Julle & Flynn - 1D

Da Julie (Julle) vinder en konkurrence og får muligheden for at møde selveste One Direction, overtaler hun sin bedste veninde Freya (Flynn) til at tage med og bo sammen med drengene i hele 2 uger. 2 uger, der byder på romantik, venskab og had. Der er bare et problem, og det er, at Freya hader 1D eller rettere sagt Louis Tomlinson. Og med hader mener hun virkelig HADER. Men kan 2 uger ændre på det? Eller vil Freya hade Louis for evigt?

Jeg har valgt denne One Direction fan-fiction, som jeg har meldt til Fandommenes kamp konkurrencen.

10Likes
6Kommentarer
1522Visninger
AA

8. Dag 8

Freyas synsvinkel

Jeg vågnede tidligt den morgen. Lige nu regnede det, men min mobil fortalte mig, at det ville klare op hen på eftermiddagen. Klokken var 7, men jeg kunne mærke på mig selv, at jeg var frisk og ikke ville kunne falde i søvn igen. Derfor stod jeg op, slog min morgenkåbe om mig og listede ud i køkkenet.

Jeg blev overrasket over at se Louis derude, han sad på køkkenbordet og fumlede med radioen. I stedet for at sige, godmorgen, udbrød jeg bare: ”Hvad laver du oppe?” ”Jamen godmorgen til dig også,” sagde han og studerede min morgenkåbe. Jeg smilede undskyldende og sagde: ”Kunne du ikke sove?” Han rystede blidt på hovedet. Han så sød ud med sit morgenhår og små rander under øjnene. Vent hvad? Sød??? Jeg kiggede genert ned i gulvet. ”Te?” Spurgte han og gik hen til kogekedlen. ”Ja tak.” Han førte den ind under vandhanen og fyldte den halvt op med vand. Derefter satte han den over, langsomt begyndte vanddampen at stige op fra kedlen. ”Jeg vil gerne takke dig, for det du skrev på Twitter,” sagde jeg og satte mig ved spisebordet. Han satte sig overfor mig og foldede hænderne på bordet. ”Selv tak, håber ikke det skulle være en anden gang.” Jeg smilede af hans bemærkning. Hans blågrønne øjne fastholdte mit blik, da vi blev afbrudt af kedlen. Han rejste sig og trak ud i en af skufferne. ”Jordbær, hindbær, tropisk frugt..?” Spurgte han, mens han bladrede mellem tebladene. ”Tropisk frugt,” svarede jeg. Han fandt 2 krus frem, dyppede tebrevet i teen og lod den trække. ”Putter du noget i teen?” Spurgte han. Jeg rystede på hovedet. ”Heller ikke jeg,” smilede han, mit hjerte begyndte lige så stille at banke hurtigere. ”Har du nogen planer for i dag?” Spurgte han og hældte te op i krusene. ”Næ. Hvad med dig?” Han rakte mig en af krusene og satte sig ned. ”Nope. Men jeg tænkte på, at vi kunne tage ud og cykle, når vejret klarer op,” sagde han og pustede på teen. ”Ok,” svarede jeg. ”Mener du det?” Spurgte han og tog en tår. Jeg nikkede. ”Av av av, varm.. av det gjorde virkelig ondt,” udbrød Louis og viftede med hænderne foran sin tunge. Jeg kunne ikke holde mit grin inde. ”Er du okay?” Grinede jeg. Min latter smittede af, og snart sad vi begge og grinede som 2 små børn.

 

