor mange piger ville ikke drømme om, at opleve alt det, som jeg oplevede på det tidspunkt? Mange.

Luna kom styrtende hen til mig og fortalte mig, at hun havde fået et billede med Niall, hvor han kyssede hende blidt på kinden. Hun udbrød hurtigt, at hun aldrig ville vaske sin kind igen, og jeg grinede af hende. Den halve time var hurtigt gået, for som man siger, flyver tiden, når man er i godt selskab. Alle fem drenge sagde pænt farvel og gav os igen et kram hver. Da Harry nåede hen til mig, mærkede jeg hans arme omfavne min ryg. Hans hage på min skulder, og hans duft hang i lokalet. Jeg mærkede, at han lynede lommen i læderjakken op, og hurtigt gav han slip om mig. Jeg så ham og de andre gå ned af en lang gang, den samme som de kom fra. Jeg tog et skridt til højre side, og så Harry vende sig om. Hans øjne mødte mine, og han blinkede til mig, før han drejede hovedet igen. Min hånd gled automatisk ned i lommen, hvor en lille lap af et afrevet stykke papir lå. Jeg foldede det ud, og læste igen og igen: "Call me."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...