Kl. 12:00 var jeg på vej ud i skoven med Louis. Han cyklede foran mig og førte vej. Som sædvanlig nynnede jeg en melodi, mens jeg cyklede. ”Det ligger lige herhenne,” råbte han og pegede frem for sig. Jeg cyklede op på siden af ham. Forude lå skoven i al sin pragt. Bladene raslede i vinden, mens trækronerne strakte sig helt op til det blålige slør, der hang over os. Vi drejede ned af en lille gruset sti, der førte ind i skoven. Louis stoppede op på en lille ’grund’ (kunne man vel kalde det), der var omringet buske og blomster. Vi smed cyklerne i græsset og satte os ned. Solens stråler lavede gyldne striber gennem Louis’ hår. Underligt nok kunne jeg ikke tage øjnene fra ham, hvilke gjorde det endnu mere pinligt, da han pludselig fangede mit blik. Jeg vendte hurtigt ansigtet mod det grønne landskab, der omringede os. ”Har du nogen søskende?” Spurgte han pludselig. Jeg rystede på hovedet og sagde: ”Eller jo, jeg har 2 halvsøstre. Hvad med dig?” Han kiggede forundret på mig, hvilke var klart i betragtning af, at jeg nok var en af de eneste, der ville spørge ind til hans familie uden at kende svaret. ”Jeg har 4 søstre,” svarede han, mens han tog en dyb indånding. ”Ej, det er ok. Jeg elsker dem jo alligevel.” Han smilede til mig, og for en gangs skyld smilede jeg igen. ”Er det rigtigt, at du godt kan lide piger, der spiser gulerødder?” Spurgte jeg, mens jeg lod min hånd stryge hen over det tørre græs. Han lo lidt, inden han svarede: ”Det ved jeg ikke. Jeg kan godt lide gulerødder, men det er ikke et must i et forhold.” Jeg nikkede. ”Bliver du nogensinde træt af pressen?” Spurgte jeg og kiggede ham i øjnene. ”Ja nogle gange. Men det er nu mere, hvis jeg var ude med kæresten…. Eller hvis drengene og jeg spiller fodbold og lige skal have en pause fra det hele,” jeg nikkede forstående. Jeg havde set videoer, hvor der stod en milliard flok piger og råbte drengenes navne. ”Går du egentlig til noget?” Spurgte han. ”Jeg synger i kor med Julie. Så har jeg gået til fodbold, men jeg overvejer lidt at begynde på noget teater eller noget i den retning.” Han nikkede og sagde: ”Så du synger. Må man høre?” Jeg grinede lidt og svarede hurtigt: ”Nej.” ”Kom nu,” plagede han. ”Hvad med at du synger,” sagde jeg. ”Vi ved jo godt at jeg ikke kan synge,” sagde han og viftede med hånden. Det tør siges. ”Hvis du synger, så synger jeg med,” han gik med på den og begyndte at synge Torn med Nathalie Imbruglia. Jeg kendte den godt, men kun fordi Rachel Berry havde sunget den i Glee. Langsomt begyndte jeg at nynne med, og til sidst sad vi og svingede til melodien, mens vores stemmer bredte sig i skoven. Da vi var færdige med omkvædet, stoppede jeg, da jeg ikke kunne mere af teksten. ”Det lød da godt,” konstaterede Louis. ”Haha ja meget,” svarede jeg ironisk. ”Jeg synes nu stadig, det lød godt.” Et smil bredte sig på mine læber, mens jeg studerede en fugl, der netop havde passeret himlen.

2 timer senere sad jeg stadig ude i skoven sammen med Louis. Vi snakkede om alt muligt, lige fra familie og venner til film og bøger. Det var faktisk hyggeligt, men det var der ingen, som nogensinde skulle have af vide. ”Kom med, der er noget, jeg gerne vil vise dig,” sagde han og rejste sig op. Han rakte en hånd frem mod mig, og selv om jeg ikke var vild med tanken, tog jeg imod den. Jeg fulgte ham ind mellem bladene og videre hen til den sti, vi var kommet af. Han drejede ned af en hemmelig vej mellem træerne og spurgte, om jeg var med. En kølig brise ramte mig, da vi stod nede ved en sø. Vandet lavede små ringe, der prægede søens overflade. Det var smukt. Helt unikt og øde, hvilke bare gjorde, at tankerne fik frit løb. Louis gik tættere på og fandt en gren, han kunne støtte sig med. Jeg holdte mig lidt i baggrunden, mens jeg studerede hans rolige gang ned mod vandet. Solen forsvandt fra himlen, og det blev hurtigt køligere. Jeg begyndte at klapre tænder, idet det begyndte at regne. Små kolde dråber faldt ned fra himlen og landede på min kind. Louis vendte sig om og skyndte sig hen til mig. Han førte mig hen under et træ, der gav os læ, inden vi tog den helt store tur tilbage til vores cykler. Regnen silede ned, og dråberne gled lige så stille ned fra bladene. Vi kiggede på hinanden, og en lille sommerfugl begyndte at folde vingerne ud i min mave. Mine tænder klaprede stadig, da jeg kiggede Louis i øjnene. Hans ansigt ændrede pludselig tilstand fra venlighed til…nysgerrighed. Som om han var nysgerrig for at finde ud af, hvad der ville ske, hvis han nu lænede sig frem mod mine læber. Det kriblede i min mave, da hans ansigt lige pludselig ikke var så langt fra mit. Mit hjerte bankede ekstra hurtigt i mit bryst, men det stoppede ikke det, der var ved at ske mellem os. Hvad sker der? Hvad har jeg gang i? Det er jo… Louis!…. Da hans læber kun var få millimeter fra mine, trak jeg mig fra ham. Jeg rystede lidt, både på grund af kulden, men også på grund af det, som næsten var sket. ”Er der noget galt?” Spurgte han og tog et skridt baglæns. Jeg rystede på hovedet, men nikkede så. ”Jeg øh.. vi.. måske skulle vi… tage hjem,” sagde jeg. Uden at vente på hans svar, løb jeg ud i regnen. Mit tøj blev gennemblødt, men jeg ignorerede det og løb videre. Da jeg nåede hen til ’grunden’ rejste jeg min våde cykel op, og uden at vente på Louis, satte jeg fødderne på pedalerne og cyklede ud på stien. Louis var nået derhen, men jeg ville bare væk fra det her sted. Væk fra det sted og den fyr, der havde givet mig sommerfugle i maven. Nu styrtede regnen ned. Det var glat, og jeg var ved at vælte på cyklen, men jeg satte bare foden på pedalen igen og cyklede målrettet videre.

 

Jeg trådte endelig ind ad døren derhjemme. Det havde været lidt besværligt at finde vej, men nu var jeg i det mindste indenfor i varmen. Louis var ikke kommet hjem endnu, men det var de andre til gengæld, og de så noget spørgende ud, da jeg kom gennemblødt ind i stuen. ”Regner det udenfor?” Spurgte Julie, hvilke fik Harry til at trække på smilebåndet. ”Nej, nej, jeg orkede bare ikke lige at tage mit tøj af, da jeg skulle i bad,” svarede jeg og sendte hende et ’hjælp mig’ blik. Hun rejste sig fra sofaen, og jeg kunne se, at hende og Harry havde holdt i hånden. Jeg bukkede mig ned og tog mine sko af, inden jeg med plaskvåde sokker gik gennem stuen. Julie gik med mig ind på værelset og spurgte, hvad jeg havde lavet. ”Ikke noget særligt,” svarede jeg. ”Bare fået et miljøvenligt brusebad ude i regnen. Du skal prøve det, det er meget forfriskende.” Hun satte hænderne i siden, mens hun prøvede at aflæse mit blik. ”Hvor er Louis?” Sagde hun så. Gid han var druknet… ”Det ved jeg ikke,” svarede jeg. Der lød stemmer ude fra gangen, det var Harry og Zayn, der skulle ind på deres værelse. ”Hvordan er det, du ser ud?” Grinede Zayn. ”Det er bare lidt vand,” svarede en stemme, som jeg ikke havde allermest brug for at høre på lige nu. Julie kiggede forundret på mig, men jeg trak bare på skuldrene, som om det at hænge ud med Louis ikke betød noget, hvilke det selvfølgelig ikke gjorde, men hvis hun nu var i tvivl. Et drilsk smil formede sig på hendes læber, inden hun udbrød: ”Du kan lide Louis. Du kan lide Louis..” ”Shhhh!!! Klap i. Jeg kan ikke lide Louis, okay.” Sagde jeg, mens jeg lagde en hånd for hendes mund. Hun flyttede ansigtet, så hun igen kunne snakke. Vi stod lidt og kiggede på hinanden, ventede på, at den næste tog sit træk. Hurtigt var hun henne ved døren. Hun løb ud på gangen, hvilke resulterede i, at jeg løb efter hende. ”Julie,” råbte jeg efter hende. Men hun var allerede henne ved Harry, Zayn og Louis. Jeg stoppede op i dørkammen, hvor jeg mødte Louis’ øjne. Jeg kiggede hurtigt væk. ”Freya,” begyndte han, men jeg rystede bare på hovedet og lukkede døren bag mig.

 

Mørket var faldet på udenfor, og stjernerne havde nu markeret sig på himlen. Jeg lå i min seng og kiggede på uret, der skiftede fra 02:59 til 03:00. Med endnu et suk vendte jeg mig om på ryggen. Dynen var varm og ulidelig at have på. Jeg stirrede op i loftet og ventede på, at mine øjne ville lukke i, så jeg kunne forsvinde ind i drømmenes gader, hvor der ikke var nogen skovtur, regn eller Louis. Hvad betød det her? Kunne jeg lide ham? Øh nej! Men hvad, hvis jeg kunne? Jeg rystede på hovedet og sparkede dynen af. Det bløde lagen klæbede sig fast til min varme krop, men jeg gad ikke rejse mig og gøre noget ved det.

Trætheden begyndte at styre min krop. Mine øjne lukkede i, mine sanser blev skærpede, og det var kun den drøm, som lige så langsomt tog form for øjnene af mig, der fyldte mit sind. En drøm, der startede med et meget bekendt ansigt. Et ansigt jeg næsten havde kysset, og et ansigt som jeg ikke vidste, om jeg ville kysse. Det nøddebrune hår og de blågrønne øjne var starten på et ganske bestemt ansigt. Louis’ ansigt….

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...